Judasbrevet er med sit ene kapitel blandt de korteste skrifter i Det Nye Testamente og det sidste af de katolske breve. Forfatteren er ifølge brevet Judas, Jakobs bror (ikke at forveksle med Judas Iskariot), men det regnes af flere forskere som et pseudonym.
Skriftet er en opfordring til at kæmpe for den rette kristne tro og en advarsel til menigheden mod de vranglærere, som "misbruger vor Guds nåde til løsagtighed". Brevet er karakteriseret af skarpe fordømmelser af disse vranglærere og maleriske beskrivelser af dommen over dem. Der gøres i teksten ofte brug af billeder, fortællinger og metaforer særligt hentet fra Det Gamle Testamente og anden jødisk litteratur.
Indledende spørgsmål thumb|left|Apostel Judas og Thaddæus - har været foreslået som forfatter til Judasbrevet Forfatter
Skriftet indledes med ordene: "Fra Judas, Jesu Kristi tjener og Jakobs bror" og hentyder derved til den Judas, der var en af Jesu brødre. Der er dog andre i Det Nye Testamente, der hedder Judas og kunne være forfatteren. Særligt den Judas blandt Jesu apostle, der i Lukas 6,16 kaldes Judas, Jakobs søn, og i de andre evangelier kaldes for Thaddæus er blevet foreslået som forfatter til brevet. Det er hævdet, at benævnelsen Judas, Jakobs søn, i Lukas 6,16 kunne oversættes med Judas, Jakobs bror. De fleste forskere afviser imidlertid en sådan oversættelse.Lawlor, George Lawrence: The Epistle of Jude side 2-3 I det hele taget er der stor enighed om, at titlen må hentyde til Judas, Jesu bror, som også var bror til den berømte kirkeleder Jakob den Retfærdige.
Judas, Jesu bror Vi ved ikke meget om denne Judas modsat hans bror Jakob, der er en historisk person og en af de mest centrale skikkelser i oldkirken. Han nævnes i evangelierne, hos Paulus og hans død bliver omtalt af den jødiske historiker Josefus. At Jakob og Jesus skulle have flere brødre nævnes i Markus 6,3 og 1. Korintherbrev 9,5, og de har navnene Joses/Josef, Judas og Simon. Judas, som var bror til Jesus og Jakob havde derfor sandsynligvis ligeledes en ledende position i den tidlige kirke. Som Jesu andre brødre har han sikkert også været skeptisk overfor Jesus, mens han levede, men har sluttet sig til disciplene efter opstandelsen. Judas kan have oplevelet mødet med den opstandne Kristus, som Paulus fortæller, at Jakob havde. Ifølge 1 Kor 9,5 kunne det tyde på, at Judas som de andre af Jesu brødre var gift, og hans missionsarbejde har sikkert, ligesom Jakobs, hovedsageligt været blandt jøder. Brevet tyder også på at være skrevet til jødekristne. Ellers ved vi ikke ret meget om ham, bortset fra at Eusebius (f. 265- d. 340) i sin kirkehistorie refererer til Hegisippus, der beretter, hvordan Judas' sønnesønner blev indklaget for kejseren Domitian (81-96 e.Kr), som statsfarlige slægtninge til den korsfæstede Jesus og som efterkommer af Davids hus. Men da kejseren så, at de var upolitiske og ufarlige bønder, sendte han dem hjem.Eusebius Hist. Eccl. 3.19-21, Jesus & the Rise of Early Christianity, side 91. Da Eusebius ikke nævner noget om Judas, kunne det tyde på at Judas var død før denne episode. Der fortælles også, at der levede efterkommere af Judas på Trajans tid (98-117 e.Kr.)Bent Noack: Petersbrevene og Judasbrevet side 146)
Selv om der er enighed om, at der hentydes til Judas, Jakobs bror, Jesus bror, er der dog langt fra enighed om, at det var denne Judas, der skrev brevet. De fleste forskere hælder til, at brevet er pseudonymt. Det er dog svært at se pga. brevets korthed. Det er svært at fastsætte baggrunden for skriftet og dets affattelsestidspunktet; også fordi vi ved så lidt om denne Judas.
Pseudonymitet thumb|Eusebius af Cæsarea (256-340) - Kirkehistoriker, der nævner efterkommere af Judas Pseudonyme skrifter, der bar navnet på en nytestamentlig person som apostlene eller Jesu søskende (f.eks. Jakobs Forevangelium) var meget almindelige fra det andet århundrede, hvilket fremmede heterodoks (uortodoks) lære. Disse skrifter var populære men ikke accepterede, og kaldes apokryfiske skrifter. Dog var apokryfe skrifter inden for brevlitteraturen ikke særligt hyppige, og uden for Det Nye Testamentes kanoniske skrifter er der kun enkelte pseudonyme breve, der alle er forholdsvis uinteressante (Laodikenserbrevet, Seneca og Paulus, Abgar og JesusNytestamentlige Apokryfer, Det Danske Bibelselskab 2002) Det skyldtes formentlig, at denne genre ikke var så populær og interessant at skrive og læse, som de andre genrer, hvor der var grobund for talrige fantasifulde beretninger både i evangelielitteraturen, apokalypserne og apostelakterneThe Apocryphal New Testament, translated by M.R. James, Oxford University Press 1924, side 376).
Dog har forskere efter den historisk-kritiske metodes frembrud kaldt en stor del af de nytestamentlige skrifter pseudonyme, især ud fra sproglige forskelle og teorier om, hvilken teologi de forskellige forfattere måtte have. Men Judas' brev er svært at sammenligne, da det er det eneste, der påstås at være skrevet af hans hånd.
Der er dog argumenter for, at brevet skulle være skrevet under pseudonym: Ifølge vers 17 virker det til, at aposteltiden er forbi, og at brevet er skrevet sent. Da det ligeledes ud fra Eusebius' kirkehistorie tyder på, at Judas døde, før kejser Domitian indstævnede hans brødre, virker det ikke muligt, at Judas skulle kunne have nået at skrive brevet.Reicke, Bo. The epistles of James, Peter, and Jude. The Anchor Bible 1964, side 191. Det er dog ikke et afgørende argument: for det første kan vers 17 tolkes anderledes (se senere afsnit). For det andet udelukker Eusebius' beretning ikke, at Judas stadig skulle leve. Desuden er der heller ingen grund til at stole for meget på Eusebius' kilde Hegissipus.Hegissipus' legendariske beretning om Jakobs martyrium giver ikke grundlag for at anses kilden som pålidelig. Se den engelske version af Hegissipus' skrifter på http://www.earlychristianwritings.com/text/hegesippus.html, deriblandt også beretningerne om Judas' efterkommere og Jakobs martyrium Teksten har klare apologetiske formål, og der kan påvises mange historiske usandsynligheder i kilden, som at Judas' sønnesønner skulle være sendt til Rom og stillet for kejseren, og at forfølgelsen derefter blev indstillet, så trods en sandsynlig historisk kerne bør denne kilde ikke være afgørende i forfatter- og dateringsspørgsmål.Bauckham, Richard J. Jude, 2. Peter: Word biblical Commentary, volume 50, side 15. Brevet er skrevet på godt græsk (omend af en med et semitisk modersmål). Det må anses som tvivlsomt, at Judas beherskede græsk så godt.Reicke, side 191. Det græske sprog var dog vidt udbredt, og Judas har været missionær sikkert også uden for Israel i mange år, og har kunnet få det brede ordforråd, der er i Judasbrevet. Derudover er Judasbrevets litterære stil ikke nær så god som ordforrådet. Alligevel ville det være højst bemærkelsesværdigt, hvis denne tidligere tømrer selv skulle have skrevet brevet. Brevet kunne dog sagtens været skrevet af en sekretær (mere eller mindre afhængigt af Judas' citat) og derfor er heller ikke dette argument afgørende.Bauckham, side 15. Peters Andet Brev, særligt andet kapitel, har så mange ligheder med Judasbrevet, at der må være en sammenhæng. Her mener de fleste forskere, at det er 2. Petersbrev, der har gjort brug af Judas' brev, men også dette spørgsmål er omdiskuteret (se senere afsnit) Andre begrundelser er, at brevet sandsynligvis er skrevet omkring år 90-110, hvorfor Judas ikke har kunne skrive det. Argumenter for en sen datering er sporene af gnosticisme, en udviklet og velvokset kirke og de sociale og politiske faktorer, der må have forårsaget det frafald, der er ved at ske i kirken. Alle disse dateringer er dog så usikre, at heller ikke de kan afgøre sagen.
Teorien om brevets pseudonymitet er bredt accepteret, men har ikke for alvor kunnet bevises. Derved er også dette spørgsmål først og fremmest bestemt af trosmæssig forudindtagelse og holdninger som bibeltroskab og bibelkritik. Artiklen bruger navnet Judas om forfatteren, da det er den benævnelse, skriftet selv giver.
Den kanoniske proces Judasbrevet er forholdsvis godt bevidnet i oldkirken. Der findes spor af brevet i flere skrifter allerede fra slutningen af første eller begyndelsen af andet århundrede.Skrifterne er: 1. Klemensbrev, Hermas Hyrden, Barnabasbrevet, Didache og hos Polykarp I forløbet med at samle en kanon til Det Nye Testamente var der diskussion om Judasbrevet, modsat de fleste øvrige skrifter i Det Nye Testamente. Kirkefædre som Clemens af Alexandria, Tertullian og Det Muratoriske Fragment mente, at brevet var ægte, mens Origenes nævnte, at trods han selv mente, det var et brev af Herrens bror, så var der var nogle, som tvivlede på brevets ægthed. Eusebius, Didymus og Jerome nævnte ligeledes skriftet som omdiskuteret men accepteret af mange. Grunden til, at disse tøvede med at anerkende skriftet, skyldes brugen af de apokryfiske bøger Første Enoksbog og Moses' himmelfart (se senere afsnit). Disse protester har dog ikke haft effekt på skriftets kanoniske status bortset fra Den Syriske Kirke, der først anerkendte det som kanonisk i 6. århundrede.Bauckham side 17
thumb|left|Græsk papyrusstykke af Enoks bog, som der refereres til i brevet
Datering Da baggrunden for Judasbrevet er ukendt, kan affattelsestidspunktet vanskeligt bestemmes. Hvis det skulle være skrevet af Judas, Jesu bror, må brevet være skrevet mellem år 65-80, da han må være død før Domitian indstævnede hans sønnesønner (81-94 e.Kr.). I betragtning af denne kildes usikkerhed, bør beretningen om Domitian ikke tages som sikker. Det ville være muligt, at Judas havde levet måske endda helt op til år 90.Brauckham 14
Vers 17; I skal genkalde jer de ord, som tidligere er sagt af vor Herre Jesu Kristi apostle, kunne give et praj om, at apostlene var døde, og brevet skrevet sent. Dog handler vers 17 ikke om, at apostlene er fortid, men blot at deres forkyndelse tilknyttet oprettelsen af denne bestemte menigheden er fuldført.Bauckham side 13 Forskere, der se brevet som pseudonymt, daterer det ofte til lige før eller lige efter århundredeskiftet.Gads danske bibelleksikon – artikel: Judasbrevet
Adressaten Judas skriver "Til de kaldede, som er elsket af Gud Fader og bevaret for Jesus Kristus" (v1), og derudover er menigheden ikke nærmere specificeret som f.eks. Paulus' brev til filipperne. Det er også grunden til, at brevet hører til de katolske breve. De katolske breve betyder de almindelige breve, da de er skrevet for at have almen gyldighed til flere menigheder. Man regner med, at dette brev er henvendt til jødekristne læsere, da Judas nævner jødiske begivenheder som udvandringen fra Egypten og Ærkeenglen Mikael, Kain og Kora. Forfatteren bruger endvidere den jødiske apokalypse Første Enoksbog i sit brev.
Det eneste, vi derudover ved om menigheden, er, at den var i fare for at blive influeret af en eller anden form for hæresi (vranglære), men præcis hvilken vranglære, og hvor meget den havde gjort sig gældende, kan ikke bestemmes, da brevet ikke er konkret men generelt og alment.
Indhold thumb|Faldne engle, Gustav Doré 1826 Overordnet set er brevet en formaning "til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige" (v3). Denne formaning kommer på baggrund af, at Judas egentlig ville have skrevet til menigheden om frelsen, men i stedet lægger det til side for at formane mod de falske lærere, der havde sneget sig ind i menigheden (v4). Judas bruger derefter det meste af sit brev på at karakterisere disse falske lærere og fortælle om den dom, der vil ramme dem.
Inddeling Indledning (1-2). Advarsel mod falske lærere(3-16). Grunden til brevet skyldes nødvendigheden i at advare mod falske lærere (3-4) Afskrækkende eksempler på ugudelige mennesker og deres dom (5-7) 1. Eksempel: Gud frelste israelitterne fra Egypten, men udryddede dem senere pga. vantro.(5) 2. Eksempel: Ulydige engle der nu holdes bundne indtil dommedag(6)