Lotte Faldborg Kiærskou (født 23. juni 1975 i Elling) er en tidligere professionel håndboldspiller og dansk landsholdspiller. Hun er født i den lille nordjyske by Elling i Frederikshavn Kommune. Lotte blev i 1999, ved siden af sin håndboldkarriere uddannet lærer og har tidligere arbejdet to år som lærer i Frederikshavn, to år som lærer på Randers Realskoles Håndboldlinie TV2 OJ 23. januar 2006 : Lotte Kiærskou til Randers HK og i august 2003 startede hun med at undervise på Viborg HK College Ekstrabledet.dk 16. september 2003: Kiærskou forlænger med Viborg. I dag arbejder hun som lærer på Overlund Skole i Viborg.
Historie Lotte Kiærskou startede det hele da hun som 6-årig, begyndte at spille håndbold i Elling IF. Lotte blev også meldt til badminton, fodbold og lidt senere også til tennis. I alle idrætsgrene havde Lotte stor succes. Hun nåede at blive nordjysk ungdomsmester i badminton og tennis, hun var en af de bedste på drengeholdet i fodbold, og i håndbold havde hendes hold stor succes. Hun blev nødt til at vælge – og hun valgte håndbolden Strandby Elling Idrætsforening 5. marts 2005 : Lotte Kiærskous opvækst. Som talentfuld ynglingespiller kom hun til Frederikshavn fI og det blev til 10 sæsoner i FfI. Lotte har spillet på både Y, U- og A-landsholdet. Hun fik sin debut på Y-landsholdet i april 1992 og nåede at spille 14 Y-landskampe og score 31 mål. På U-landsholdet spillede hun fra 1994 til 1996 og nåede i den periode op på 15 kampe og 33 mål. Den 20. februar 1996 i Brøndby mod Sverige fik hun så sin debut på A-landsholdet, hvor hun senere var med til at vinde guldmedaljer til de Olympiske Lege i 2000 og 2004. I 2001 blev hun Viborg HK-spiller og hun har bl.a. vundet guld ved Danmarksturnering i 2002 og 2004, guld ved Pokalturnering i 2003 og EHF Cup guld i 2004, sammen med Viborg HK. Hun var ikke med til EM 2002, da hun brækkede fingeren dagen før turneringen, og blev erstattet af Winnie Mølgaard. Den 6. marts 2005 sagde hun farvel til en 9 år lang landsholdskarriere i Arena Nord i Frederikshavn, som er Kiærskous barndomsby, efter en kamp mod Ungarn BT.dk 6. marts 2005 : Kiærskou sagde farvel med nederlag. Hun nåede 111 kampe og 414 mål for Danmark. Den 19. maj 2005 stoppede Lotte Kiærskou sin aktive håndboldkarriere Politiken.dk 19. maj 2005: Lotte Kiærskou stopper karrieren og kort tid efter blev hun så gravid med sit første barn. I august 2006 blev hun assistenttræner – med ret til at gå på banen i Randers HK , men i januar 2008 måtte hun stoppe som assistenttræner, siden hun blev gravid for anden gang og desværre fik bækkenbundsløsning, som betød, at hun ikke kunne deltage i træningen længere Nordjyske.dk 16. januar 2008: Kiærskou på barsel.
Privat dannede hun i 11 år par med Viborg-spilleren Rikke Skov, som hun også havde indgået registreret partnerskab med. Kiærskou fødte 3. januar 2006 eksparrets første barn – en pige (Karoline) TV 2 Film Gossip 12. januar 2006: Lotte og Rikke fik en pige. Sommeren 2008 fødte Kiærskou eksparrets andet barn – en pige til (Anna). I oktober 2011 blev det kendt at Rikke Skov og Lotte Kiærskou er gået fra hinanden Ekstrabledet.dk 12. oktober 2011: Håndboldparret Rikke Skov og Lotte Kiærskou er gået fra hinanden.
Landshold 1992-1994: Y-Landsholdet: 14 landskampe og 31 mål 1994-1996: U-Landsholdet: 15 landskampe og 33 mål 1996-2005: A-Landsholdet: 111 landskampe og 414 mål
Landshold medaljer med Danmark Sølv i Y-EM 1994. Y-Landsholdet Sølv i U-VM 1995. U-Landsholdet Sølv i EM 1998. A-Landsholdet Guld i OL 2000. A-Landsholdet Guld i OL 2004. A-Landsholdet
Klubhold 1991–2001 Frederikshavn FI 2001–2005 Viborg HK 2006–2007 Randers HK Spilende assistent-træner
Klubhold medaljer med Frederikshavn FI Danmarksturnering Sølv: 1996/97 Bronze: 1998/99
Pokalturnering Sølv: 1996, 1998
Klubhold medaljer med Viborg HK Danmarksturnering Guld: 2001/02, 2003/04 Bronze: 2004/05
Pokalturnering Guld: 2003 Sølv: 2001
EHF Cup Guld: 2004
Kilder
Kategori:Håndboldspillere fra Danmark Kategori:Håndboldspillere fra Viborg HK Kategori:Olympiske mestre fra Danmark Kategori:Personer fra Frederikshavn Kategori:Lærere fra Danmark Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2000 Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2004 Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2000 Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2004