er en britisk filmkomedie fra 2006, med den britiske komiker Sacha Baron Cohen i hovedrollen som den skøre kasakhstanske journalist Borat. Borat-figuren blev kendt igennem Baron Cohens TV-serie Da Ali G Show, og er en uciviliseret, racistisk og mandschauvinistisk journalist. Baron Cohen har valgt at lave alt reklamearbejde i forbindelse med filmen som figuren Borat.
Filmen blev nomineret til en Oscar for bedste filmatisering til Oscaruddelingen 2007.
Handling Borat Sagdiyev fra landsbyen Kuzcek, der ligger i Kasakhstan, tager til USA for at lave en dokumentarfilm om »verdens bedste land«. Hurtigt i løbet af indspilningen viser det sig imidlertid at han bliver mere interesseret i at gifte sig med Pamela Anderson end i selve filmarbejdet.
Kontroverser med medvirkende Mange af dem, der optræder i filmen, fik aldrig den rette sammenhæng at vide, men opdagede først, at det var en fup-dokumentar, da filmen kom frem. Det har rejst kritik af filmselskabets etik og ført til flere sagsanlæg.
For eksempel er de indledende scener optaget i den meget fattige sigøjnerlandsby Glod i Rumænien. Her blev beboerne betalt 3 US dollars om dagen for at medvirke i filmen, som de fik at vide var en dokumentar om de hårde forhold i landsbyen. Ingen forstod engelsk og forstod heller ikke, at de bliver præsenteret som en flok primitive bønder, der dyrker incest i flæng. En handicappet mand fik monteret et sexlegetøj på den manglende arm, uden at vide hvad det var. Da ingen i landsbyen har råd til at gå i biografen i nabobyen, kendte ingen til filmen, før journalister fra England og USA opsøgte dem og forklarede baggrunden. Landsbyboerne valgte herefter at lægge sag an mod filmselskabet.
Rolleliste Skuespiller Rolle Sacha Baron Cohen Borat Sagdiyev Ken Davitian Azamat Bagatov Luenell Luenell Pamela Anderson Sig selv
Eksterne henvisninger
Referencer
Kategori:Britiske film fra 2006 Kategori:Komediefilm fra USA Kategori:Amerikanske film fra 2006
mk:Борат#Филм