thumb|Menneskets genetiske diversitet er fordelt geografisk gradueret så der ikke findes nogle klare afbræk hvor et træk ophører og et andet starter. Eksempelvis er menneskets hudfarve fordelt, så nordlige breddegradder har lysere toner, og mørkere toner findes nær ækvator. Dette skyldes at der har været positiv naturlig udvælgelse for de to hudtoner i henholdsvis varme og kolde miljøer.
Begrebet race anvendt som klassifikation af mennesker er en tidligere fremherskende forestilling om, at nutidsmennesket (homo sapiens sapiens) kan inddeles i selvstændige typer baseret på varierende genetisk betingede og derfor arvelige egenskaber. I den traditionelle racelære, der især var fremherskende fra en gang i 1800-tallet til midten af 1900-tallet, kunne menneskeheden inddeles i tre-fem hovedracer, som igen lejlighedsvis blev opdelt i mange underracer. Racelæren blev i flere lande brugt til at legitimere en systematisk diskrimination. Et af de værste eksempler herpå var holocaust-folkemordene i det nazistiske Tyskland.
Siden har den videnskabelige opfattelse af spørgsmålet ændret sig fundamentalt, og ifølge moderne genetik og fysisk antropologi kan nutidsmennesker ikke inddeles i sådanne racer.Templeton, A. R. The genetic and evolutionary significance of human races. In: Race and Intelligence: Separating Science From Myth. J. M. Fish, ed. Pp. 31-56. Mahwah, New Jersey, Lawrence Erlbaum Associates, 2002.serc.carleton.edu: A New Perspective on Race Citat: "...Findings from Genetic Research...Human beings have very low genetic variability. Probably the entire species is descended from a single family that lived about 200,000 years ago. Most (85%) of our genetic variation is within [tilføjet fed skrift] populations rather than among them, even when different sequences of DNA (or proteins) are examined (Barbujani et al., 1997). Statistical divisions of humanity based on different kinds of genetic data do not [tilføjet fed skrift] group people consistently into races (Romualdi, 2002 )..."4. sep 2007, Ing.dk: Ny DNA-kortlægning: Vi er langt mere forskellige, end vi troede Citat: "...Du kan have adskillige gener, der disponerer, at du får kongeblå øjne, sofa-håndtag, krøller og en yderst høj risiko for at få en blodprop. Alligevel kan du ligeså vel ende med at blive en slank starut med skaldet isse, grønne øjne og aldrig opleve, at et af dine blodkar bliver tilstoppet. Vores genetiske koder er nemlig langt mere komplicerede og unikke, end videnskaben hidtil har troet..."
Den traditionelle raceinddeling spiller imidlertid stadig en rolle i mange samfund som en social og kulturel kategori. Raceprofilering, også kaldet etnisk profilering, anvendes således i politiets efterforskning af kriminalitet i mange lande. Indenfor lægevidenskaben har nogle studier også antydet, at befolkningsgrupper inddelt efter traditionelle racemæssige kriterier er forskelligt disponerede for nogle sygdomme og kan reagere forskelligt på den samme medicin. Nogle medicinske forskere arbejder for at fastslå, om der er genetiske grunde hertil.
Racebegrebets historie
Racelæren, også kaldet videnskabelig racisme, udvikledes som led i europæernes kolonisering af verden, hvor de kom i kontakt med befolkninger med et andet udseende og en fremmed kultur, og så var det nærliggende, at forskellen i udseende var årsag til den fremmede kultur. Nogle biologer opdelte mennesket i underarter, som de tillagde forskellige hierarkisk ordnede karaktertræk. I den ældre racelære blev hovedvægten lagt på hudfarve og kraniets form samt den geografiske udbredelse heraf. Carl von Linné offentliggjorde i sit værk Systema Naturae fra 1735 en inddeling af mennesket i grupperne afrikanske, europæiske, asiatiske og amerikanske. Johann Friedrich Blumenbach offentliggjorde i 1781 en inddeling i typerne mongoloid, kaukasoid, malay, etiopisk og indiansk. Cuvier antog i bogen Le régne animal fra 1817, at man kunne skelne mellem tre hovedracer: en hvid, en gul og en sort, og at alle øvrige racer var opståede ved indbyrdes sammenblanding af disse. Svenskeren Anders Retzius foretog i 1842 en raceinddeling på grundlag af målinger af kranier; han skelnede mellem to grundformer: en kortskallet (brachycefal) og en langskallet (dolichocefal). Med tiden voksede antallet af foreslåede racer med talrige regionale inddelinger. Således inddelte de danske geografer Martin Vahl og Gudmund Hatt i 1927 befolkningen i Europa i en nordisk race, en alpin race og en mediterran race.*Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 4; København 1927, s. 10-13.
De opstillede racehierarkier fungerede i mange tilfælde som retfærdiggørelse af europæernes behandling af koloniserede folk, som ansås for mindreværdige i forhold til europæere. Denne tankegang anses i dag for at være racistisk, og der er intet videnskabeligt belæg for at rangordne grupper af mennesker baseret på deres ophav.Brace, C. Loring. 2005. Race is a Four Letter Word: The Genesis of the Concept. Oxford University Press.Graves, Joseph R. 2003. The Emperor's New Clothes: Theories of Race at the Millennium. Rutgers University Press Igennem det 20. århundrede studerede biologer og antropologer menneskets biologiske variation, og kom frem til, at variationen mellem racegrupper er mindre end den interne variation imellem hver gruppe, og at der ikke er noget biologisk grundlag for at inddele mennesker i forskellige racer.American Anthropological Association's Statement on "Race" May 17, 1998
Racer som social og kulturel kategori
Derimod begyndte racegrupperinger at blive anset for at være primært kulturelle grupperinger, baseret på sociale hierarkier og historiske inddelinger af befolkninger efter deres geografiske tilhørsforhold.Race Is a Social Construct, Scientists Argue. Artikel i Scientific American 5. februar 2016. I mange lande bruges race i dag som en vigtig social kategori, der beskriver sociale tilhørsforhold. Racekategorier sammenfalder ofte med vigtige sociale variabler såsom social og økonomisk marginalisering, adgang til uddannelse og sundhedsydelser, kriminalitet og retssikkerhed og lignende. I mange samfund anses racisme, forstået som systemisk diskrimination og marginalisering af de racegrupper der er i mindretal, for at være et socialt problem, som søges bekæmpet med politiske tiltag.
Med muligheden for DNA-analyse er det i dag muligt at bestemme et individs bio-geografiske ophav med stor præcision, hvilket gør, at den grove inddeling i kontinentale racer ikke er informativ.Steve Olson, Mapping Human History: Discovering the Past Through Our Genes, Boston, 2002 Fordi raceinddeling har stor social betydning i mange samfund, bruges raceprofilering stadig ofte indenfor politiets efterforskning af forbrydelser, eksempelvis i signalementer af forbrydere eller ofre,Steven A. Ramirez What We Teach When We Teach About Race: The Problem of Law and Pseudo-Economics 54 Journal of Legal Education 365 (2004) og indenfor medicin, hvor nogle sygdomme har større prævalens blandt bestemte grupper, inddelt efter traditionelle racekriterier.
Moderne genetisk forskning I forbindelse med den moderne genetik er også racespørgsmålet kommet på dagsordenen. Det forhold, at den genetiske variation hidtil ikke har formået at forklare raceinddelinger, gør, at nogle forskere helt vil afvise muligheden af en sådan sammenhæng.se fx Royal og Dunston med henvisninger. Andre mener, at der er en sammenhæng, men indrømmer, at forskningen ikke har løst problemet på en videnskabeligt tilfredsstillende måde.se fx Collins med henvisninger, Jorde & Wooding med henvisninger, Perra, Kittles & Shriver med henvisninger.
Genetikerne regner med, at 85 % af den genetiske variation er intern i de enkelte befolkninger. Af de resterende 15 % kan omtrent halvdelen tilskrives indre, regionale forskelle, og 6 % – 10 % anses for karakteristiske traditionelt racebeskrivende forskelle mellem racegrupper såsom hudfarve, hårets karakter og næseform. Genetikerne har også konstateret, at der er en samvariation mellem visse træk; eksempelvis vil mørk hudfarve samvariere med mørkt, krøllet hår, bred næse og høj frekvens af rhesusblodtype R0.
Inden for moderne medicinsk forskning har spørgsmålet påkaldt sig særlig interesse, fordi nogle studier antyder at der er forskel på hvordan befolkningsgrupper, defineret efter traditionelle racemæssige kriterier, reagerer på samme medicin. Nogle forskere håber gennem fornyet forskning at finde eventuelle genetiske grunde hertil.
Kilder
Litteratur og eksterne henvisninger A New Perspective on Race (engelsk artikeloversigt) Michael J. Bamshad, Stephen Wooding, W. Scott Watkins, Christopher T. Ostler, Mark A. Batzer, and Lynn B. Jorde: "Human population genetic structure and inference of group membership" (American Journal of Human Genetics 72, 2003; s. 578–589) (engelsk) Guido Barbujani, Arianna Magagni, Eric Minch, L. Luca Cavalli-Sforza: "An apportionment of human DNA diversity" (Proceedings of the National Academy of Sciences U S A. 1997 April 29; 94(9): s. 4516–4519) (engelsk) Esteban Gonzales Burchard, Elad Ziv, Natasha Coyle, Scarlett Lin Gomez, Hua Tang, Andrew J. Karter, Joanna L. Mountain, Eliseo J. Pérez-Stable, Dean Sheppard, Neil Risch: "The importance of race and ethnic background in biomedical research and clinical practice" (The New England Journal of Medicine 348;1 (2003); s. 1170-1175) (engelsk) Francis S Collins: "What we do and don't know about 'race', 'ethnicity', genetics and health at the dawn of the genome era" (Nature Genetics 2004, 36: S13 – S15) (engelsk) Richard S. Cooper, M.D., Jay S. Kaufman, Ph.D., and Ryk Ward, Ph.D.: "Race and Genomics" (The New England Journal of Medicine 348-12; 2003; s. 1166-1170) (engelsk) Joseph L. Graves, Jr.: "What We Know and What We Don’t Know: Human Genetic Variation and the Social Construction of Race" (engelsk) Brenna M. Henna, L. L. Cavalli-Sforzaa, and Marcus W. Feldman: "The great human expansion" (PNAS 2012, vol. 109 no. 44; s. 17758–17764) (engelsk) "Den hvide race og den danske jord" Jensen, Kurt Villads. (Historie/Jyske Samlinger, Bind 1998; 1998) Lynn B Jorde & Stephen P Wooding: "Genetic variation, classification and 'race'" (Nature Genetics 2004, 36: S28 – S33) (engelsk) Steven T. Kalinowski, Tessa M. Andrews, Mary J. Leonard and Meagan Snodgrass: "Are Africans, Europeans, and Asians Different “Races”? A Guided-Inquiry Lab for Introducing Undergraduate Students to Genetic Diversity and Preparing Them to Study Natural Selection" (CBE—Life Sciences Education, Vol. 11, 2012; s. 142–151) (engelsk) Andrew J. Karter: "Commentary: Race, genetics, and disease — in search of a middle ground" (International Journal of Epidemiology; Volume 32, Issue 1; Pp. 26-28) (engelsk) R.C. Lewontin: "Confusions About Human Races" (engelsk) Richard Lynn: Race Differences in Intelligence. An Evolutionary Analysis; WashingtonSummit Publishers Augusta, GA; 2006 (engelsk) Joanna L Mountain & Neil Risch: "Assessing genetic contributions to phenotypic differences among 'racial' and 'ethnic' groups" (Nature Genetics 2004, 36: S48 – S53) (engelsk) E J Parra, R A Kittles & M D Shriver: "Implications of correlations between skin color and genetic ancestry for biomedical research" (Nature Genetics 2004, 36: S54 – S60) (engelsk) Brinda K. Ranaa, David Hewett-Emmetta, Li Jina, Benny H.-J. Changa, Naymkhishing Sambuughinb, Marie Linc, Scott Watkinsd, Michael Bamshadd, Lynn B. Jorded, Michele Ramsaye, Trefor Jenkinse, Wen-Hsiung Lia: "High Polymorphism at the Human Melanocortin 1 Receptor Locus" (Genetics, Vol. 151 (April 1999), s. 1547-1557) (engelsk) Neil Risch, Esteban Burchard, Elad Ziv and Hua Tang: "Categorization of humans in biomedical research: genes, race and disease" (Genome Biology; 2002; 3(7): comment 2007) (engelsk)