Engelholm er dannet i 1701 af Kronen som en sædegård. Den hed Skovbygaard til 1775. Gården fik navnet Engelholm i 1775 af Hans Petersen efter hans hustru Inger Engel. Deres søn overtog gården; men den blev i 1825 solgt til kammerråd L.G. Cøln, der havde den i to år, inden den på grund af økonomiske problemer overgik til Rentekammeret. Siden 1830 har godset været slægtsgård fra Benjamin Wolff til i dag.Om Engelholm | Engelholm Gods I/S Hovedgården Grevensvænge ejes også af slægten Wolff-Sneedorff.

Gården Engelholm ligger i Snesere Sogn i Næstved Kommune; adresse: Engelholm Gods I/S, Engelholmvej 3, 4733 Tappernøje. Hovedbygningen er opført i 1781-1785 og er ombygget i 1833.

Engelholm Gods I/S er på 656 hektar med Espegård, Nørreskovgård og Ellevang. I 1982 ophørte man med kvægbesætning og har nu kun land- og skovbrug.

Ejere af Engelholm (1701-1775) Kronen (1775-1803) Hans Petersen (1803-1825) Peter Benedict Petersen (søn af Hans Petersen) (1825-1827) Ludvig Georg Cøln (1827-1830) Rentekammeret (1830-1866) Benjamin Larsen Wolff (1790-1866) (1866-1906) Hans Christian Theodor Benjaminsen Wolff-Sneedorff (1836-1924) (1906-1925) Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff (1850-1931) (overtog efter sin bror) (1925-1956) Knud Gernersen Wolff-Sneedorff (1888-1958) (1956-1973) Aage Knudsen Wolff-Sneedorff (1921-2003) (1973-2019) Gerner Eriksen Wolff-Sneedorff (1952- ) (søn af Aages bror, Erik fra Grevensvænge) (2019-) Gerner Wolff-Sneedorff, Christine Lolk Wolff-Sneedorff, Julie Lolk Wolff-Sneedorff, Emilie Lolk Wolff-Sneedorff (interessentskab med 25% til hver af fader og tre døtre).

Kilder J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug https://www.engelholmgods.dk/

Referencer

Kategori:Herregårde i Næstved Kommune Kategori:Herregårde i Præstø Amt Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark Kategori:Godser i Danmark