Dansk Svineproduktion var en dansk organisation for svineavl. Den blev oprettet i 1931 under navnet Landsudvalget for Svin, der blev administreret af Danske Slagterier. I 2006 blev udvalget omdannet til Dansk Svineproduktion af de tre organisationer Danske Slagterier, Dansk Landbrug og foreningen Danske Svineproducenter, og organisationen fik en bestyrelse på 11 medlemmer. Bestyrelsen stod for en række udviklings- og oplysningsopgaver i den danske svineproduktion.
Da paraplyorganisationen Landbrug & Fødevarer blev skabt i 2009 ved fusion af en række organisationer, indgik Dansk Svineproduktion også i fusionen og blev til "Videncenter for Svineproduktion". I 2015 fusionerede dette videncenter med Videncentret for Landbrug under det nye navn SEGES.
Kilder
Kategori:Svinebrug Kategori:Landbrugsorganisationer i Danmark Kategori:Etableret i 1931 Kategori:Ophørt i 2009