er en japansk manga- og animeserie, skrevet og illustreret af Tite Kubo, som har været i bladet Weekly Shonen Jump siden august 2001. Serien er stadig ikke blevet oversat til dansk.

Bleach følger hovedsageligt Ichigo Kurosaki, en high school elev med evnen til at se spøgelser eller ånder, og en Shinigami (死神, hvilket oversætte til Soul Reaper/Dødsgud) med navnet Rukia Kuchiki. De første dele af historien fokuseres mest på disse karakterer, men efterhånden som historien skrider frem, lærer man flere personer at kende samtidigt med, at man lærer mere om det univers, som serien udspiller sig i.

Serien startes med, at Shinigami'en Rukia Kuchiki pludseligt hopper ind af vinduet til Ichigo Kurosaki's værelse. Forbavset over, at Ichigo er i stand til at se hende, fører de en kort samtale, der dog bliver afbrudt da en Hollow (虚(ホロウ), horō, hvilket er en ond ånd, der lever af at fortære de sjæle, som endnu ikke er gået videre til Sjælenes Verden, Soul Society (尸魂界(ソウル・ソサエティ), Sōru Sosaeti)) pludseligt dukker op. Rukia ender i kamp med denne Hollow og i et forsøg på at beskytte Ichigo bliver hun hårdt såret. Grundet Ichigos store evne til at se ånder, beder hun ham tage halvdelen af hendes kræfter og besejre Hollow'en inden hans familie kommer til skade. Grunden til, at Hollow'en i første omgang dukkede op ved Ichigos families hus var, at folk med stor reiatsu (spirituel energi) ofte tiltrækker denne slags væsener, da de eftersigende skulle smage bedre, når de bliver fortæret. Ichigo kommer dog til at absorbere næsten alle Rukias kræfter, hvorefter han med stor lethed er i stand til at besejre Hollow'en.

Næste dag dukker Rukia uventet op i Ichigos gymnasieklasse, hvor hun fremtræder som et almindeligt menneske, som er synlig for alle andre mennesker, modsat hendes Shinigami-form, hvor kun folk med evner til at se ånder, er i stand til at se hende. Rukia kommer med en teori om, at det var Ichigos ualmindelige styrke, som gjorde, at han var i stand til at absorbere al hendes energi. Rukia har været nødsaget til at bruge en Gigai (義骸, gigai, "Falsk/Midlertidig Krop") indtil hendes kræfter vender tilbage, som også gør, at hun er nødsaget til at blive i Menneskenes Verden, da folk uden spirituel energi ikke kan rejse til Soul Society. Selvom Ichigo stritter meget imod, er han nu nødsaget til at påtage sig rollen som Shinigami i stedet for Rukia og derfor besejre Hollow'er og lede vildfarne sjæle til Soul Society.

Hovedpersonerne

Ichigo Kurosaki (黒崎 一護, Kurosaki Ichigo) er selve hovedpersonen i Bleach. Den orange-hårede high school junior Ichigo Kurosaki er blevet tvunget til at blive en Soul Reaper-"vikar" (Dødsgud, men mest kendt under navnet Shinigami) efter uvilligt at have absorberet de meste af Rukias kræfter i et forsøg på at redde sin familie fra en såkaldt Hollow, der er menneskesjæle, som er blevet absorberet af det onde og hvis' eneste formål er at dræbe mennesker og trække deres sjæle med ind i Hueco Mundo (Hollow'ernes verden) og omvende dem til Hollows. Hans skeptiske natur får ham først til at nægte pligten som Soul Reaper, men efterhånden som tiden går, accepterer han den, efter at han har opdaget, at hvis han ikke ville kunne rede alle, kan han i det mindste bruge sine kræfter til at beskytte dem tæt på ham. Ichigo er utroligt talentfuld i sit hverv som Shinigami, men højere magter fra Soul Society (Sjælenes verden) har til gengæld sværere ved at acceptere dette og netop dét, bliver anledningen til Ichigos første rejse til Soul Society. Alle Shinigami'er har et sværd, kaldet en Zanpakutou (斬魄刀, zanpakutō), der direkte oversat betyder Sjæle-skærende Sværd. Disse sværd har en ånd tilknyttet sig og for at opnå større kraft skal man kende det's navn. Efter lang træning fandt Ichigo ud af, at navnet på hans Zanpakutou var Zangetsu (斬月), som oversættes til Skærende Måne.

Rukia Kuchiki (朽木 ルキア, Kuchiki Rukia) er en sarkastisk og talentfuld Shinigami, som blev sendt på en Hollow-undersøgelses-mission i Ichigo's hjemby og endte med at redde Ichigo fra en Hollow. Hun er omkring 10 gange ældre end Ichigo, idét folk i Soul Society ældes utroligt langsomt. Kuchiki er navnet på en af Soul Society's mest respekterede og fornemme familier, af hvem hun blev adopteret efter at have levet i Soul Society's slumkvarterer sammen med vennen Renji Abarai. Rukia flytter ind i Ichigo's skab og begynder i hans klasse mens hun lærer ham hvordan han bliver en god Shinigami. Efter Ichigo overtog hendes shinigami-kræfter blev hun tvunget til at blive i Menneskenes Verden, indtil hun fik sine kræfter tilbage, men i mellemtiden udviklede hun nære venskaber med Ichigo og mange af hans klassekammerater. Hun driller ofte Ichigo, dette gør hun blandt andet ved at illustrere sine forklaringer med tegninger, som Ichigo finder utroligt grimme og ellers bare sætte ham i pinlige situationer overfor deres klassekammerater. Senere i serien kommer Rukia i problemer for at have "givet" sine kræfter til Ichigo og dette medfører, at hendes bedste ven, Renji Abarai, og hendes bror, Byakuya Kuchiki, tager til Menneskenes Verden for at hente hende tilbage til Soul Society. Navnet på Rukia's Zanpakutou er Sode no Shirayuki (袖の白雪 eller 袖白雪), som oversættes til Sneens Hvide Ærme.

Kaizou "Kon" Konpaku (改造魂魄, Kaizō Konpaku) er en modificeret og utroligt pigeglad sjæl. Hans fulde navn er Kaizō Konpaku, som på japansk betyder "modificeret sjæl", men Ichigo gav ham øgenavnet/kælenavnet "Kon", for at gøre det nemmere for alle parter. Når Rukia ikke er der til at forvandle Ichigo til en Shinigami (Dødsgud), bruger han de såkaldte modificerede sjæl for at kunne komme ud af sin Gigai (hans krop). Disse sjæle i pilleform er opfundet i Soul Society, som del i nogle eksperimenter med det formål, at skabe perfekte krigere ved at modificere udvalgte sjæle. Hver af disse modificerede sjæle har sine styrker og Kon's specielle egenskab er, at han har en utrolig fart og udholdenhed hvad angår løb. Disse modificerede sjæle blev dog forbudt i Soul Society og stort set alle af denne slags kapsler er blevet tilintetgjort. Når den pille, som Kon's sjæl er indkapslet i bliver indsat i en menneskekrop eller f.eks. dukker, overtager han styringen af vedkommende. På denne måde kan Ichigo være sikker på, at hans krop er i sikkerhed og at ingen kan opdage, at han er væk, mens han er ude og betvinge hollows. Første gang man så ham, overtog han Ichigos krop, fordi han havde ligget på et lager i mange år og derfor nød friheden, men han endte dog på Ichigos side til sidst. Dog var Ichigos vrede ikke ovre endnu og som straf for Kons ulydighed, lagde han pillen i en løve bamse, som ikke vakte den største begejstring hos Kon.

Yasutora "Chad" Sado (茶渡 泰虎, Sado Yasutora) er den store, stille fyr, som har næsten uanet styrke. Dog vil han helst undgå at kæmpe, da han har sværget, at han kun vil bruge sine kræfter til at beskytte de mennesker, som han holder af og ikke til at beskytte sig selv. Dette bunder i, at han som barn tit var oppe og slås og hans bedstefar, Oscor Joaquin De La Rosa, som bliver tiltalt "Abuelo" (hvilket betyder bedstefar på spansk) bad ham lade være og derved blive et bedre menneske. Chad's forældre døde da han var barn og han har derfor boet det meste af sin barndom hos sin bedstefar i Mexico. I starten havde Chad ikke evnen til at se Hollows og sjæle, men kun til at fornemme dem, men efter et storstilet opgør i Menneskenes Verden hvor han så nogle børn blive angrebet af en Hollow, opnåede han den evne samt evnen til at fremkalde et slags rustning, som dækker hans højre arm og gør det muligt for ham at samle reiatsu (sjælekræft, som er kraftigere jo bedre brugeren er) og derved giver ham ekstra slagkraft samt muligheden for at affyre energi fra armen. Yasutora betyder også, når det forkortes til "tora", tiger. Chad er også en af Ichigos klassekammerater.

Orihime Inoue (井上 織姫, Inoue Orihime) er en storbarmede, orange-håret pige, som går i klasse med Ichigo. Orihimes navn betyder også, når det forkortes til "hime", prinsesse. Orihime og Ichigo's forhold bygger på begges relation til en anden klassekammerat Tatsuki Arisawa, som også er Ichigos nabo. Orihime og hendes bror stak af fra deres voldelige forældre i en ung alder og efter broderen døde i et traffikuheld, har Orihime boet alene. Dette er også årsagen til hendes til tider åndsfraværende opførsel og underlige spisevaner. Orihime's bror blev hængende i Menneskenes Verden, som en sjæl, fordi han ikke kunne bære at efterlade Orihime alene, men dette endte med at give bagslag, da han blev opslugt af en Hollow og senerehen blev forvandlet til en. Broderen ønskede at have Orihime hos sig, og prøvede derfor at trække hende med ind i de dødes verden, men takket være Ichigo blev dette forhindret og siden den dag, har Orihime været i stand til at se ånder og Hollows. Hendes specielle kraft består især i healing idét hun efter træning ender med at opnå den mest kraftfulde healende evne, som kan helbrede folk uanset hvor alvorlige deres skader er. Ydermere har hun også kraften til at danne skjold samt lave mere eller mindre svage angreb.

Uryuu Ishida (石田 雨竜, Ishida Uryū) er mønstereleven, som udover altid at være den bedste i sin klasse også er utrolig ferm med nål og tråd. Han er udover det også den sidste overlevende i racen Quincy, som er specielt talentfulde mennesker, som ved hjælp af sjælepartikler er i stand til at forme pile, der affyres med en bue. Quincy'erne dedikerede deres liv til at udrydde Hollows, men i stedet for at sende dem til Soul Society blev de fuldstændigt udryddet, hvilket medførte en ubalance imellem verdenerne, da der altid skal være den samme mængde sjæle i "omløb". Dette gjorde at Shinigami'erne og Quincy'erne blev fjender, selvom de egentligt begge stræbte efter at stoppe Hollow'erne i at dræbe mennesker. Shinigami'erne endte med at stort set udrydde Quincy'erne og dette gjorde også at Ichigo og Uryuus forhold var meget anstrengt i starten, men selvom de bliver allierede med tiden opretholdes deres venligsindede rivalisering stadig.

Renji Abarai (阿散井 恋次, Abarai Renji) er en elite Shinigami og er vice-kaptajn i Soul Societys 6. Division, med Byakuya Kuchiki som hans overordnede, med hvem han konstant prøver at overgå. Renji er tit splittet mellem sin pligt som vice-kaptajn og rollen som ven, men ender som regel med at følge sit hjerte. Han og Rukia voksede op sammen i Soul Society's slumkvarter, Rukongai, hvor de nyankomne sjæle starter deres nye liv under kummerlige forhold. De var del af en gruppe på 5, hvor de tre andre døde under de barske forhold i Rukongai. Rukia og Renji begyndte sammen på skolen for Shinigamier og det var her hvor de blev skilt fra hinanden idét Rukia blev adopteret til Kuchiki-familien. Navnet på Renji's Zanpakutou er Zabimaru (蛇尾丸), hvilket oversættes til Slangehale.

Kisuke Urahara (浦原 喜助, Urahara Kisuke) er ejeren af Urahara Shop'en, som er en sjældent besøg slik-butik, der også sælger forskellige specielle ting til Shinigamier. Han er kendetegnet ved sin meget tilbagelænede attitude, hans grønstribede solhat, der dækker øjnene samt de geta-sandaler han har på. Men bag hans meget rolige facade gemmer der sig stor viden omkring de forskellige verdener samt en utrolig viden omkring Shinigamier og deres evner, som han kender til, pga. at han tidligere var en højtstående shinigami. Han er ydermere opfinder og laver ofte ting til Ichigo og hans venner til at hjælpe dem løse opgaver. Navnet på Kisuke's Zanpakutou er Benihime (紅姫), hvilket oversættes til Blodrød Prinsesse.

Oversigt over verdenerne