thumb|upright=.83|En orlogsskonnert, 1858. Gravering

Carl Frederik Emanuel Larsen, normalt omtalt som Emanuel Larsen (født 15. september 1823, København, død 24. september 1859, København) var en dansk maler, der primært beskæftigede sig med marinemaleri.

Liv Emanuel Larsen blev født i København 15. september 1823, som søn af fuldmægtig Lars Hansen Larsen og Christine Louise Larsen (født Weinreich). Efter sin konfirmation kom han i malerlære, og i januar 1839 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han blev elev af Christoffer Wilhelm Eckersberg og Frederik Theodor Kloss. Med Eckersberg som læremester specialiserede han sig i marinemaleri. Han deltog i forårsudstillingerne på Charlottenborg fra 1845 til sin død. I 1845 fik han tilladelse til at tage med et af marinens skibe til Færøerne og Island, og der findes en del malerier og tegninger fra turen. Da den Første Slesvigske krig brød ud i 1848, tog han til Sønderjylland, hvor han især tegnede og malede de danske krigsskibe.

thumb|upright=.9|Udsigt fra Langelinie mod Nyholm med Mastekranen. Morgenbelysning, 1850 Statens Museum for Kunst       Larsen fik 1851 Neuhausens præmie for billedet Udsigt fra Langelinie mod Nyholm med Mastekranen. Morgenbelysning og samme år fik han Akademiets rejselegat.I 1852 var han ved Jyllands vestkyst, 1852-54 i England, Nederlandene, Paris og ved den franske Middelhavskyst.

Emanuel Larsen døde ugift i 1859. Selv om han havde interesseret sig for det nederlandske marinemaleri, beskrives han alligevel som den danske maler, der var mindst påvirket af udenlandske strømninger. Den indlydelsesrige C. J. Thomsen roste hans arbejder og skrev blandt andet, at han havde øje for det friske, åbne søliv, og at hans skibe virkelig så ud som om de bevægede sig."C.W. Eckersberg og hans elever", Statens Museum for Kunst, 1983, side 116.Philip Weilbach, "Carl Frederick Emanuel Larsen" , Dansk biografisk leksikon, vol. 10, side 74, Gyldendal (1887–1905).

Emil Hannover beskrev ham således:

Karl Madsen vurderede, at Emanuel Larsen ikke var så nøjeregnende som Eckersberg med at gengive skibenes konstruktion, men at han til gengæld malede luft og sø med en lettere og djærvere hånd. Han roste Larsen for at have ".. en god del af den søndagsstemning, de gamle hollandske marinemalere var mestre i at fremkalde."Karl Madsen: Kunstens historie i Danmark, Alfred Jacobsen, 1901-1907, side 275. Findes på archive.org

Udvalgte værker Indsejlingen til rheden, 1839. Skibe ved Sjællands kyst, morgen, 1845. Ved Krisuvig svovlminer, 1846. Kanonbåd på Flensborg Fjord, 1849. Udsigt fra Langelinie mod Nyholm med mastekranen, morgenbelysning, ca. 1850. Havnen ved Nieuwe Diep i Nordholland, 1853. Aften ved Middelhavet, i baggrunden Marseille og øen If, 1854. Linieskibet "Valdemar" krydser Sundet ind for en frisk bramsejlskuling, 1856. Fregatten "Niels Juel" ved hovedvagten på Nyholm, 1857.

Billeder

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Modtagere af De Neuhausenske Præmier