thumb|Stranden i Olpenæs (Græsmark Strand el. Weidefelder Strand) thumb|De hvide strandvillaer er nogle af de første bygninger i Østersøressorten thumb|Olpenæs i midten af 1900-tallet med Olpeøre Olpenæs () er en landsby og herregård på halvøen Svans i den østlige del af Sydslesvig. Landsbyen hører under Svans Sogn (Risby Herred).
I middelalderen var Olpenæs dansk krongods.Kappel Kommune: Ortsteile Landsbyen nævnes første gang i en kilde fra 1460 som Olpenisse og bestod af ti gårde og mere end ti værft-beboere.Kappel Kommune: Topographie des Haupthofes und Gutes Olpenitz Selve halvøen nord for landsbyen kaldes også for Olpeøre ().Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig Efterleddet -ør eller -øre betyder gruset eller sandet strandbred. I 1604 kom landsbyen sammen med bl.a. Nonæs, Nybøl, Brodersby og Høgsmark (nu del af Brodersby Kommune) under herredømme af Ditlev von der Wisch.Stamtavler over danske adelsslægter Olpenæs Skole nævnes første gang i 1765.
Øst for skovområdet Kølen ligger Olpenæs langdysse i øst-vestlige retning og med tre kamreAarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, København 1913, side 212. Ved Olpenæs udmunder Slibækken i Østersøen.
Siden 1972 er Olpenæs en del af kommunen Kappel. I årene 1964 til 2006 har stedet været tysk flådebase. På det cirka 160 hektar store areal opføres nu en større feriepark (Ostseeresort Olpenitz ≈ Østersøresort Olpenæs, tidligere under navnet Port Olpenitz) med feriehuse, hoteller og en marina Schlei-Bote: Ostseeresort Olpenitz: Marina: Baurecht mit Paukenschlag. Efter konkursen af det gamle projektselskab overtog Helma Ferienimmobilien GmbH 2013 projektet. Projektet omfatter nu 2500 sengepladser Østersøresorten med sin attraktiv beliggenhed ved indsejlingen til Slien og umiddelbart syd for det sydfynske øhav skal være Nordeuropas største sejler- og ferieanlæg. Men projektet har også mødt kritik fra blandt andet miljøaktivister, fordi halvøen er delvis fredet. Det regnes også med at antallet af både og besøgende i de syddanske havne vil blive øget.
Eksterne links
Østersøresort Olpenæs
Referencer
Kategori:Kappel Kategori:Slien Kategori:Svans Kategori:Svans adelige godsdistrikt