De internationale reaktioner på Darfur-konflikten har primært været fokuseret på hvorvidt konfliktens parter har været involveret i forbrydelser mod menneskeheden. Derudover har det i det internationale samfund været debatteret om Sudans regering og allierede militser har gjort sig skyldige i folkedrab. I maj 2006 konkluderede FN’s undersøgelseskommission for Darfur ”at Sudans regering ikke havde fulgt en politik om folkedrab…[selvom] internationale lovovertrædelser som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, der er blevet begået i Darfur, kan være lige så alvorlige og frygtelige som folkedrab”.Oversættelse af : "that the Government of the Sudan has not pursued a policy of genocide ... [though] international offences such as the crimes against humanity and war crimes that have been committed in Darfur may be no less serious and heinous than genocide." fra Report of the International Commission of Inquiry on Darfur to the United Nations Secretary-General , United Nations International Commission of Inquiry on Darfur, 18. september 2004 Eric Reeves, en specialist i sudanske forhold og flittig kommentator, har dog stillet spørgsmålstegn ved den metodologi som kommissionen benyttede ved udarbejdelsen af eders rapport.Darfur 101 by Eric Reeves (The New Republic) 5. maj 2006. "... a U.N. Commission of Inquiry (COI) report on Darfur concluded in January 2005 that there was 'insufficient evidence of genocidal intent' on the part of the NIF, though the commissioners' reasoning was embarrassingly flawed and the failure to conduct forensic investigations at all sites of reported mass ethnic murders was inexcusable. In addition, the COI badly confused the issues of motive and intent, deployed evidence in conspicuously contradictory fashion, and misrepresented the consequences of genocidal violence and displacement in Darfur." Spørgsmålet om folkedrab eller ej? er grundlag for diskussionen om hvorvidt det internationale samfund skal intervenere eller ej.
Reaktioner fra statsledere og internationale organisationer Afrika Afrikanske Union: AU har været aktivt involveret i den fredsproces som løse konfliktsituationen. Siden april 2004 har mere end 7.000 soldater fra forskellige medlemslande været udsendt til en fredsstyrke (AMIS), som skulle overvåge den våbenhvileaftale, der blev indgået i N'Djamena mellem regeringen i Khartoum og de to største oprørsgrupper SLM/A og JEM. Dette er den første fredsstyrke udsendt af AU, og den har modtaget finansiel og logistisk støtte fra især EU-landene. Trods de mange bestræbelser har fredstyrken dog vist sig at være utilstrækkelig, særligt fordi materiel og logistik har været mangelfuld.
På et møde 17. oktober 2004 mellem lederne af de afrikanske lande Libyen, Sudan, Egypten, Nigeria og Tchad blev idéen om en international intervention afvist, da Darfur-konflikten efter deres opfattelse var et rent afrikansk anliggende. En egyptisk talsmand udtalte, at det internationale samfund skulle give Sudan den fornødne støtte, så landet kunne opfylde kravene i FN-resolutionerne, frem for at lægge et yderligere pres på landet.
Synspunktet at konflikten i Darfur skulle løses af de afrikanske lande alene har længe været fremherskende, men efterhånden som det begyndte at stå klart, at AU ikke rådede over de nødvendige ressourcer til en effektiv fredstyrke og at AMIS-styrken derfor var ved at udvikle sig til en fiasko. Den Afrikanske Union begyndte derfor i foråret 2006 at udtrykke villighed til at deres egen fredsstyrke (AMIS) blev afløst af en FN-ledet styrke (UNAMID). Sudan vedblev dog med at være modstander af en FN-mission i Darfur.African Union commended for supporting UN force in Darfur Genocide Intervention Network press release 19 May 2006
Tchad: Angreb fra sudanere på byer i Tchad har skabt en alvorlig krise mellem de to nabolande. 20. december 2005 blev 300 sudanere dræbt da Adre, nær grænsen til Sudan, blev angrebet, efterfølgende beskyldte Tchads regering Sudans regering for at være ansvarlige for hændelsen.Chad fightback 'kills 300 rebels' (BBC) 20. december, 2005 Fortsatte uroligheder i grænseområdet førte til at Tchads præsident, Idriss Déby erklærede generel mobilisering af befolkningen og at landet befandt sig i krig med Sudan, siden har de to lande befundet sig i en latent krigstilstand.Chad in 'state of war' with Sudan By Stephanie Hancock, BBC News, N'Djamena, 23. december 2005 I løbet af sommeren 2006 blev relationerne mellem Tchad og Sudan yderligere forværret, hvilket førte til at Sudan krævede at alle soldater fra Tchad, der indgik i AMIS-styrken, øjeblikkeligt skulle forlade Darfur. I maj 2007 blev der indgået en våbenhvileaftale mellem Tchad og Sudan.
Libyen Libyens leder, Muammar al-Gaddafi, der længe har været en fortaler for afrikansk enhed, har stillet sig i spidsen for det seneste fredsinitiativ. Han har inviteret Sudans regering, lederne af de vigtigste oprørsbevægelser samt FN til et fredsmøde om Darfur, som skal afholdes 31. oktober i Tripoli. Libyen har længe været involveret i området og håber derfor at dets indflydelse dér kan føre til et gennembrud.
Mellemøsten Den arabiske liga: Hidtil har den Arabiske Liga i det store hele forholdt sig tavst til konflikten i Darfur. Historisk set har Sudans regering haft tætte forbindelser til Egypten og andre af ligaens medlemslande, og den manglende respons er derfor blevet tolket som en stiltiende accept af Sudans politik i Darfur. I maj 2004 udsendte ligaen en såkaldt fact-finding-mission, som konkluderede at der forekom grove overgreb på menneskerettighederne i Darfur, men ligaen har endnu ikke kommenteret situationen offentligt. I marts 2006 blev der afholdt et møde i ligaen i Sudans hovedstad Khartoum, heller ikke ved denne lejlighed blev Sudans regerings rolle i konflikten kommenteret, i stedet blev Sudan tildelt formandskabet for den Arabiske Liga. Nogle af ligaens medlemmer har tilmed offentligt støttet Sudans afvisning af en udvidet FN mission i Darfur. Human Rights Watch, 12/10 2007
Vesten Europa: EU's formandskab gav i marts 2007 udtryk for stor bekymring over den humanitære situation i bl.a. Darfur i en rapport til FN's generalsekretær, men understregede samtidig sin støttet til alle forsøg på at stoppe kønsbaseret vold, flygtningehjælp og sikring af at nødhjælpsarbejdere uhindret kunne få adgang til at hjælpe nødstedte. I rapporten blev det understreget at EU støttede den fælles FN/AU-mission, der blev vedtaget af FN i marts 2007. EU Presidency Statement – United Nations Plenary: Report of the Secretary-General on the Work of the Organization
Flere europæiske statsledere har desuden udtrykt deres egen holdning til Darfur-konflikten, heriblandt følgende:
Den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, betegnede i sin åbningstale til Folketinget 2. oktober 2007 situationen i Darfur som meget alvorlig og at det krævede international handling, også fra dansk side, hvis konflikten skulle løses til befolkningens bedste. Han sagde bl.a. I Sudan har et tyrannisk regime ført an i noget, der ligner folkemord i Darfur. Millioner lider under sult og undertrykkelse. og fortsatte Vi kan ikke bare se til. Det internationale samfund må engagere sig. Og insistere på, at regimerne [herunder Sudans] overholder menneskerettighederne, stopper undertrykkelsen og indfører demokrati.Statsministeriet: (2. oktober 2007)
Den tidligere britiske premierminister, Tony Blair, erklærede sig i maj 2007 som modstander af enhver form for militær intervention i Darfur, men støttede i stedet indførelsen af den økonomiske embargo, som USA’s regering har foreslået.Afrik.com 29 mai 2007.
Efter i længere tid at have ydet en vis støtte til Sudans regering, har Frankrig nu involveret i en ulmende konflikt med Sudan. Dette er et resultat af fransk militærstøtte til Tchads og den Centralafrikanske republiks egne interne konflikter med rebelgrupper, som benytter sig af baser der er placeret på sudansk territorium. Den 28. marts 2007 benægtede Sudans hær at franske faldskærmstropper havde foretaget angreb på en landsby i Darfur.Sudan army denies French paratroopers attack against Darfur village ],Kuwait News Agency, 28 March 2007</ref> Den 27. juni 2007 afholdt den nyvalgte franske præsident, Nicolas Sarkozy, imidlertid en konference i Paris med deltagelse af repræsentanter for stormagterne og de vigtigste internationale organisationer. Formålet var at skabe enighed om fredsprocessen i Darfur.
USA: Både USAs Kongres og præsident, George W. Bush, har anklaget Sudans regering for medvirken til folkedrab, gennem dens støtte til janjaweedmilitser. Og den amerikanske regering har hidtil været en stærk fortaler for indsættelsen af en udvidet fredsstyrke med et robust FN-mandat. USA har også iværksat sine egne skærpede sanktioner mod Sudan, der både omfatter et forbud med våbensalg og en embargo af visse østafrikanske olieselskaber. Sanktionerne betyder at firmaer der handler med Sudan afskæres fra at foretage nogen form for transaktion indenfor det amerikanske system. I maj 2007 blev yderligere 31 selskaber føjet til listen med firmaer, der er omfattet af forbuddet; de 30 af dem er sudanske.Bush to Tighten Fiscal Penalties Against Sudan, New York Times, 29. maj 2007 Den amerikanske regering sanktioner har også ramt tre individuelle personer, idet deres oversøiske bankkonti er blevet spærret. To af dem, Ahmad Muhammed Harun og Awad Ibn Auf (efterretningschef), er medlemmer af Sudans regering, mens den tredje, Khalil Ibrahim, er leder af oprørsgruppen JEM.A little extra pressure: America beefs-up sanctions against Sudan, The Economist, 29. maj 2007
Regeringen i Khartoums indædte modstand mod FN-tropper i Darfur, fik George W. Bush til i maj 2007 at true med ny unilaterale sanktioner mod landet, hvis tilstedeværelsen af FN-tropper ikke blev accepteret og støtten til janjaweed ikke blev indstillet. I FN anmodede USA’s udenrigsminister Condoleezza Rice samtidig sikkerhedsrådet om at godkende en ny resolution, om skærpede våbensanktioner og forbud mod at Sudans regering anvendte militærmagt i Darfur. Bush to Tighten Fiscal Penalties Against Sudan New Sanctions Planned Against Sudan: President Bush Will Impose New Sanctions Against Sudan For Its Role In Darfur, CBS News, 29. maj 2007 Tre uger senere annoncerede Sudans regering, at man havde indgået en aftale med FN om indsættelsen af en udvidet fredstyrke på omkring 20.000 soldater. New York Times (12. oktober 2007)
I foråret 2005 blev det afsløret at den amerikanske regering i hemmelighed havde indgået en aftale om efterretningssamarbejde i forbindelse med USA's krig mod terrorisme, og det på trods af at landet udover at blive beskyldt for folkedrab også optræder på USA's egen liste over lande der støtter international terrorisme.Official Pariah Sudan Valuable to America’s War on Terrorism — Despite once harboring Bin Laden, Khartoum regime has supplied key intelligence, officials say. Global Policy Forum. By Ken Silverstein, Los Angeles Times, 29 April, 2005
Senere på året begyndte påstande om, at Bush-administrationen nu forsøgte at nedtone de hidtidige beskyldninger om folkedrab og alvoren af situationen i Darfur, at dukke op, i stedet var den amerikanske regering begyndt at kritisere FN’s estimat for antallet af dræbte i Darfur-konflikten. Det blev også påstået at generalmajor Salah Abdallah Gosh, som beskyldes for at være stærkt involveret i træningen af janjaweedmilitserne, var blevet fløjet til Washington for at mødes med højtstående amerikanske officerer vedrørende terrorbekæmpelse.Reeves, Eric. The current Khartoum government The New Republic July 19 2005 Den amerikanske regering har dog senere hen gentaget sin anklage af Sudans regering for medvirken til folkedrab, og har været en stærk fortaler for en international intervention i Sudan og diplomatisk og økonomisk isolering af regimet i Khartoum.
Asien Kina: