thumb|Jerry Garcia, med sin Tiger-guitar, foran trommeslager Mickey Hart i 1987.
Jerome John Garcia (født 1. august 1942, død 9. august 1995) var en amerikansk musiker, som er bedst kendt for at være sangskriver og leadguitarist i rockbandet Grateful Dead, som han var med til at starte og som opnåede berømmelse under ungdomsoprøret i 1960'erne.: "Jerome John Garcia, ("JERRY"), U.S. musician (born Aug. 1, 1942, San Francisco, Calif.—died Aug. 9, 1995, Forest Knolls, Calif.), personified the hippie counterculture for three decades as the mellow leader of the rock band the Grateful Dead. Garcia was the singer, songwriter, and lead guitarist of the San Francisco-based group that emerged from the Haight-Ashbury psychedelic-drug-and-music scene in the mid-1960s.": "Guitarist, singer, and songwriter Jerry Garcia was best known as a founding member of the Grateful Dead, the rock band for which he served as de facto leader for 30 years, from 1965 until his death in 1995. [...] In addition to his musical efforts, Garcia was viewed as an icon and spokesman for the hippie movement of the 1960s, the counterculture fueled by psychedelic drugs and rock & roll that the Grateful Dead embodied for their fervent fans, the Deadheads, as well as to the public at large." Selv om han ikke brød sig om den rolle, anså mange Garcia for at være gruppens frontfigur. Han blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1994 som medlem af Grateful Dead.
Garcia optrådte med Grateful Dead gennem hele bandets 30-årige karriere (1965–1995). Garcia var også med i en række andre musikprojekter, nemlig Saunders-Garcia Band (med vennen Merl Saunders), Jerry Garcia Band, Old & In the Way, de akustiske duoer Garcia/Grisman og Garcia/Kahn, Legion of Mary og New Riders of the Purple Sage (som han startede sammen med John Dawson og David Nelson). Han udgav flere soloalbum, foruden at han gennem årene bidrog på andres album som studiemusiker. Han var kendt for sit karakteristiske guitarspil, og blev i 2003 rangeret som nr. 13 på Rolling Stones liste over "100 Greatest Guitarists of All Time". I 2015-udgaven af listen er han rangeret som nr. 46.
Garcia var berømt for sin musikalske og tekniske kunnen, især evnen til at spille på mange forskellige instrumenter, og gerne lange improvisationer. Garcia mente, at det at improvisere var afstressende for hans spil og ansporede ham til musikalske øjebliksbeslutninger, han ellers ikke ville have taget. I et interview i 1993 i Rolling Stone fortalte Garcia, at "selv foretrækker jeg at improvisere, at finde på undervejs. Det med at plukke, bevidst at fravælge muligheder, har jeg svært ved". Ideen med improvisationsformen, som stammede fra "acid test"-dagene i 1965-66, var nærmere at gå på opdagelse i musikken end at spille en allerede skrevet sang.
Da Garcia blev ældre, fik han diabetes. I 1986 lå han i fem dage i en diabetes-koma, som næsten kostede ham livet. Selv om han kom sig noget efter denne hændelse, havde han stadig problemer med overvægt, søvnapnø, rygning og følger af langvarig heroin- og kokainmisbrug. Han døde af et hjerteanfald kort tid efter sin 53 års fødselsdag på et afvænningscenter i Californien.: "JERRY Garcia, white-bearded leader of the 1960s cult rock band the Grateful Dead, died yesterday in a drug rehabilitation centre. The 53-year-old erstwhile hippie who founded the band 30 years ago was discovered dead by a counsellor at Serenity Knowles, a residential drug treatment centre near his home in Marin County, California."
Tidlige år På faderens side stammede Garcias familie fra Galicien i det nordvestlige Spanien, hvorfra de var udvandret i 1919, mens hans mor havde irske og svenske aner.: "The Romans conquered the territory, which they called Galicia, in the second century B.C. The city now known as La Coruña was a small but important trading post for the Romans for several centuries. [...] If you were to scour the streets and alleys of La Coruña, you might well encounter a Garcia who can trace the lineage of Jerry's family back many centuries. But in the United States, where two branches of the Garcias settled in the second decade of this century, we must rely on the memories of the lone surviving sibling from the original transatlantic voyage, Leonor Garcia Ross — still spry at ninety — and on family lore passed along to Jerry's brothers and cousins. [...] Though Leonor considers La Coruña the family's ancestral home, the Garcias who emerge from the family's oral history in the mid-nineteenth century actually came from a nearby coastal fishing village called Sada, on an inlet called the Ría de Betanzos." Garcia fødtes i Excelsior-kvarteret i San Francisco den 1. august 1942, som søn af Jose Ramon "Joe" Garcia og Ruth Marie "Bobbie" Garcia, født Clifford, som selv kom fra San Francisco.: "Sometime in 1934 Joe met the woman of his dreams, a twenty-four-year-old nurse at San Francisco General Hospital named Ruth Marie Clifford. Ruth also had deep immigrant roots stretching back even further than the Garcias': Her grandfather Patrick Clifford was born in Ireland in the middle of the nineteenth century and emigrated to California, where he married another Irish expatriate named Ellen Callahan. Ruth's father, William Henry Clifford, was born in San Francisco in 1883. In his twenties he got involved in the laundry business and married nineteen-year-old Tillie May Olsen, whose ancestors had sailed to California from Sweden around the time of the Gold Rush. Shortly after they were married, Bill and Tillie bought a newly built home on the fringes of the Excelsior district. The house at 87 Harrington Street, where Jerry would spend much of his youth, was built in 1907. In June 1910 Jerry's mother, Ruth, was born at that address. She lived there until she married Joe Garcia." Lille Jerome John blev opkaldt efter komponisten Jerome Kern.McNally, p. 7 Han havde en storebror, Clifford Ramon "Tiff", født 1937.McNally, p. 6 Kort før Cliffords fødsel åbnede faderen Jose sammen med en partner en bar i centrum af San Francisco, bl.a. foranlediget af, han var blevet smidt ud af sin musiker-fagforening, fordi han havde arbejdet sort.
Garcia fattede tidligt interesse for musik, og det meste af sin barndom modtog han klaverundervisning. Faderen, hvis store familie som oftest sang når de mødtes, havde tidligere været professionel musiker, mens moderen gerne spillede klaver.
I 1946 mistede Garcia de yderste to led af sin højre langfinger, da øksen smuttede for hans bror, mens de to kløvede brænde på en ferie i Santa Cruz Mountains.McNally, p. 8"Garcia, Jerry." Encyclopedia of Popular Music, 4th ed.. Oxford Music Online. Oxford University Press, accessed September 29, 2014. Garcia indrømmede senere, at han ofte som ung blærede sig med sin finger over for andre børn i nabolaget.
Mindre end et år efter uheldet med fingeren døde faderen under en ferie ved Arcata i det nordlige Californien. Mens han fiskede, med stang og flue, i Trinity River, som ligger i Six Rivers National Forest, mistede Jose fodfæstet og blev ført med vandet og druknede, inden andre fiskere kunne nå at redde ham. Garcia påstod, han var vidne til faderens ulykke, men Dennis McNally, forfatter til bogen A Long Strange Trip: The Inside Story of the Grateful Dead, er af den opfattelse, at Garcia havde hørt andre fortælle om ulykken så mange gange, at han til sidst var overbevist om, han selv var vidne til den. Blair Jackson, som skrev Garcia: An American Life, har bemærket, at en artikel i en lokal avis omtalte faderens ulykke uden at nævne noget om, at Jerry skulle have været vidne.
Excelsior-kvarteret Efter faderens død overtog moderen baren inde i San Francisco, idet hun købte partneren ud og selv arbejdede der på fuld tid. De to drenge kom til at bo hos moderens forældre, Tillie og William Clifford. I de fem år Garcia boede hos sine bedsteforældre havde han det ret frit. I skolen, Monroe Elementary School, blev Garcia af sin lærer i tredje klasse kraftigt opmuntret til at arbejde med sine kunstneriske sider; gennem hende opdagede han, at man godt kunne have kreativt arbejde som levevej. Garcia har fortalt, at hans bedstemor på denne tid præsenterede ham for country- og bluegrass-musik, som hun gerne hørte i radioen, bl.a. fra Grand Ole Opry. Det var også på denne tid, Garcia begyndte at spille banjo, hans første strengeinstrument.
Menlo Park I 1953 giftede Garcias mor sig med Wally Matusiewicz,McNally, p. 10 og de to sønner flyttede tilbage til moderen og den ny stedfar. Men kvarteret var nu blevet ret barsk, og moderen flyttede derfor familien længere ud af byen, til forstaden Menlo Park. Her oplevede Garcia både racisme and antisemitisme, som han begge afskyede. Samme år præsenterede storebroderen Garcia for både rock and roll og rhythm and blues, og han lyttede nu til Ray Charles, John Lee Hooker, B. B. King, Hank Ballard, og senere Chuck Berry. Clifford lærte teksten udenad til de sange, han godt kunne lide, og satte sin lillebror til at spille akkorder til, noget som Garcia senere mente gav ham meget af sit tidlige musikalsk gehør.
I sommeren 1957 begyndte Garcia at ryge cigaretter, og senere marihuana. Garcia mindedes senere sin første oplevelse med marihuana: "Mig og en af mine venner tog op i bakkerne omkring San Francisco med to joints, som vi røg, og vi blev så høje og grinede og råbte og tumlede ned i gaderne og hoppede og tossede rundt og havde det skidesjovt".
På denne tid modtog Garcia også undervisning på det privatejede kunstakademi San Francisco Art Institute, som skulle blive den eneste skole, hvor Garcia var stolt over at gå.Dennis McNally, A Long Strange Trip, 2002, pg 14. Hans lærer var her den senere berømte maler og billedhugger Wally Hedrick, som tilskyndede Garcia til at udvikle sine færdigheder inden for tegning og maling.McNally, p. 14 Det var også Hedrick, som præsenterede Garcia for Jack Kerouacs bøger, noget som Garcia senere nævnte som en stor indflydelse for ham. Således skulle Kerouacs On the Road blive en øjenåbner for Garcia: "Wally lærte mig, at kunst ikke er noget du laver, men noget du er."Garcia, Dylan, Higashi, Hart. Jerry Garcia: The Collected Artwork. pg. xviii. Hedrick var derfor ikke blot et forbillede for Garcia hvad angår malerkunst, men også med hensyn til livsstil, og Garcia opfattede Hedrick som en ægte beatnik. På sin side fandt Hedrick Garcia både begavet og hip, og foreslog Garcia at opsøge de litteraturcafeer, fx den berømte Co-Existence Bagel Shop, hvor beatnikkerne holdt til.Christoph Grunenberg, Jonathan Harris, Summer of Love: Psychedelic Art, Social Crisis and Counterculture in the 1960s, pg. 310. Det var også gennem Hedrick, den unge Garcia stiftede bekendtskab med akustisk blues.Peter Selz and Susan Landauer, Art of Engagement: Visual Politics in California and Beyond, University of California Press, 2006, pg.89.
San Francisco I juni 1957 afsluttede Garcia sin skolegang på den lokale skole Menlo Oaks. Så flyttede han med familien tilbage til San Francisco, hvor de flyttede ind i en lejlighed oven på familiens bar, som i mellemtiden var blevet flyttet til et nyt sted, for at give plads til et vejbyggeri hvor den gamle bar lå.McNally, p. 12 Til sin 15 års fødselsdag to måneder senere fik Garcia af sin mor en harmonika, til hans store skuffelse. Garcia havde længe været fascineret af rhythm & blues-musikere, især Chuck Berry og Bo Diddley, og derfor ønskede han sig brændende en elektrisk guitar. Efter nogen diskussion byttede hans mor harmonikaen med en Danelectro-guitar med en lille forstærker fra en lokal pawnshop. Garcias stedfar, som havde forstand på instrumenter, hjalp Garcia med at stemme guitaren.McNally, p. 13
Cazadero