Rysensteen Gymnasium er et gymnasium på Vesterbro i København.
Skolen blev grundlagt i 1881 som Laura Engelhardts Skole i Stormgade 16. Skolen var en privat pigeskole, og undervisningen foregik i Laura Engelhardts forældres lejlighed. Grundet pladsmangel flyttede skolen i 1895 ind i nyopførte bygninger i Rysensteensgade 3. Skolen blev i 1919 overtaget af Københavns Kommune som Rysensteen Gymnasium. I 1932 flyttede skolen til Tietgensgade, og overtog bygningerne fra den nedlagte Tietgensgade Skole. Den røde bygning på Tietgensgade 74, hvor Rysensteen Gymnasium ligger i dag, var opført i 1885-86 som kommuneskole af arkitekt Hans J. Holm. Omkring årtusindskiftet fik skolen nye lokaler i Den brune kødbys gamle stalde til fagene geografi, billedkunst, kemi, naturfag og fysik. I 2002 skete en omfattende ombygning af hovedbygningen hvor bl.a. administrationsområdet og skolens studiecentre blev renoveret. I januar 2003 stod et nyt musiklokale færdigt.
I 2011 valgte man pga. pladsmangel at leje sig ind i lokaler i Den Hvide Kødby, nærmere bestemt på Flæsketorvet, som ligger 7-8 minutters gang fra gymnasiets hovedbygning.
I marts 2020 lukkede gymnasiet midlertidigt som den første skole i Danmark under coronakrisen, efter to elever havde fået konstateret coronavirus, for at "hindre smittespredning blandt elever og skolens medarbejdere".Corona-lukket gymnasium: Elever slipper ikke for undervisning. TV 2 Lorry. Hentet 10/3-2020Gymnasium lukker efter nyt tilfælde af corona-smitte. DR. Hentet 10/3-2020
Rektorer 1881-1919 Laura Engelhardt (1856-1941)https://blaabog.dk/old-biography/?id=211382 (betalingsside) 1919-1931 Maria Nielsen (1882-1931)Gammel biografi - Kraks Blå Bog 1931-1950 Anne Marie Bo (1885-1972)Gammel biografi - Kraks Blå Bog 1950-1963 (1909-1963)Gammel biografi - Kraks Blå Bog 1963-1970 Svend Atke (1910-1993)Gammel biografi - Kraks Blå Bog 1970-1994 Birthe Christensen (1927-)Biografi - Kraks Blå Bog 1994-1999 Johannes Nymark (1944-)Biografi - Kraks Blå Bog 1999-2025 Gitte Harding Transbøl (1959-) 2026-? Mette Trangbæk (1971-)
Kendt lærer Bjørn Grøn, matematiklærer, matematikbogsforfatter, forlægger, boghandler og politiker
Kilder
Eksterne henvisninger Rysensteen Gymnasium
Kategori:Etableret i 1881 Kategori:Vesterbro