thumb|310px|Containertrafikkens omfang (her: Aarhus Havn) demonstrerer mere end noget andet denne periodes vigtige tendens: globalisering.
Danmarks historie (1990-) indledtes af en række begivenheder, der var af stor betydning for nutidens Danmark. I 1989/90 forsvandt opdelingen mellem øst- og vest-blokkene, og den kolde krig sluttede med Sovjetunionens opløsning i 1991. Globalisering er siden 1990'erne blevet et hyppigt anvendt begreb, som signalerer, at danskerne blev stadig mere afhængige af omverdenen, økonomisk, politisk og socialt. I forlængelse heraf blev småstatsagendaen, hvor landet fortrinsvis havde ført en tilpasningspolitik til stormagterne, afløst af en mere aktivistisk linje i udenrigspolitikken, hvor Danmark bl.a. deltog i fredsskabende operationer. Terrorangrebet den 11. september 2001 betød, at S-R-regeringen støttede aktionen mod terrorisme i Afghanistan. Denne udenrigspolitiske linje blev forstærket, da den efterfølgende regering under Anders Fogh Rasmussen tilsluttede sig den amerikansk ledede krig i Irak.
Indenrigspolitisk startede perioden med Tamilsagen, som i 1993 afsluttede mere end 10 år med konservativt ledede regeringer. De følgende årtier var præget af stabile flertal bag regeringerne, først under ledelse af Socialdemokratiet, i 2001-11 under ledelse af Venstre og derefter igen af Socialdemokratiet. Balanceproblemerne i økonomien, især ledigheden, der i 1993 nåede sit højeste niveau i efterkrigstiden, blev efterhånden effektivt bekæmpet af de skiftende regeringer. Der var i stort set hele perioden overskud på betalingsbalancen, og ved udgangen af 2011 havde Danmark det største overskud overfor udlandet nogensinde.
Danmark oplevede økonomiske opsving både midt i 90'erne (1994-2000) og midt i 00'erne (2004-07). P. U. Johansen og M. Trier (2013): Danmarks økonomi siden 1980 - en oversigt. Handelshøjskolens forlag. S. 20. Opsvinget i 00'erne slog ud i en decideret overophedning, hvor stigende efterspørgsel forårsagede en kraftig stigning i huspriserne og låntagning i friværdien. Ophedningen blev ikke mindst stimuleret af en generelt ret lempelig finanspolitik. I 2007 opstod finanskrisen i USA, og den spredte sig i de følgende år også til Danmark. En række danske banker, som havde indlånsunderskud, kom i økonomiske problemer, og flere af disse gik konkurs. Samtidig oplevede Danmark flere år med negativ økonomisk vækst (2008, 2009 og 2012), og arbejdsløsheden steg igen fra et lavpunkt i 2008.
Erhvervsliv, teknologi og økonomi thumb|310px|Robotteknologien er en anden af periodens dominerende tendenser. Robotter er allerede taget i brug inden for industrien, men tendensen ses også inden for handel, undervisning og omsorg. Her er det en punktsvejsningsrobot, som udfører det hårde og trivielle arbejde. I løbet af 1980'erne og 90’erne ændrede landets erhvervsgrundlag sig. Servicesektoren, som i hele perioden stod for over halvdelen af den samlede beskæftigelse, fortsatte sin fremgang. Industrien gennemgik forandringer, som betød øget satsning på vedvarende energi, elektronik og medicinske produkter. I landbruget, der dog i hele denne periode var et meget lille erhverv, gik sammenlægninger, mekanisering og industrialisering hånd i hånd med en strategi, der sigtede på store mængder af billige enheder (flæskekød, kyllinger, mejerivarer osv.). Danmarks placering i den internationale konkurrenceevne blev i 1990'erne afgørende for den økonomiske politiks udformning, og tendensen fortsatte det følgende tiår.
I hjemmene trængte pc'er og mobiltelefoner frem. Køkkener og badeværelser blev fornyet, men samtidig ønskede danskerne at tage på ferierejser og at beskæftige sig med sundhed og velvære. Modsvarende satte fedme, stress og nedslidning sit præg på udgifterne til lægehjælp, sygehusbehandling og overførselsindkomster. Af særlig betydning for kommunikationen var internettets etablering i 1992, som bl.a. lagde grunden til elektroniske pengetransaktioner og etableringen af komplicerede netværksløsninger. Under den økonomiske højkonjunktur i midten af 2000-tallet steg huspriserne og dermed også boligkøbernes gældstiftelse markant; med finanskrisen i 2008 bristede derpå den såkaldte "boligboble" med stærkt faldende priser på ejerboliger til følge.Forskerzonen 21. maj 2012
Finanskrisen
thumb|300px|right|Roskilde Bank blev overtaget af Nationalbanken m.fl.Meddelelse på bankens dør 25. august 2008 Finanskrisen var en udløber af af den globale økonomiske krise i 2008 og har resulteret i flere bankkrak, konkurser, faldende huspriser, stigende renter og generel økonomisk afmatning. De nødlidende banker havde udlånt flere penge, end de havde i indskud fra kunderne og blev tvunget til at finde kapital på de internationale finansmarkeder. Krisen satte en brat stopper for stigningen i huspriserne, som fra efteråret 2007 til foråret 2012 faldt med ca. 20%. Samtidig steg ledigheden fra 2,7 % af arbejdsstyrken i 2008 til 6,3 % i 2010, hvorefter den er forblevet nogenlunde stabilt på samme høje niveau.Arbejdsløshed 2012 - Danmarks statistik
Underskud på statens finanser
En af følgerne af finanskrisen var, at der igen er kommet underskud på de offentlige finanser efter mange års uafbrudt overskud. Samtidig forøgedes statens bruttogæld. Den steg således fra ca. 196 mia. kr. i 2008 til ca. 302 mia. kr. i 2009; gælden havde ellers været støt faldende siden 1996. En del af dette underskud skyldtes hjælpepakker til bankerne. Redningsaktionerne over for bankerne er fortsat i flere år, og i oktober 2013 er der i alt blevet vedtaget 6 bankpakker i Danmark siden finanskrisens start.
Regeringsdannelserne
Tamilsagen bevirkede, at den konservativt ledede regering måtte gå af, efter at Tamilrapporten var offentliggjort af Mogens Hornslet i januar 1993. 11. juni 1993 blev en rigsretssag imod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen indledt ved en Folketingsbeslutning. Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsminister Poul Schlüter regeringens fratrædelse, hvorefter Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti skiftede side politisk og gik i regeringssamarbejde med Poul Nyrup Rasmussen, der overtog magten uden et folketingsvalg.
Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode
thumb|280px|Poul Nyrup Rasmussen i 2005. Poul Nyrup Rasmussen havde i 1992 overtaget posten som socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, da Svend Auken ikke kunne få midterpartierne på sin side. Regeringen bestod oprindelig af 4 partier, som blev reduceret til 2 partier, efter Kristeligt Folkeparti røg ud af Folketinget ved valget 1994 og Centrum-Demokraterne forlod regeringen i 1996. Regeringen opnåede genvalg i 1994 og igen i 1998 efter et tæt valg, hvor Nyrup først kunne erklære sig som vinder, efter at stemmerne på Færøerne var talt op. Poul Nyrup havde under valgkampen i 1998 givet garanti for, at der ikke ville blive foretaget indgreb i efterlønnen, men alligevel ændrede Folketinget i 1999 ordningen, således at den bl.a. krævede medlemskab af en A-kasse i 25 år ud af de seneste 30. Samtidig skulle man nu betale et særligt efterlønskontingent for at kunne deltage i ordningen. Ved det efterfølgende valg mistede regeringen flertallet, efter at den borgerlige opposition i valgkampen havde anklaget Nyrup Rasmussen for løftebrud, og Anders Fogh Rasmussen kunne indtage statsministeriet som leder af en VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti.
Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode
thumb|310px|Anders Fogh Rasmussen i 2009. Indvandrerpolitikken
Dansk Folkeparti havde i valgkampen i 2001 krævet stramninger af reglerne for at give flygtninge permanent opholdstilladelse og for familie-sammenføringer.Anders Ølgaard:Den danske indvandrerpolitik Politiken 13. november 2001 Resultatet heraf blev bl.a. indførelse af 24-årsreglen i 2002 og forskellige regler, der skulle fremme integrationen.
Skattestoppet Skattestoppet var en hjørnesten i den første Fogh Rasmussen regerings regeringsgrundlag fra november 2001. Skattestoppet indebar som udgangspunkt, at ingen skat eller afgift hæves. Samtidig indeholdt det det såkaldte nominalprincip, der betød, at ejendomsværdiskatten og en række punktafgifters reale værdi blev direkte udhulet, fordi skatteindtægterne ikke længere kunne følge med den almindelige inflation. Skattestoppet og især nominalprincippet blev kritiseret af en række fagøkonomer, men var ganske populært i befolkningen. Sammen med en generel økonomisk fremgang var skattestoppet og indvandrerpolitikken medvirkende til, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti fastholdt regeringsmagten efter valget den 8. februar 2005.
Socialdemokratiet skifter formand Nyrup Rasmussen måtte pga. valgnederlaget i 2001 vige pladsen som formand for socialdemokratiet til Mogens Lykketoft, men efter valgnederlaget i 2005 trak han sig tilbage fra posten, som blev indtaget af Helle Thorning Schmidt. Folketingsvalget tirsdag den 13. november 2007 gav endnu en valgsejr til VK-regeringen efter en valgkamp, hvor indvandrerpolitikken igen var i centrum.
Strukturreformen
I april 2004 fremlagde regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) et udspil til en reform af den administrative inddeling af landet. Dette udspil havde sit afsæt i Strukturkommissionens betænkning (januar 2004). Udspillet dannede efterfølgende grundlag for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne resulterede i juni 2004 i en aftale om en reform mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Strukturreformen erstattede den struktur med kommuner og amter, der blev indført med Kommunalreformen i 1970 (se også Kommunalreform om tidligere kommunalreformer i Danmark). De 13 amter blev nedlagt og overført til 5 regioner, hvis hovedopgave er at drive de offentlige hospitaler. Samme år blev det udvidede frie sygehusvalgs behandlingsgaranti udvidet og patienternes ret til behandling på privathospital blev afkortet til en måneds ventetid. Det øgeede pres på privathospitalerne foranledigede en aftale mellem indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og privathospitalerne, som senere er blevet kritiseret af Rigsrevisor i november 2009, fordi det offentlige angiveligt havde betalt overpris for ydelserne.Opfølgning på beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse
Skattereformen 2009 I februar 2009 var Lars Løkke Rasmussen hovedforhandler på den politiske aftale bag skattereformen ”Forårspakke 2.0 – Vækst, klima og lavere skat”. Reformen var en konkret udmøntning af VK-regeringens ambition om at sænke skatten på arbejde og hæve afgifterne på forurening. Reformen betød bl.a., at mellemskatten blev afskaffet, at bundskatten blev sat ned, og at indkomstgrænsen for topskat blev øget. Finansieringen bestod bl.a. i en formindskelse af skatteværdien af de fleste fradrag. Værdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag blev således reduceret med op til 8 %. Reformen indeholdt den største sænkning af marginalskatten for højindkomstgrupperne siden indkomstskattens indførelse i 1903.
Regeringen Lars Løkke Rasmussen
thumb|280px|Lars Løkke Rasmussen i 2010. Fogh Rasmussen tiltrådte den 1. august 2009 stillingen som NATO's generalsekretær. Han havde forud herfor trukket sig som statsminister den 5. april 2009 og overladt posten til Lars Løkke Rasmussen. Dennes første store udfordring var det stigende underskud på statens regnskab, som især var forårsaget af finanskrisen. 23. februar 2010 lavede Lars Løkke en omfattende ministerrokade for at markere,at der ikke blot var tale om en videreførelse af den forrige regering. Regeringen gennemførte herefter bl.a. en dagpengereform og opnåede i foråret 2011 til enighed med Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre om en tilbagetrækningsaftale, der reducerede mulighederne for at gå på efterløn og samtidig fremrykkede den forøgelse af folkepensionsalderen, der allerede tidligere var aftalt i velfærdsforliget fra 2006.