Pablo Emilio Escobar Gaviria (1. december 1949 – 2. december 1993) var en colombiansk narkobaron, narkoterrorist og politiker, som grundlagde og ledede Medellín-kartellet. Escobar, der blev kaldt "Kokainens Konge", var en af historiens rigeste kriminelle og havde ved sin død opbygget en anslået formue på 30 milliarder amerikanske dollar. Page 469, Pablo Escobar, min far. Escobar, Juan Pablo. St. Martin's Press, New York. 2014. Hans narkokartel havde monopol på kokainhandlen til USA i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne.
Escobar blev født i Rionegro og voksede op i Medellín. Han studerede kortvarigt ved Universidad Autónoma Latinoamericana de Medellín, men forlod universitetet uden at tage eksamen. I stedet begyndte han at begå kriminalitet og solgte blandt andet ulovlige cigaretter og falske lotterisedler samt deltog i biltyverier og alvorligere former for kriminalitet. I begyndelsen af 1970'erne begyndte han at arbejde for forskellige narkosmuglere, hvor han blandt andet kidnappede mennesker og holdt dem som gidsler med henblik på løsepenge. I 1976 grundlagde han Medellín-kartellet, som distribuerede kokainpulver, og etablerede de første smugleruter fra Peru, Bolivia og Ecuador gennem Colombia og videre til USA. Escobars indtrængen på det amerikanske marked skabte en hastigt voksende efterspørgsel efter kokain, og i 1980'erne blev det anslået, at Escobar stod bag månedlige forsendelser på 70–80 ton kokain fra Colombia til USA. Han blev hurtigt en af verdens rigeste personer, men lå konstant i konflikt med rivaliserende karteller både i Colombia og i udlandet, hvilket førte til massakrer og drab på politibetjente, dommere, lokale beboere og fremtrædende politikere.
Ved det colombianske parlamentsvalg i 1982 blev Escobar valgt som stedfortrædende medlem af Repræsentanternes Hus for Det Liberale Parti. Gennem denne position stod han bag sociale projekter som opførelsen af boliger og fodboldbaner, hvilket gjorde ham populær blandt beboerne i de byer, han ofte besøgte. Escobars politiske ambitioner blev imidlertid undergravet af de colombianske og amerikanske regeringer, som gentagne gange arbejdede for at få ham anholdt. Escobar blev anset for at have stået bag bombeattentaterne mod Avianca Flight 203 og DAS-bygningen i 1989 som gengældelse. I 1991 overgav han sig til myndighederne og blev idømt fem års fængsel for en række lovovertrædelser. Han indgik imidlertid en aftale med den colombianske præsident César Gaviria om, at han ikke skulle udleveres til USA, og fik lov til at afsone i sit eget, specialbyggede fængsel, La Catedral. I 1992 flygtede han og gik under jorden, da myndighederne forsøgte at flytte ham til et mere almindeligt fængsel, hvilket udløste en landsdækkende menneskejagt. Som følge heraf brød Medellín-kartellet sammen, og i 1993 blev Escobar dræbt i sin hjemby af det colombianske nationale politi, dagen efter sin 44-års fødselsdag.
Escobars eftermæle er fortsat omstridt. Mens mange fordømmer hans alvorlige forbrydelser, blev han af mange colombianere opfattet som en slags "Robin Hood", fordi han sørgede for forskellige faciliteter og tilbud til fattige. Hans død blev mødt med sorg, og over 25.000 mennesker deltog i hans begravelse. Hans private ejendom, Hacienda Nápoles, er desuden blevet omdannet til en forlystelsespark. Hans liv har også inspireret en lang række film, tv-produktioner og musikværker og er blevet dramatiseret i disse medier.
Tidligt liv thumb| Byen Medellín, hvor Escobar voksede op og indledte sin kriminelle karriere. Pablo Emilio Escobar Gaviria blev født den 1. december 1949, i Rionegro, i Antioquia Department i Colombia. Han var den tredje af syv børn af bonden Abel de Jesús Dari Escobar Echeverri (1910-2001) og hans kone Hemilda de los Dolores Gaviria Berrío (død 2006), en grundskolelærerinde. Escobar er opvokset i den nærliggende by Medellín, og allerede som teenager var kriminalitet hans genvej til penge. Blandt andet stjal han gravsten og sleb dem ned, inden de blev afsat til lokale smuglere. Hans bror, Roberto Escobar, benægter dog dette og hævder, at gravstenene kom fra kirkegårdsejere, og at stenene stammede fra grave, der blev sløjfet, fordi ingen længere ville betale for deres vedligehold. Escobars søn Sebastián Marroquín hævder, at hans fars forfald til forbrydelse begyndte med en succesfuld praksis med at sælge forfalskede gymnasiale eksamensbeviser, hvor han forfalskede dem, der blev udstedt af Universidad Autónoma Latinoamericana i Medellín.
Escobar blev efterhånden involveret i mange kriminelle aktiviteter med Oscar Benel Aguirre, hvor duoen stod bag småsvindel på gaderne, solgte smuglercigaretter, falske lotterisedler og stjal biler. I begyndelsen af 1970'erne, før han kom ind i narkotikahandlen, optrådte Escobar som tyv og livvagt. Han hævdede at have fået 100.000 dollars i løsepenge for en kidnappet Medellín-leder. Escobar begyndte at arbejde for Alvaro Prieto, en smugler, der opererede omkring Medellín, med det formål at opfylde en barndomsambition om at have en formue på 1 million colombianske dollars, inden han blev 22 år. Escobar vides som 26-årig at have haft en bankkonto med 100 millioner colombianske dollars, mere end 3 millioner amerikanske dollars. Side 74, Pablo Escobar, min far. Escobar, Juan Pablo. St. Martin's Press, New York. 2014.
Kriminelle karriere Kokainhandel thumb|400x400px| Internationale narkoruter. I The Accountant's Story diskuterer Roberto Escobar måden, hvorpå Pablo steg fra sin simple middelklassebaggrund til at blive en af verdens rigeste mænd. Fra 1975 begyndte Pablo at udvikle sin kokainoperation, og fløj ud flere gange, primært mellem Colombia og Panama, langs smugleruter ind i USA. Da han senere købte 15 større fly, herunder et Learjet og seks helikoptere, ifølge hans søn, døde en kær ven af Pablo under landingen af et fly, og flyet blev ødelagt. Pablo rekonstruerede flyet fra de skrotdele, der var tilbage, og hængte det senere over porten til sin ranch ved Hacienda Nápoles.
I maj 1976 blev Escobar og flere af hans mænd anholdt og fundet i besiddelse af 18 kilo hvid pasta, da de forsøgte at vende tilbage til Medellín med en tung last fra Ecuador. Pablo forsøgte oprindeligt at bestikke dommerne i Medellín, som var ved at skabe en sag mod ham, og det lykkedes ikke. Efter mange måneders juridisk tovtrækkeri bestilte han et mord på de to betjente, der anholdt ham, og sagen blev senere droppet. Roberto Escobar beskriver dette som det punkt, hvor Pablo begyndte sit mønster for at håndtere myndighederne ved enten bestikkelse eller mord.
Roberto Escobar hævder, at Pablo kom ind i narkotikaindustrien, simpelthen fordi andre former for smugling blev for farlige at flytte rundt. Da der ikke var nogen narkotikakarteller , og kun nogle få narkobaroner, så Pablo det som et uudnyttet område, som han ønskede at gøre til sin eget. I Peru købte Pablo kokainpastaen, som derefter blev raffineret i et laboratorium i et to-etagers hus i Medellín. På sin første tur købte Pablo 14 kilo pasta i, hvad der blev anset som det første skridt i retning af at opbygge sit imperium. Først smuglede han kokainen i gamle flydæk, og en pilot kunne tjene op til 500.000 amerikanske dollars pr. flyvning, afhængigt af den smuglede mængde.
Vejen til fremtrædenhed alt=|thumb| Pulverkokain blev fremstillet, pakket og solgt af Pablo Escobar og hans medvirkende og til sidst distribueret til det amerikanske narkotikamarked. Efterhånden voksede efterspørgslen efter kokain kraftigt i USA, og Escobar organiserede flere smuglingforsendelser, ruter og distributionsnet i South Florida, Californien og andre dele af landet. Han og kartelmedstifter Carlos Lehder arbejdede sammen om at udvikle et nyt overførselssted i Bahamas, en ø kaldet Normans Cay omkring 350 km sydøst for Florida kysten. Ifølge sin bror købte Escobar ikke Normans Cay; det var i stedet kun Lehders interesse. Escobar og Robert Vesco købte det meste af landet på øen, hvilket omfattede en flyveplads med en 1 kilometer lang landingsbane, en havn, et hotel, huse, både og fly, og de opbyggede et kølehus til opbevaring af kokain. Fra 1978 til 1982 blev dette brugt som en central smuglerute for Medellín-kartellet. Med de enorme overskud, der blev genereret af denne rute, kunne Escobar snart købe 20 km2 jord i Antioquia for flere millioner dollars, hvor han byggede Hacienda Nápoles. Det luksuriøse hus, han skabte, indeholdt en zoologisk have, en sø, en skulpturhave, en privat tyrefægterarena og andre afledninger til sin familie og kartellet.
På et tidspunkt blev det anslået at 70 til 80 tons kokain blev afsendt fra Colombia til USA hver måned. I midten af 1980'erne fragtede Medellín Cartel, på toppen deres magt, så meget som 11 tons pr. flyvning i jetliners til USA (den største lastning afsendt af Escobar var 23.133 kg blandet med fiskepasta og afsendt via båd, som bekræftet af hans bror i bogen Escobar ). Roberto Escobar hævdede også, at hans bror, ud over at bruge fly, brugte to små ubåde til at transportere de massive laster.
Etableret narkotikanetværk I 1982 blev Escobar valgt som suppleant repræsentanternes hus som medlem af en lille bevægelse kaldet Liberal Alternative. Tidligere i kampagnen var han kandidat til for den Liberale fornyelsesbevægelse, men måtte forlade den på grund af Luis Carlos Galáns hårde modstand, hvis præsidentkampagne blev støttet af netop den Liberale fornyelsesbevægelse. Side 116, Pablo Escobar, min far. Escobar, Juan Pablo. St. Martin's Press, New York. 2014. Escobar var den officielle repræsentant for den colombianske regering ved indsættelsen af Felipe González i Spanien.
Escobar blev hurtigt kendt internationalt, da hans narkotikanetværk blev berygtet; Medellín kartellet kontrollerede en stor del af de stoffer, der kom ind i USA, Mexico, Puerto Rico, Den Dominikanske Republik, Venezuela og Spanien. Produktionsprocessen blev også ændret, med coca fra Bolivia og Peru, der erstattede coca fra Colombia, som begyndte at blive betragtet som dårligere kvalitet end coca fra nabolandene. Efterhånden som efterspørgslen efter mere og bedre kokain voksede, begyndte Escobar at arbejde sammen med Roberto Suárez Goméz, der bidrager til at fremme produktet til andre lande i Amerika og Europa, samt at blive rygtet for at nå så langt som til Asien.
Palace of Justice belejringen thumb|250x250px| Escobar blev holdt direkte ansvarlig af forskellige medier for stormen på den colombianske højesteret i 1985. Det hævdes, at Escobar støttede stormingen af den colombianske højesteret i 1985, af venstreorienterede guerillaer fra den 19. april , også kendt som M-19. Belejringen, en gengældelsesaktion motiveret af Højesterets studering af Colombias forfatningens udleveringsaftale med USA, resulterede i mordene på halvdelen af dommerne i retten. M-19 blev betalt for at bryde ind i paladset og brænde alle papirer og filer på Los Extraditables, en gruppe kokainsmuglere, der var truet af at blive udleveret til USA af den colombianske regering. Escobar blev opført som en del af Los Extraditables. Rettere sagt hele Medellín Kartellet. Gidsler blev også taget for at forhandle om deres frigivelse og dermed bidrage til at forhindre udlevering af Los Extraditables til USA for deres forbrydelser. Jhon Jairo Velásquez (opnået 21. oktober 2014)
Escobar på toppen af sin karriere Medellín-kartellet tjente på toppen af deres karriere, mere end 70 millioner dollars om dagen (ca. 26 milliarder dollars om året). De smuglede 15 tons kokain per dag, der var mere end en halv milliard dollars værd, ind i USA, og brugte derfor over US$ 1.000 om ugen på at købe gummibånd til at pakke stakker af kontanter og lagre det meste i deres lager. Ti procent (10%) af kontanterne måtte afskrives pr. år på grund af "ødelæggelse" der skyldtes at rotter krøb ind og spiste af de sedler, de kunne nå.