Rosalinde Mynster (født 28. september 1990 på Frederiksberg) er en dansk skuespiller.

Karriere Mynster fik sin filmdebut som 16-årig i Niels Arden Oplevs drama To verdener fra 2008, som byggede på en sand historie om et Jehovas Vidne, som bryder fri fra sin familie og menighed. I 2009 blev filmen det danske Oscar-bidrag i kategorien "Bedste udenlandske film". I 2010 spillede hun over for Thure Lindhardt i komedien Sandheden om mænd, og i 2012 var hun med i En kongelig affære.

Hendes helt store folkelige gennembrud kom med hovedrollen som Fie i TV 2s dramaserie Badehotellet i 2014, som hun dog valgte at forlade efter fem sæsoner. I de følgende sæsoner nævnes Fie kun, da hun i seriens univers er flyttet til England og har fået børn. Fie vendte dog tilbage i 10. og sidste sæson.

I 2024 producerede Mynster sammen med sin bror, Jasper Spanning, dokumentaren Vores fars sol, der følger søskendeparrets far, Sørens Spannings sidste år og frem til hans død i 2020.

Baggrund Mynster blev født den 28. september 1990 på Frederiksberg, som datter af skuespillere Karen-Lise Mynster og Søren Spanning. Hun har en ældre bror, filmfotograf Jasper Spanning.

Mynster har studeret litteraturvidenskab på Syddansk Universitet.

Hun har tidligere dannet par med filminstruktør Nikolaj Arcel. I foråret 2016 var hun kærester med forfatteren og digteren Andreas Pedersen. og boede på Vesterbro.

Mynster blev gift med musiker Jakob Emil Lamdahl Pedersen den 25. september 2021. Parret indledte et forhold i 2018 og blev forlovet i 2020. De har sammen en søn, født 2026. Parret er bosat på Vesterbro.

Filmografi Film ÅrTitelRolle2008To VerdenerSara2010Sandheden om mændJulie2012En kongelig affæreMarie2017UnderverdenLærkeRobinRobin2018 Christian IV - Den sidste rejseKirsten Munk som ungI krig & kærlighedKirstine Mikkelsen2020 Hvor kragerne venderLaura2023KyssetEdiths kusine, Anna

Tv-serier ÅrTitelRolleNoter 2013-2018+2024Badehotellet |Fie

|2016 |Den anden verden|Stedsøster |Julekalender |- |2022 |Carmen CurlersTove Byvang

Tegne- og animationsfilm ÅrTitelRolle1998GræsrødderneDot1999Babar: Elefanternes kongeCéleste som barn2000DinosaurerneSuri

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Studenter fra Sankt Annæ Gymnasium Kategori:Alumni fra Syddansk Universitet