Ratzeburg (ˈʁatsəbʊʁk) er en by i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland med 13.830 indbyggere (30. Sep. 2006) og et areal på 30,29 km².

Byen er administrationsby for amtskredsen Lauenborg. Den ligger idyllisk i Naturpark Lauenburgische Seen.

Geografi thumb|left|Ratzeburg Ratzeburgs gamle centrum og Ratzeburg Domkirke ligger på en ø i Ratzeburger See. Byen ligger omkring 20 km syd for Lybæk tæt ved Alte Salzstrasse – den gamle saltvej mellem Lybæk og Lyneborg. Vejen fra Bad Oldesloe til Schwerin går gennem byen, som inden genforeningen af de to tyske stater i 1989 lå tæt ved grænsen til DDR. Byen indgår i Metropolregion Hamborg.

Historie thumb|left|Ratzeburg omkring 1590thumb|left|upright|Kort fra før 1793 over Ratzeburg i Ratzeburger See med den tilgrænsende del af Fyrstendømmet Ratzeburg, i dag Landkreis Nordwestmecklenburg.thumb|left|Ratzeburg i 1895. Ratzeburg blev grundlagt i 1000-tallet som Racisburg. Ifølge traditionen stammer byens navn fra den vendiske fyrste Ratibor af Polaberne, der havde kaldenavnet Ratse. I 1044 kom kristne missionærer under ledelse af munken Ansverus og opførte et kloster. Det blev ødelagt i en hedensk opstand i 1066, hvorunder munkene blev stenet til døde. I dag minder monumenter for missionærerne i to af byens kirker om begivenheden. Ansverus blev kanoniseret i 1100-tallet, og hans relikvier blev gravsat i Ratzeburg Domkirke.

Henrik Løve, hertug af Sachsen, overtog herredømmet over byen i 1143 og stiftede bispedømmet Ratzeburg i 1154. Han stod for opførelsen af den senromanske domkirke i typisk nordtysk teglstensstil. Henrik Løve opførte tilsvarende Lybæk Domkirke og Braunschweig Domkirke.

Fra 1180 var bispedømmet Ratzeburg et fyrstebispedømme, hvor biskoppen af Ratzeburg også udøvede den verdslige magt i en del af sit bispedømme, og som sådan havde stemmeret ved Rigsdagen i det Tysk-romerske rige. Fyrstebispedømmet Ratzeburg var den sidste katolske stat i Nordtyskland. Efter fyrstebiskop Georg von Blumenthals død i 1550 konverterede det til lutheranismen i 1554.

Selv om byen Ratzeburg hørte under bispedømmet Ratzeburg, var den ikke en del af fyrstebispedømmet, men en del af Hertugdømmet Sachsen. Ved dets arvedeling omkring 1296 blev byen en del af Hertugdømmet Saksen-Lauenborg til dets ophør i 1876. Ratzeburg var en overgang den største by i Saksen-Lauenborg. Her blev den svenske dronning Katarina af Saksen-Lauenborg født.

Indbyggertallet var 2.855 i 1840Bergsøe, s. 409, i 1845 3.037, i 1855 3.760 og i 1860 3.989.Folketællingen 1860, s. 182

Politik

Regerende borgmestre i Ratzeburg 1872 til 2009

1872-1896: Gustav Heinrich Friedrich Hornborstel 1897-1909: Friedrich Tronier 1909-1925: Friedrich Goecke 1926-1938: Karl Saalfeld 1938-1939: Karl Michaelis 1939-1945: Max Stelter 1945-1946: Karl Kiesewetter 1946-1962: Otto Hofer 1962-1968: Friedhelm Schöber 1968-1989: Peter Schmidt 1989-2001: Bernd Zukowski 2001-2007: Michael Ziethen 2007: Rainer Voß

Venskabsbyer Châtillon, Frankrig Esneux, Belgien Walcourt, Belgien Strängnäs, Sverige Ribe, Danmark Sopot, Polen

Noter

Litteratur Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første bind; København 1844 "Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdömmet Slesvig, Hertugdömmet Holsteen og Hertugdömmet Lauenborg den 1ste Februar 1860! (Meddelelser fra Det Statistiske Bureau, Sjette Samling), København 1861 J. Greve: Geographie und Geschichte der Herzogthümer Schleswig und Holstein; Kiel 1844

Eksterne henvisninger

Stadt Ratzeburg

Kategori:Byer i Kreis Herzogtum Lauenburg