Statsadvokaten er en fremtidig dansk offentlig myndighed under Justitsministeriet, der skal varetage civile retssager på vegne af statslige myndigheder og yde dem juridisk rådgivning. Myndigheden kommer organisatorisk til at indgå i det almindelige administrative hierarki under Justitsministeriet, men skal være uafhængig af justitsministeren ved selve retssagsførelsen og rådgivningen, herunder i sine juridiske vurderinger, udformningen af processkrifter og processuelle beslutninger. Arbejdet med etableringen blev påbegyndt i 2026; myndigheden skal efter regeringens plan etableres i 2027 og forventes færdigetableret i løbet af 2028.
Oprettelsen blev besluttet af regeringen i december 2025 som led i en omlægning af statens indkøb og varetagelse af juridiske ydelser. Beslutningen byggede bl.a. på anbefalingerne fra en ekspertgruppe, der blev nedsat i juni 2024 og i december samme år anbefalede, at staten hjemtog flere juridiske opgaver og etablerede en uafhængig statslig advokatfunktion. Beslutningen fulgte efter flere års debat og kritik fra både politisk hold og erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og Danske Advokater. Siden 1936 havde staten som udgangspunkt anvendt Poul Schmith/Kammeradvokaten som én ekstern leverandør af advokatbistand gennem kammeradvokatordningen. Statens forbrug under ordningen udgjorde 654 mio. kr. i 2024. Som led i omlægningen afskaffes titlen Kammeradvokaten den 1. januar 2028.
Den 7. september 2026 sendte justitsminister Nicolai Wammen (S) et udkast til lovændring af retsplejeloven i offentlig høring. Lovudkastet foreslår Statsadvokaten lovfæstet i et nyt syvende afsnit i retsplejeloven. Statsadvokaten skal som udgangspunkt kunne forestå forberedelsen og hovedforhandlingen af civile retssager, hvor en statslig myndighed er part, samt yde juridisk rådgivning navnlig i tilknytning til retssager. Myndigheden skal derimod som udgangspunkt ikke overtage statslige myndigheders almindelige juridiske sagsbehandling. Dens ansatte jurister skal kunne møde som rettergangsfuldmægtige for staten ved byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten og Højesteret, og ansættelsen skal under nærmere betingelser kunne medregnes som praktisk juridisk virksomhed ved opnåelse af advokatbeskikkelse. En advokatbeskikkelse skal dog deponeres under ansættelsen.
Statsadvokatens sagsområder skal efter den politiske model bl.a. omfatte statsret og forvaltningsret, EU-ret og international ret, udlændingeret og socialret samt udvalgte erstatnings- og forsikringssager. Visse områder (IT, byggeri og arbejdsret) konkurrenceudsættes for ca. 100 mio. kr., mens Poul Schmith i en overgangsperiode frem til 2031 bevarer de mest indtægtsgivende og komplekse kerneområder, herunder skat, forsvar og energi. Under myndigheden etableres desuden en central indkøbsfunktion for statens eksterne juridiske ydelser.
Efter lovudkastet skal offentlighedsloven ikke gælde for Statsadvokatens retssags- og rådgivningsvirksomhed, således at bl.a. interne juridiske vurderinger og strategiske overvejelser kan behandles fortroligt. Myndighedens almindelige administrative forhold skal fortsat være omfattet af offentlighedsloven. Modellen er stærkt inspireret af den norske . I forbindelse med etableringen skal Anklagemyndigheden ophøre med at anvende betegnelsen statsadvokat.
Navn og beslægtede navne Kammeradvokaten var undertiden, og mere deskriptivt, kendt som "statens advokat". Der er derfor ikke langt til den nye institutions titel. Ekspertpanelet af 2024 foreslog en "regeringsadvokat", men regeringen valgte dog navnet Statsadvokaten. Dette navnevalg har den konsekvens, at de nuværende statsadvokater under Anklagemyndigheden (Rigsadvokaturen) skal have et nyt navn for at undgå forveksling med den nye institution. Den valgte model er tæt inspireret af den norske , som siden 1962 har fungeret som et offentligt embede og statens interne advokatkontor.
Forhenværende og semantisk beslægtede embeder Nært beslægtede titler og embeder, man ikke skal forveksle med den nye institution:
Rigsadvokaten – lederen af Rigsadvokaturet, dvs. den øverste ledelse af Anklagemyndigheden. Statsadvokat (fhv. definition) – den hidtidige titel på lederen af hhv. Statsadvokaten i Viborg, i København eller for Særlig Kriminalitet, samt om et antal medarbejdere i rigsadvokaturen, som pr. 2028 skal bære en ny titel. Statsanklager – I Danmark det samme som statsadvokat. Kammeradvokaten – titlen for det private advokatfirma Poul Schmith, der som led i en fast aftale med staten ydede juridisk rådgivning og førte civile retssager fra 1936 frem til titlens officielle afskaffelse pr. 1. januar 2028. Generalprokurør – statens juridiske konsulent og en central embedsmand i Kancelliet under enevælden mellem 1660 og 1872. Kronjurist – embedsmænd ansat i Stats- og Menneskerettighedskontoret under Justitsministeriet. Generalauditør – den juridiske chef for Forsvarets Auditørkorps, der fungerer som anklagemyndighed i militære straffesager.
Historie
Forhistorie: Kammeradvokaten Embedet som Kammeradvokat blev oprettet i 1684 af kong Christian 5. med det formål at føre sager for kongens kammer, svarende til statskassen. Fra 1718 fik embedsmanden tilladelse til også at føre private retssager sideløbende med statens opgaver. Gennem enevælden var Kammeradvokaten en højtstående embedsmand i Kancelliet, der forestod juridisk konsulentvirksomhed og mødte i de almindelige domstole. Efter enevældens ophør i 1849 blev ordningen videreført som en stilling for en konstitueret embedsmand indtil 1935.
I 1935 besluttede Finansministeriet radikalt at ændre ordningen ved at udlicitere opgaven til en privatpraktiserende sagfører, der dog fortsat var kongeligt udnævnt. Begrundelsen var, at det ville være billigst og mest effektivt for samtlige ministerier at benytte én fast advokat, der kunne opbygge et særligt kendskab til statsadministrationen. Den første privatpraktiserende kammeradvokat var højesteretssagfører Arne Kemp, som i 1936 grundlagde det firma, der i dag er Poul Schmith.
I perioden fra 1936 til 2014 var titlen knyttet til en specifik partner i firmaet, som formelt set "ejede" sagerne. Med kammeradvokataftalen fra 2015 skete der en væsentlig ændring, da Kammeradvokaten overgik fra at være en fysisk person til at være en juridisk person. Herefter blev selve advokatfirmaet Poul Schmith statens advokat, og den over 300 år lange tradition for personlig, kongelig udnævnelse af Kammeradvokaten ophørte.
I 2015 blev der foretaget en revision af aftalen med det formål at skabe en vis åbning for konkurrence. Ændringerne betød, at staten fik mulighed for i begrænset omfang at benytte andre advokatfirmaer, mens Poul Schmith til gengæld fik lov til at betjene private klienter og kommuner. Brancheaktører og eksperter har dog efterfølgende konstateret, at disse ændringer ikke førte til reel konkurrence om statens advokatindkøb, og at andre advokatfirmaer aldrig for alvor kom "til fadet". Ved udgangen af 2024 fakturerede Poul Schmith fortsat staten for 654 mio. kr. årligt via ordningen.
Kritik og debat om konkurrence Gennem årtier har ordningen været genstand for intens debat, og kritikken er især taget til i det 21. århundrede. Kritikere, herunder erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og Danske Advokater, har betegnet ordningen som et de facto monopol, der har eksisteret i knap 90 år. En ekspertgruppe konkluderede i 2024, at der ikke var nogen reel konkurrence om statens advokatindkøb. Statens udgifter til Kammeradvokaten er også steget markant, fra 305 mio. kr. i 2011 til 682 mio. kr. i 2023. Dette svarer til en fordobling over en tiårig periode, hvilket har ført til politiske krav om besparelser. Der har været en udbredt bekymring for, at staten er blevet for afhængig af én privat aktør. Kritikken går på, at centraladministrationen er blevet "tappet for viden", fordi juridiske kerneopgaver som lovforberedelse og sagsbehandling i stigende grad er blevet lagt ud til Poul Schmith. Konkurrerende advokatfirmaer har kritiseret Poul Schmith for at bruge den store, faste statsaftale som fundament til at vinde terræn på det rent kommercielle marked. Dette anses af branchen som konkurrenceforvridende, især da titlen "Kammeradvokaten" giver firmaet en unik markedsfordel.
Især partiet Venstre, herunder Preben Bang Henriksen, har i årevis kæmpet for et opgør med ordningen, hvilket i 2022 blev indskrevet i SVM-regeringens regeringsgrundlag. Heri lød det:
Ekspertgruppe om statens indkøb af advokatydelser Ekspertgruppen om statens indkøb af advokatydelser blev nedsat af SVM-regeringen i juni 2024 med det formål at gennemlyse den eksisterende kammeradvokatordning og præsentere modeller for øget konkurrenceudsættelse. Gruppen blev ledet af økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet og bestod af i alt ni medlemmer, herunder repræsentanter fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, samt uafhængige eksperter og jurister med erfaring fra både den private og offentlige sektor. Sekretariatet for arbejdet var forankret i Økonomistyrelsen under Finansministeriet.
Ekspertgruppens analyser pegede på flere kritiske forhold ved den daværende ordning, herunder at statens udgifter til Kammeradvokaten (Poul Schmith) var steget med 164 procent fra 2009 til 2023, og at der reelt ikke eksisterede nogen konkurrence om statens advokatindkøb. Gruppen konkluderede, at Danmark adskilte sig fra nabolandene ved at have en usædvanlig lav grad af interne juridiske kompetencer (egenproduktion) og en tilsvarende høj afhængighed af én privat leverandør. En central observation var desuden dannelsen af et bilateralt monopol, hvor staten som eneste store indkøber var låst til én primær sælger, hvilket skabte uhensigtsmæssige afhængigheder og risiko for videnstab i centraladministrationen.
I rapporten fra december 2024 fremsatte ekspertgruppen seks hovedanbefalinger til regeringen:
Styrkelse af egne juridiske kompetencer gennem oprettelsen af en uafhængig offentlig myndighed, foreslået under navnet "Regeringsadvokaten" (senere Statsadvokaten) efter norsk forbillede. Etablering af en central indkøbsfunktion for at styrke forbrugsstyringen og sikre ensartethed i statens advokatudbud. Øget konkurrenceudsættelse af statens juridiske opgaver gennem en sektoropdelt model. Afskaffelse af titlen "Kammeradvokat", da den vurderedes at give Poul Schmith en uretmæssig markedsfordel. En gradvis implementering af ændringerne for at sikre forsyningssikkerhed og give markedet tid til at omstille sig. Øget konkurrence om hvervet som kurator i konkursboer, hvor staten er rekvirent.
For at konkretisere konkurrenceudsættelsen opstillede ekspertgruppen tre modeller:
Model 1 (Moderat): Konkurrenceudsættelse af ca. 35 pct. af det statslige indkøb svarende til ca. 155 mio. kr. årligt. Model 2: Konkurrenceudsættelse af ca. 50 pct. af indkøbet svarende til ca. 230 mio. kr. årligt. Model 3 (Fuld): Total ophævelse af særstillingen og fuld konkurrence om alle opgaver (ca. 682 mio. kr. årligt).
En vigtig detalje i gruppens analyse var erkendelsen af, at Poul Schmiths timepriser i den eksisterende aftale lå ca. 32-35 pct. under den generelle markedslistepris, hvilket betød, at øget konkurrence ikke nødvendigvis ville føre til umiddelbare økonomiske besparelser for staten. Regeringen valgte efterfølgende at basere sin politiske aftale i december 2025 på en "light-version" af model 1, hvilket inkluderede etableringen af Statsadvokaten og afskaffelsen af kammeradvokattitlen, præcis som ekspertgruppen havde anbefalet. Philipp Schröder udtalte efterfølgende, at regeringens plan var en "god plan", der gjorde fornuftig brug af de værktøjer, gruppen havde skitseret.
Regeringen opsiger Kammeradvokaten Den 18. december 2025 præsenterede SVM-regeringen en politisk aftale, der markerede afslutningen på den nuværende kammeradvokatordning. Hovedpunkterne i aftalen var:
Afskaffelse af titlen "Kammeradvokat" pr. 1. januar 2028.