Gunderslevholm er en sydsjællandsk herregård, som er beliggende ved Susaaens bredder i Gunderslev Sogn, Næstved Kommune, og hvis historie går tilbage til i hvert fald 1318.Dornonville de la Cour 1907, s. 1038; Hansen 1930, s. 545-546; Stilling 2014, s. 149; Dansk Center for Herregårdsforskning; DS-Wiki; Historisk Atlas; Kroneborg; Lex (Gunderslevholm); Realdania; Roskilde Historie; Trap Danmark.

I dag er Gunderslevholm en moderne, familieejet virksomhed med aktiviteter inden for land- og skovbrug, bolig- og jagtudlejning samt oplevelsesøkonomi.DS-Wiki; Trap Danmark.

Gunderslevholm blev erhvervet af Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) i 1803 og er fortsat i dennes efterslægts eje, idet Claus Johan Thomas de Neergaard (1958-) og Christoffer Johan Thomas de Neergaard (1994-) i dag ejer og driver Gunderslevholm som sjette og syvende generation.Stilling 2014, s. 152; Dansk Center for Herregårdsforskning; DS-Wiki; Lex (Gunderslevholm); Trap Danmark.

I 1922 skrev professor, dr.phil. William Norvin (1878-1940) om Gunderslevholm i værket ”Danske Herregaarde”:Norvin 1922, s. 289 og 298.

”Hvor Susaaen paa sit Løb fra Bavelsesøen til Karrebæks Fjord danner Grænseskel mellem Øster Flakkebjerg og Tybjerg Herreder, bøjer den et Sted mod Øst udenom en Banke, der skyder sig frem over Aaens Vande og behersker det hele maleriske og yndefulde Landskab. I fjærne Tider, da Vandmængden var langt rigere, og Bredderne ikke var forbunden ved nogen Bro, gik her en virkelig Grænse, og Gunderslev og Skelby Kirker laa ikke da hinanden saa nær som i vore Dage, selv om alt dengang Klokkernes Toner blandedes sammen hver Aften, naar de ringede Solen til Hvile. Gunderslev Kirke var da omgivet af en Landsby, Gunderslevmagle, og i denne laa vel antagelig en Landsbyhovedgaard, som er Oprindelsen til den Borg, vi i den senere Middelalder finder paa Banken, der som en Holm eller Halvø skød sig ud i Aaen; Sporene af det gamle Voldsted ses endnu tydeligt i Parken.

…

Midt i den skønneste sydsjællandske Egn ligger Gunderslevholm, lunt gemt mellem de store og prægtige Skove, omgivet af en herlig Park, som dækker Skraaningen ned mod Susaaen, tæt ved den gamle Kirke, hvor saa mange af de henfarne Ejere sover den evige Søvn. Engang knejsede Borgen over Aaen, som var Landets Alfarvej, men som Tiderne har skiftet, er den forvandlet til et fredeligt Herresæde, der i en sjælden Grad er behersket af den frodige ødanske Naturs stilfærdige Idyl.”

Gunderslevholm med Castrup og Vinstrupgaard omfatter 2.083 hektar jord og 272 hektar sø.Dansk Center for Herregårdsforskning.

Historie Jernalderlandsby, middelalderborg og de første ejere (1318-1498) Omtrent på Gunderslevholms nuværende placering lå frem til midten af 1600-tallet en landsby ved navn Gunderslevmagle.Norvin 1922, s. 289; de Neergaard 2007, s. 220; Stilling 2014, s. 149 og 152; Dansk Center for Herregårdsforskning; Historisk Atlas; Kulturarv; Roskilde Historie.

Selv om landsbyen Gunderslevmagle først optræder i historiske bøger i begyndelsen af 1300-tallet, antyder navnet, at der har ligget en bosættelse omtrent dér, hvor Gunderslevholm i dag ligger, siden germansk jernalder.Kulturarv.

Gården Gunderslevholm træder første gang frem i historiens lys med skriftlig omtale i 1318, og ved Gunderslevholms oprettelse som hovedgård må den have opslugt fem-seks mindre gårde i landsbyen Gunderslevmagle.Heegaard 2008, s. 11; Historisk Atlas; Kulturarv; Roskilde Historie.

Navnet ”Gunderslevholm” (oprindelig ”Gunnersløf”) består af mandsnavnet ”Gunnar” og efterleddet ”lev” (oprindelig ”løf”), hvilket kan oversættes til ”Gunnars arvegods”, og et kvalificeret gæt er, at der er tale om en historisk jernalder- eller vikingehøvding.Heegaard 2008, s. 11.

I 1333 solgte brødrene Peder Pedersen-Nielsen og Jens Pedersen-Nielsen Gunderslevholm, som de havde arvet efter faderen, Niels Pedersen, til landsdommeren Johannes Mogensen Grubbe (1280-1345).Dornonville de la Cour 1907, s. 1039; Norvin 1922, s. 289; Jespersen 1926, s. 618; Hansen 1930, s. 546; Stilling 2014, s. 149; de Neergaard 2017, s. 47; Dansk Center for Herregårdsforskning; Historisk Atlas; Roskilde Historie.

På dette tidspunkt var Gunderslevholm kun en beskeden landsbyhovedgård nær Gunderslev Kirke.Hansen 1930, s. 546; de Neergaard 2007, s. 220; Heegaard 2008, s. 11; Stilling 2014, s. 149; de Neergaard 2017, s. 47; Roskilde Historie.

Langt senere, i 1649, blev Gunderslevmagles jorder lagt ind under Gunderslevholm, og i løbet af de følgende år forsvandt de fleste af den gamle landsbys gårde og huse.de Neergaard 2007, s. 221; Heegaard 2008, s. 11; Kulturarv.

I dag er Gunderslev Kirke det eneste levn af Gunderslevmagle.de Neergaard 2007, s. 220; Stilling 2014, s. 152; de Neergaard 2017, s. 47; Kulturarv.

Omkring 1335 opførte Johannes Mogensen Grubbe, der havde erhvervet bøndergods omkring Gunderslevmagle, en befæstet borg på et næs ved Susaaen.Dornonville de la Cour 1907, s. 1039; Norvin 1922, s. 289; Stilling 2014, s. 149; Dansk Center for Herregårdsforskning; Trap Danmark.

Beliggenheden gav borgen både forsvarsmæssig og strategisk betydning, og sporene af det gamle voldsted kan endnu anes i parken.Norvin 1922, s. 289; de Neergaard 2005, s. 36; Heegaard 2008, s. 11; Stilling 2014, s. 150; Kroneborg; Lex (Gunderslevholm); Trap Danmark.

Susaaens vand har efter alt at dømme strakt sig dybere ind på begge sider af næsset, så borgen kun var landfast mod vest og muligvis yderligere adskilt fra land ved en kunstig voldgrav.de Neergaard 2005, s. 36; de Neergaard 2007, s. 221.

Storhedstiden blev imidlertid brat afbrudt i 1345, da Valdemar Atterdag (1320-1375) lod borgen storme og jævne med jorden, og tre dage efter slaget døde Johannes Mogensen Grubbe af sine sår.Pontoppidan 1764, Cap. 1; Dornonville de la Cour 1907, s. 1039; Norvin 1922, s. 290; Hansen 1930, s. 546; de Neergaard 2005, s. 36; Stilling 2014, s. 149; de Neergaard 2017, s. 47; Dansk Center for Herregårdsforskning; Kroneborg; Roskilde Historie; Trap Danmark.

Årsagen til konflikten er i dag usikker, men den kan have haft rod i pantsætning af Gunderslevholm eller politisk tilslutning til holstenerne.Dornonville de la Cour 1907, s. 1039; Norvin 1922, s. 289-290; Hansen 1930, s. 546; Dansk Center for Herregårdsforskning.

En udsoning fandt dog sted, og Johannes Mogensen Grubbes tre sønner Mogens Jens Grubbe (1310-1369), Esbern Rage Grubbe og Bent Byg Grubbe (1330-1391), der overtog Gunderslevholm, genvandt siden kongens gunst.Norvin 1922, s. 290; Dansk Center for Herregårdsforskning; Roskilde Historie.

Bent Byg Grubbe, der opnåede riddertitel og sæde i Rigsrådet, blev eneejer af Gunderslevholm, men døde forarmet i 1391.

Herefter gik Gunderslevholm gennem kvindelige arveled til slægterne Grubbe, Basse og Lunge, indtil Ellen Ovesdatter Brok (f. Lunge) ved ægteskab bragte Gunderslevholm til Axel Lagesen Brok (1425-1498), en af tidens store jorddrotter, der omkring 1450 opførte et nyt og mere beboeligt stenhus.Dornonville de la Cour 1907, s. 1039; Norvin 1922, s. 290; Jespersen 1926, s. 618; Hansen 1930, s. 546; Stilling 2014, s. 150; Dansk Center for Herregårdsforskning; Historisk Atlas; Roskilde Historie.

Slægten Gøye (1498-1624)

Da Axel Lagesen Brok døde i 1498, kom Gunderslevholm gennem ægteskab med Mette Bydelsbak i hænderne på rigshofmester Mogens Gøye (1470-1544), en af reformationstidens mest indflydelsesrige skikkelser.Norvin 1922, s. 291; Jespersen 1926, s. 618; Hansen 1930, s. 546; de Neergaard 2005, s. 37; Stilling 2014, s. 150; Dansk Center for Herregårdsforskning; Roskilde Historie.

Gøye-slægten (oprindelig ”Giøe”) er en i dag uddød dansk uradelig slægt, som oprinder fra Lolland, og hvis historie går tilbage til i hvert fald 1300-tallet.Lex (Gøye).

I begyndelsen af 1500-tallet lod Mogens Gøye de ældre bygninger, bortset fra Axel Lagesen Broks nyere stenhus, rive ned for i stedet at rejse en ny og mere anselig borg.Norvin 1922, s. 291; Heegaard 2008, s. 11; Dansk Center for Herregårdsforskning; Historisk Atlas.

Mogens Gøye var ikke alene en rigspolitisk skikkelse, men også en aktiv godsejer, der fornyede og udvidede sine besiddelser og efter alt at dømme også opholdt sig en del på Gunderslevholm.Norvin 1922, s. 291; Dansk Center for Herregårdsforskning.

Gunderslevholm forblev herefter i Gøye-slægtens eje i mere end et århundrede, hvor Gøyerne og Gunderslevholm delte skæbne.Pontoppidan 1764, Cap. 1; Dornonville de la Cour 1907, s. 1039-1040; Jespersen 1926, s. 618; Stilling 2014, s. 150 og 152; de Neergaard 2017, s. 48; Dansk Center for Herregårdsforskning; Historisk Atlas; Roskilde Historie.

Især Christoffer Gøye (1514-1584) og hans hustru Birgitte Gøye (f. Bølle) (1532-1595), satte deres præg på Gunderslevholm og havde nær tilknytning til Gunderslev Kirke, hvor deres alabastportrætfigurer og epitafium endnu kan ses.Norvin 1922, s. 291-292; Heegaard 2002, s. 78 og 82-83; de Neergaard 2005, s. 37; de Neergaard 2007, s. 222.

Alabastportrætfigurerne regnes blandt de fornemste danske alabastarbejder og står som et synligt vidnesbyrd om den tætte forbindelse mellem Gunderslevholm og Gunderslev Kirke.Heegaard 2002, s. 78 og 89; de Neergaard 2007, s. 220, 222 og 225.

Urolige ejerskifter (1624-1725) Omkring 1624 gled Gunderslevholm ud af Gøye-slægtens besiddelse, og en urolig tid med hyppige ejerskifter fulgte.Norvin 1922, s. 292; Hansen 1930, s. 546; de Neergaard 2005, s. 37; Stilling 2014, s. 152; de Neergaard 2017, s. 48.

I løbet af det følgende århundrede afløste ejere som Eiler Urne (1592-1640), Flemming Ulfeld (1607-1657) og Iver Krabbe (1602-1666) hinanden.Pontoppidan 1764, Cap. 1; Dornonville de la Cour 1907, s. 1040; Norvin 1922, s. 292; Jespersen 1926, s. 618; de Neergaard 2005, s. 37; Stilling 2014, s. 152; Dansk Center for Herregårdsforskning; Roskilde Historie.

Selv i denne urolige tid blev der dog sat varige spor, blandt andet i Gunderslev Kirke, hvor Flemming Ulfeld og Anne Elisabeth Ulfeld (f. von der Groeben) (1612-1690) lod altertavle og prædikestol udføre af den anerkendte billedskærer Abel Schrøder den yngre (1602-1676).Norvin 1922, s. 292; Heegaard 2002, s. 78; de Neergaard 2005, s. 37; de Neergaard 2007, s. 222-223.

I 1649 blev Gunderslev og Skelby sogne lagt sammen.de Neergaard 2007, s. 221; Heegaard 2008, s. 11 og 13; Kulturarv.

Iver Krabbe, der var fremtrædende under Torstensonfejden og statholder i Norge, forøgede Gunderslevholms jordtilliggende, men efterlod sig et forgældet bo.Norvin 1922, s. 292-293; de Neergaard 2005, s. 37-38; Dansk Center for Herregårdsforskning; Roskilde Historie.

Ved en auktion i 1693 blev Gunderslevholm erhvervet af Birgitte Rodsteen (f. Reedtz) (1650-1699), men passerede hurtigt videre gennem flere hænder, inden Gunderslevholm i 1725 blev tilskødet overkammerherre Carl Adolph von Plessen den ældre (1678-1758), den mand, der frem for nogen anden har sat sit varige præg på Gunderslevholm.Norvin 1922, s. 294; Hansen 1930, s. 546; de Neergaard 2005, s. 38; Stilling 2014, s. 150; Dansk Center for Herregårdsforskning; Roskilde Historie.

Slægten Plessen (1725-1803)

Carl Adolph von Plessen den ældre

Plessen-slægten er en mecklenborgsk uradelsslægt, hvis første kendte mand var ridderen Helmold von Plessen, der levede i slutningen af 1200-tallet.Lex (Plessen).

Slægten kom i slutningen af 1600-tallet til Danmark, og i 1830 blev en gren af slægten ophøjet i den danske grevestand.Lex (Plessen); Roskilde Historie.

Carl Adolph von Plessen, der var forarget over Frederik IV’s (1671-1730) giftermål med Anna Sophie Reventlow (1693-1743), stod i et anspændt forhold til kongemagten og hoffet og levede i en form for frivillig unåde.Norvin 1922, s. 294; de Neergaard 2005, s. 38.

Samtidig havde han dog en nær forbindelse til kongens søskende, prins Carl (1680-1729) og prinsesse Sophie Hedevig (1677-1735) på Vemmetofte, hvis ejendomme og pengesager han hjalp med at bestyre.Norvin 1922, s. 294; de Neergaard 2005, s. 38; de Neergaard 2017, s. 14.