Maja Lee Langvad (født 21. januar 1980 i Seoul, Sydkorea)https://forfatterweb.dk/oversigt/langvad-maja-leehttps://lex.dk/Maja_Lee_Langvad er en dansk forfatter bosat i København.

Karriere Hun er uddannet fra Forfatterskolen 2003 og har været medredaktør på det litterære tidsskrift Banana Split.

Maja Lee Langvads debutbog Find Holger Danske er en konceptuel digtsamling om identitet, adoption, racisme og danskhed. Bogen fik mange rosende anmeldelser, og samme år modtog hun Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Fra 2007 til 2010 boede Langvad i Seoul i Sydkorea, hvor hun var en del af et adoptionskritisk miljø. Samtidig arbejdede hun på bogen HUN ER VRED - et vidnesbyrd om transnational adoption, der fortæller en kritisk historie om transnational adoption. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer tegner hun et portræt af en adopteret og et adoptionskritisk miljø. Bogen fik meget opmærksomhed, da den udkom i 2014, og blev indstillet til bl.a. Politikens Litteraturpris og Kritikerprisen. Bogen er oversat til svensk, hvor den udkom i den prestigefyldte Panache-serie. Samtidig med HUN ER VRED udgav Langvad Find Holger Danske Appendix, der ligger i forlængelse af debutbogen Find Holger Danske. I 2017 udkom Dage med galopperende hjertebanken, der er en lyrisk fortælling om forelskelse, stress og det at skrive.

Udgivelser Find Holger Danske, Borgen, 2006 HUN ER VRED - et vidnesbyrd om transnational adoption, Gladiator, 2014 Find Holger Danske Appendix, Gladiator, 2014 Dage med galopperende hjertebanken, Gyldendal, 2017 Tolk, Gyldendal, 2024

Priser og legater 2006: Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. 2007: Sven Dalsgaard-legatet 2007: Statens Kunstfond: Rejselegat 2008: Statens Kunstfond: 3-årigt stipendium 2015: Statens Kunstfond: Rejselegat 2016: Statens Kunstfond: Arbejdslegat 2024: Montanas Litteraturpris 2024: Prisma Litteraturpris

Referencer

Eksterne kilder/henvisninger Langvads hjemmeside Maja Lee Langvad på Forfatterweb.dk Fra pære til banan; interview med forfatter Maja Lee Langvad – af Gitte Fangel, Viborg Bibliotekerne på Litteratursiden.dk

Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kvindelige forfattere i det 21. århundrede