Gangway er en dansk indie gruppe, der blev dannet i København i 1982. Det var en af de første danske grupper, der fandt inspiration på den britiske indie-scene blandt grupper som The Cure, The Jam og Madness; for sidstnævntes vedkommende ikke mindst visuelt. I GADs musikleksikon kan læses, at "gruppens musik er elegant og melodiøs pop, ofte med et humoristisk islæt, underfundig i kompositorisk opbygning såvel metrisk som harmonisk." Gads Musikleksikon (2003) Gruppens lyd har udviklet sig fra at være baseret i rock- og popmusik til også at hente inspiration i techno og dance.Bille (red. 1997): s. 174
Gruppen fik fra 1985 strammet det visuelle udtryk op i samarbejde med designeren Peter Ravn, som stod for alle pladeomslag, musikvideoer samt musikfilmen Gangway i Tyrol fra 1987. Gangway udgav deres to første album på det lille uafhængige københavnske pladeselskab Irmgardz. Deres største hits i Danmark er "My Girl and Me" fra 1986 og "Mountain Song" fra 1992, for hvilken de modtog en dansk Grammy.
Gruppen oplevede interesse fra flere udenlandske pladeselskaber og skrev også kontrakt i England flere gange. Det førte til positiv omtale og et mindre radiohit, men aldrig til et egentligt gennembrud.
Efter syv studiealbums blev Gangway opløst i 1998.
Gruppen annoncerede i 2017 en række comeback-koncerter i oktober samme år. I forbindelse med gendannelsen har gruppen meddelt, at de er i gang med at skrive nye sange til et nyt album.
Historie De første år (1982–1983) Gangway blev dannet i København i 1982 af Henrik Balling (guitar), Allan Jensen (vokal, bas) og Jan Christensen (trommer). Trioen debuterede i december 1982 under navnet Unforced Error og spillede på dette tidspunkt en tung og mørk nyrock i stil med The Cure og Echo & the Bunnymen. Gruppen skiftede i begyndelsen af 1983 navn til Gangway og spillede i løbet af året en række koncerter rundt omkring i Danmark med bands som Scatterbrain og svenske Twice a Man. Det medførte opmærksomhed fra det uafhængige pladeselskab Irmgardz, der tilbød Gangway at betale for studietid til en pladeindspilning.
The Twist og Sitting in the Park (1983–1987) I december 1983 påbegyndte Gangway indspilningerne til deres første album i Hookfarm-studiet i København. Henrik Balling: "Vi indspillede "The Twist" på ti dage. Så glemte vi alt om den. [...] Så gik der et halvt år, og så ringede Irmgardz til os og sagde, at nu måtte vi kraftedeme tage at få lavet den plade færdig." Gorm Ravn-Jonsen var tiltrådt som keyboardspiller i begyndelsen af 1984 og i maj blev albummet færdiggjort. Gruppen havde i mellemtiden skrevet nyt materiale og udskiftede ældre sange med nye. Andre sange blev omarrangeret, da bandet var blevet trætte af den mørke stil. Balling: "Der var ikke meget af Echo & the Bunnymen tilbage. Det var mere en popmusik i stil med det, der var ved at ske på den engelske scene i de år." Utilfreds med de musikalske ændringer forlod Jan Christensen gruppen i august, hvorefter Gorm Ravn-Jonsen skiftede fra keyboards til trommer.
The Twist udkom endelig i november 1984 - næsten et år efter at indspilningerne begyndte. Albummet fik gode anmeldelser - også i engelske musikblade - og blev den første engelsksprogede LP fra Danmark, der solgte over 10.000 eksemplarer. Efter udgivelsen af The Twist tog Gangway på Danmarksturne, hvor koncerterne var velbesøgte med udsolgte huse flere steder.
I 1985 udkom de to singler "Out on the Rebound from Love" og "Once Bitten, Twice Shy", hvor sidstnævnte blev udnævnt til "Single of the Week" i det engelske musikmagasin New Musical Express. Gangway spillede samme år på årets Roskilde og Midtfyns Festival. Torben Johansen (keyboards, guitar) var i sidste halvdel af året blevet lønnet musiker i Gangway og medvirkede, da gruppen optrådte til den tv-transmitterede støttekoncert Rock for Afrika den 21. september i Idrætsparken i København.
"Once Bitten, Twice Shy" blev genindspillet, da gruppen i december gik i studiet med produceren Søren Wolff for at indspille album nummer to - nu med Torben Johansen som fast medlem. Sitting in the Park udkom i februar 1986 og vakte med sin britiskklingende popmusik opmærksomhed i både Danmark og England - ikke mindst takket være singlen "My Girl and Me". Albummet tog kun tre uger at indspille, fordi Irmgardz ikke kunne betale for mere studietid. Allan Jensen: "Folk tror, at vi altid gerne har villet lyde vældig minimalistiske og tresseragtige. Sandheden er, at det var den eneste lyd, der var råd til."
Gangway spillede for anden gang på Roskilde Festival og var på dette tidspunkt også et populært band til gymnasiefester. I juli tog gruppen 14 dage til Østrig for at optage den musikalske filmfarce Gangway i Tyrol, hvori der indgik sange fra Sitting in the Park. Den 45 minutter lange film havde premiere på DR i september 1987. I mellemtiden havde økonomiske problemer hos Irmgardz medført, at selskabet gik konkurs i marts 1987.
Sitting in the Park (Again!) (1987–1989) Sommeren 1987 skrev Gangway kontrakt med PolyGram Internationals engelske afdeling. Målsætningen var et gennembrud i England, hvor man flere gange havde udvist stor interesse for gruppen. Med den engelske producer David Motion genindspillede Gangway ni gamle numre og et enkelt nyt. Allan Jensen fortalte i 1988 til MM: "Den umiddelbart mest nærliggende løsning var da at genudsende pladen [Sitting in the Park]. Men vores tidligere pladeselskab stillede sig på bagbenene og nægtede at sælge originalbåndene. Så vi tænkte "Fuck it - vi indspiller påny!" [...] Pladen her er ikke beregnet på Danmark. Den vil naturligvis være tilgængelig i forretningerne herhjemme, men den skal ikke opfattes som Gangways nye LP." Sitting in the Park (Again!) blev indspillet i løbet af to måneder i Werner Studio i København og var Gangways første skridt mod en mere moderne og elektronisk lyd.
PolyGrams underafdeling London Records udsendte i 1988 den genindspillede "My Girl and Me" som første single. På trods af flittig airplay på BBC Radio 1 blev singlen nedprioriteret af pladeselskabet, der koncentrerede sig om dets mere succesfulde kunstnere. Torben Johansen: "PolyGram blev sure på London Records. Så blev de fornærmede, og vores manager - som ellers havde været en fed manager og havde skaffet os en god kontrakt - hidsede sig op på den forkerte måde, hvilket skabte endnu mere splid." PolyGram opgav England og forsøgte i stedet at lancere Gangway i Tyskland. "My Girl and Me" blev igen spillet flittigt i radioen, men gruppen kunne ikke mønstre den store entusiasme efter det fejlslagne Englandseventyr. Henrik Balling: "Vi sov i timen og fik heller ingen gevinst. Til sidst droppede vi ideen."
Sitting in the Park (Again!) blev udgivet i Danmark i juli 1988, efter at gruppen for tredje og sidste gang spillede på Roskilde Festival. Albummet udkom aldrig i England. Henrik Balling fortalte til Gaffa i 1991, "Den fik jo aldrig den store støtte fra Polygram. Sådan en plade kan overhovedet ikke fungere uden ordentlig opbakning, og desuden var der noget med en afdeling af Polygram, der blev nedlagt og al den slags. Vi kunne tydeligt mærke, at de hurtigt mistede interessen for os." Da kontrakten mellem Gangway og PolyGram ikke blev vedligeholdt, fordi Sitting in the Park (Again!) ikke udkom indenfor det fastsatte tidsrum, blev gruppen løst fra kontrakten.
Gruppen vendte tilbage til Danmark og måtte tage til takke med at optræde til halballer i Jylland, da de havde hårdt brug for pengene. "Vi var ude på en turne i 1989, hvor vi stadigvæk spillede de samme numre fra '85-86, og folk var ved at blive lidt trætte af det, og vi var ved at blive trætte. Det var meget ubehageligt at se, hvordan det var ved at smuldre - vi sad bare i vores øvelokale en gang imellem og øvede os. Mere skete der ikke. Til sidst blev det for meget, og vi begyndte at skændes", fortalte Henrik Balling. Træt af gruppens situation og de interne skænderier forlod Gorm Ravn-Jonsen gruppen i april 1989.
The Quiet Boy Ate the Whole Cake (1990–1991) I 1990 skrev de tre tilbageværende medlemmer kontrakt med det lille nystartede danske selskab Electra. Med David Motion som producer indspillede gruppen en række sange, som Henrik Balling havde skrevet siden Sitting in the Park. The Quiet Boy Ate the Whole Cake udkom i marts 1991 til positive anmeldelser. Albummet videreførte det elektroniske udtryk fra Sitting in the Park (Again!) med brug af sequencerprogrammering og tunge hiphop-trommer. Albummet nåede dog ikke rigtig at komme ud til publikum, da Electra ikke havde penge til at markedsføre det ordentligt. Henrik Balling: "Vi manglede en video meget hårdt - den blev først lavet et halvt år efter, at singlen var udsendt, og det er jo ikke en måde at lave det på."
I april 1991 tog Gangway på turne med Cai Bojsen-Møller (trommer) som nyt medlem. Han var blevet hentet ind under indspilningerne til albummet for at lave trommefills på enkelte numre. Det var den første turne, hvor gruppen gjorde brug af præ-indspillede bånd. Det skyldtes dels den mere elektroniske lyd på The Quiet Boy Ate the Whole Cake, og dels at Allan Jensen stoppede med at spille bas for at koncentrere sig om vokalen. Da kontrakten med Electra udløb i efteråret 1991, forlod Gangway selskabet, der gik konkurs kort tid efter.
Happy Ever After, Optimism© og That's Life (1991–1998) I slutningen af 1991 blev Gangway signet af Genlyd, der nu var en del af den verdensomspændende koncern BMG. Henrik Balling: "Nu har vi lige pludselig fået de samme muligheder, som alle de andre, der er blevet til noget, har. Det vil bl.a. sige, at der kommer en video samtidig med, at pladen kommer ud - altså at pladeselskabet har et budget til at gøre de ting, der skal til."
Samtidig blev gruppens fire første albums udgivet i Japan på det nystartede selskab Hammer Label. The Twist og Sitting in the Park indeholdt bonusnumre, hvoraf et enkelt - baseret på en gammel demoversion af "Yesterday, When I Was Drunk" - aldrig er blevet udgivet i Danmark. Opsamlings- og remixalbummet "Quiet Edit +" fra 1992 har ligeledes kun været tilgængelig på det japanske marked. Hammer Label blev oprettet med det ene formål at udgive Gangways musik i Japan. Gruppens tidligere producer David Motion havde arbejdet i Japan, "og mødte i den forbindelse nogle folk, der havde et producer-, lyddesign- og arrangørfirma, og de havde hørt Gangway på nogle plader, der var blevet eksporteret til Japan, og de kunne enormt godt lide det. De spurgte David, om Gangway ikke skulle udgives i Japan. Nej, det troede han ikke, men hvorfor gjorde de det ikke, svarede han. De tænkte lidt over det og begyndte så helt fra grunden med at slå op i telefonbogen for at finde ud af, hvor man fik trykt CDer og fik kontakt til en coverdesigner," fortalte Henrik Balling i 1992.
"Happy Ever After" blev indspillet i Easy Sound studiet i København med Henrik Balling som producer og udkom i september 1992. Albummet fik gode anmeldelser, og med singlen "Mountain Song" fik gruppen det længe ventede publikumsgennembrud. På den efterfølgende turne vendte Gangway tilbage til at spille så meget som muligt live og blev derfor udvidet med live-bassisten Halfdan E. Nielsen. Der blev dog stadig gjort brug af præ- rytmer og lyde. Gangway gav sin første koncert som kvintet i november 1992 og fortsatte med at spille live i næsten et år, hvor de trak fulde huse flere steder i landet. De gæstede DR's musikprogram 3773 Hitservice i slutningen af 1992, hvor de optrådte med en unplugged version af Kraftwerks "Autobahn". Fra maj 1993 deltog gruppen i den omrejsende festival Rock Tour, hvor de spillede et 40-minutters sæt. Her var Halfdan E. Nielsen afløst af Annette Bork (ex-Singing Zoo). Happy Ever After-turneen blev en af Gangways mest velbesøgte.