SF - Socialistisk Folkeparti (i daglig tale ofte blot SF; engelsk: Green Left) er et dansk venstreorienteret politisk parti, hvis ideologiske udgangspunkt er opbygget omkring socialisme eller mere specifikt folkesocialisme, inspireret af demokratisk socialisme og grøn politik.
Partiet blev dannet i 1959 af det DKP-ekskluderede medlem Aksel Larsen, som mente, at man skulle indføre socialisme via den demokratiske vej og uden diktater fra Sovjetunionen. I starten var fokus i høj grad på økonomi og nedrustning, men ad åre fik partiet flere mærkesager som f.eks. miljø, uddannelse, ligestilling og menneskerettigheder.
Partiet har været støtteparti for forskellige socialdemokratisk ledede regeringer i tidens løb, startende med "Det Røde Kabinet" i 1966-67. Vælgermæssigt har det haft tre højdepunkter, hvor partiet opnåede mere end 10% af stemmerne, efterfulgt af bølgedale: Første gang ved folketingsvalget 1966 under Aksel Larsen, anden gang i en årrække i 1980'erne med Gert Petersen som formand, og tredje gang ved folketingsvalget 2007 under den relativt nyvalgte formand Villy Søvndal.
Villy Søvndal arbejdede målbevidst for at gøre SF til et regeringsparti og fik opfyldt sit ønske, da SF sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i Regeringen Helle Thorning-Schmidt I 2011-14. Regeringsperioden blev dog ingen succes for SF, hvor mange medlemmer og vælgere mente, at partiet havde svigtet sin traditionelle politik.SF er i sin alvorligste krise. Politiken 25. juni 2012. Villy Søvndal gik af som formand i 2012, hvorefter det relativt ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen vandt et kampvalg om formandsposten mod partiledelsens kandidat, sundhedsminister Astrid Krag. SF trådte ud af regeringen i januar 2014 efter intern uenighed om statens salg af en del af DONG Energy, og Annette Vilhelmsen fratrådte samtidig som formandSF forlader regeringen, Vilhelmsen går af. Information.dk 30. januar 2014 og blev afløst af Pia Olsen Dyhr.
I 2019 fik SF 14 mandater i FolketingetFolketingsvalg den 5. juni 2019 og 2 medlemmer af Europa-Parlamentet.KMD Europa-Parlamentsvalg den 26. maj 2019
SF's ungdomsorganisation er Socialistisk Folkepartis Ungdom, normalt forkortet SFU.
Historie
1958-1968
Socialistisk Folkeparti blev etableret den 24. november 1958 af Aksel Larsen, der otte dage tidligere var blevet ekskluderet af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).Larsen, Aksel i Leksikon for det 21. århundrede. Besøgt 24. januar 2010. Splittelsen i DKP skyldtes bl.a. forholdet til Sovjetunionen. Ifølge egen udlægning tog SF fra starten afstand fra Sovjetunionen. I artiklen "Fri af bjørnens kløer : SF om Sovjetunionen 1959-68," i , beskriver Anja Nymand Hansen derimod, at SF ikke fjernede sig væsentligt fra sit kommunistiske udgangspunkt i de første ti år af sin eksistens. Den formelle stiftelse af det nye parti skete på den stiftende partikongres den 15. februar 1959.
Til folketingsvalget 1960 kom partiet ind i Folketinget med 11 mandater, men mistede et mandat ved folketingsvalget i 1964. I løbet af 1960'erne engagerede SF sig i fredsbevægelsen og gik imod atomkraft og atomvåben. Det forsøgte at "gå på to ben" ved at kombinere sit parlamentariske arbejde med aktiv deltagelse i græsrodsbevægelser.SF – 50 år 10. januar 2007. Besøgt 24. januar 2010.
Ved folketingsvalget 1966 fordoblede SF sit mandattal til 20 og havde sammen med Socialdemokratiet absolut flertal, hvilket Jens Otto Krag benyttede til at danne en ren socialdemokratisk regering med SF som støtteparti. Dette folketingsflertal blev populært kaldet "Det røde kabinet."Danmarkshistorisk oversigt Samarbejdet holdt dog kun et år, og det gav samme år anledning til splittelse inden for partiet. Konflikten førte til, at Venstresocialisterne opstod som en udbrydergruppe fra SF. Ved det følgende valg i 1968 mistede SF ni mandater, og samme år gik formanden og partistifteren Aksel Larsen af og blev erstattet af Sigurd Ømann.
1968-1991 I 1972 var der afstemning om Danmarks deltagelse i Fællesmarkedet. I denne sag var SF det eneste parti i Folketinget, der samlet stemte nej."Derfor nej til fællesmarkedet , s. 22. SF-partiprogram fra 1972. Besøgt 27. januar 2010.Socialistisk Folkeparti (SF) Besøgt 27. januar 2010. Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 mistede SF yderligere seks mandater, og det følgende år gik Ømann af som formand og blev erstattet af Gert Petersen. I løbet af 1970'erne ændrede SF sit program for at tiltrække nye vælgere og sociale bevægelser. Partiet kom nu til at fokusere mere på miljøet og kønspolitik. Ved folkeafstemningen om Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken) gik SF sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mod denne. Akten blev dog tiltrådt efter et pænt ja-flertal ved folkeafstemningen. I løbet af 1980'erne havde partiet et stabilt mandattal på lidt over tyve i Folketinget.Socialistisk Folkeparti (SF) 1959- danmarkshistorien.dk. Besøgt 27. januar 2010. Ved folketingsvalget 1987 fik partiet sit højeste mandattal nogensinde på 27. Ved folketingsvalgene i 1988 og 1990 mistede SF 4 og 9 sæder. I 1991 fik Holger K. Nielsen formandsposten efter et kampvalg mod Steen Gade.
1992-2011 I løbet af 1990'erne fik partiet en større politisk indflydelse. Ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten opfordrede SF til at stemme imod den. I 1993 indgik SF et historisk kompromis med de øvrige partier i Folketinget, idet SF accepterede Edinburgh-aftalen, hvilket gjorde SF til en del af Det Nationale Kompromis. Derfor accepterede SF nu også Maastricht-traktaten.Løkke glad for SF-diskussion 24. oktober 2008. Besøgt 27. januar 2010. På trods af den større indflydelse var støtten til partiet dalende. I 1991 indførte SF et nyt partiprogram Mod Nye Tider, som ikke længere fulgte den tidligere anti-EU-linje.Mod Nye Tider af SF på Det Kongelige Bibliotek. Besøgt 27. januar 2010. Mellem 1993 og 2001 støttede SF en regering med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ledet af Poul Nyrup Rasmussen. Ved folkeafstemningen om euroen anbefalede SF at stemme nej.Kasper Siegismund: Euroafstemningen 28/9 2000 på marxist.dk. 22. april 2003. Besøgt 27. januar 2010.
Tilslutningen til partiet faldt stadig, og efter at VK-regeringen trådte til i 2001, mistede SF en del indflydelse på Christiansborg.Socialistisk Folkeparti hos Den Store Danske. Besøgt 27. januar 2010. I 2005 trådte Holger K. Nielsen af som formand, og ved et kampvalg mellem Villy Søvndal, Meta Fuglsang og Pia Olsen vandt Søvndal,Villy Søvndal ny formand for SF hos dr.dk. 28. april 2005. Besøgt 27. januar 2010. som siden i såvel folketingsgruppen som i sekretariatet prægede stemningen og engagementet i partiet. Der blev nu satset på mere professionalisme og brug af fokusgrupper, og en langsigtet ændring af valgstrategier sattes i værk. Blandt andet begrænsedes antallet af mærkesager ved valgene til tre for at slå tydeligere igennem med færre slogans. Dette blev kombineret med, at tre folketingskandidater blev eksponeret bredt over hele landet. Ud over Søvndal var det Ole Sohn og Pernille Vigsø Bagge.
Folketingsvalget i 2007 gav SF næsten dobbelt så mange mandater som ved valget i 2005,Martin Lindblom, Niels Fastrup og Ole Wugge Christiansen/Monsun Både regeringen og Enhedslisten overlever på modkraft.dk. 13. november 2007. Besøgt 28. januar 2010. med øget tilslutning jævnt fordelt landet over. Den borgerlige regering fortsatte dog stadig.Ritzau (4. november 2007). "Sådan blev resultatet af valget". B.T. Arkiveret fra originalen 16. marts 2016. Besøgt 24. januar 2010. I organisationen gav de ekstra stemmer og mandater i sig selv fornyede og øgede ressourcer. Medierne havde imidlertid iagttaget Søvndals gennemslagskraft, som de gav ham lejlighed til at udfolde i mange sammenhænge. SF's position i meningsmålingerne steg kontant over nogle måneder hvilket blev navngivet "Villy-effekten".
I februar 2008 udtalte Søvndal sig kritisk om det islamistiske Hizb-ut-Tahrir.Søren Aaes:Villy Søvndal går i flæsket på Hizb-ut-Tahrir 19. februar 2008. Besøgt 28. januar 2010. Det var med at omdefinere SF's udlændingepolitik og skabte stor opmærksomhed om partiet udefra samt nogen kritik internt i partiet. Borgerlige politikere og vælgere roste Søvndals retorik, hvilket i sig selv skabte usikkerhed internt i dele af partiet, som følte det omklamret af nogle af hovedmodstanderne fra højrefløjen i dansk politik. Søvndals kontante melding gav yderligere vind i sejlene i meningsmålingerne.
6. januar 2010 døde partiets næstformand, Jakob Nørhøj, pludseligt.Søren Mortensen:Jakob Nørhøj fik blodprop i benet på bt.dk. 8. januar 2010. Besøgt 28. januar 2010. I april måned blev 25-årige Thor Möger Pedersen valgt som ny næstformand.
2011-2014
Folketingsvalget 2011 resulterede i en væsentlig tilbagegang til 9,2 % af stemmerne på landsplan og 16 mandater – et tab på 7.Folketingsvalgene 1953-2019, Folketingets hjemmeside Navnlig i Hovedstaden led partiet store tab til Enhedslisten. Socialistisk Folkeparti gik fra at være det tredjestørste parti i hovedstadsområdet til at være det sjettestørste. I Folketinget blev Socialistisk Folkeparti marginalt mindre end Det Radikale Venstre med deraf følgende tab af prestige i den nye regering. På trods af nederlaget kom SF med i den nye regering, da partiet efter valget indgik i Regeringen Helle Thorning-Schmidt I, hvor det fik seks ministerposter - herunder posten som udenrigsminister til Villy Søvndal. I de efterfølgende meningsmålinger havde partiet en markant tilbagegang i stemmetal, og den 7. september 2012 offentliggjorde partiformanden Villy Søvndal, at han ville trække sig tilbage som formand for partiet. Den 12. september meldte sundhedsminister Astrid Krag sig som kandidat for posten. Det relativt ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen bekendtgjorde sit kandidatur til posten den 17. september. Den 13. oktober 2012 blev Vilhelmsen valgt til formand for SF gennem urafstemning blandt SF's medlemmer ved et partikonvent i København. Hun fik 4.793 stemmer, svarende til 66 % af stemmerne. Astrid Krag fik 2.472 stemmer, svarende til 34 %. Stemmeprocenten var på 59,4 %
I Vilhelmsens formandsperiode blev SF udsat for megen kritik for den politik, der blev ført af regeringen, blandt andet under lærerlockouten i 2013 og i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2014. Ved kommunalvalget i november 2013 fik partiet blot 5,6 % af de afgivne stemmer på landsplan mod 14,5 % ved valget i 2009.Fakta: Her er det endelige valgresultat på landsplan, tv2 21. november 2013 Problemerne kulminerede, da regeringen stillede forslag om salg af aktier i DONG Energy. Vilhelmsen kunne ikke opnå fuld opbakning hertil i sin folketingsgruppe og valgte at trække sig som formand. I forlængelse heraf trådte SF ud af regeringen.SF i dyb krise efter ja til salg af Dong, DR Nyheder 30. januar 2014.
Personskifter til Socialdemokratiet
I månederne efter formandsvalget skiftede flere ledende SF’ere til Socialdemokratiet. Blandt disse var den tidligere næstformand Mattias Tesfaye, politisk ordfører Jesper Petersen, medlem af Europa-Parlamentet Emilie Turunen og den vragede skatteminister Thor Möger Pedersen. Da SF forlod regeringen i januar 2014, fulgte endvidere sundhedsminister Astrid Krag og Ole Sohn trop. Derudover skiftede den hidtidige miljøminister Ida Auken parti til Radikale Venstre. Også en række SF'ere i kommunalbestyrelser og regionsråd forlod partiet i løbet af regeringsperioden.
2014-nu
13. februar 2014 blev den tidligere minister Pia Olsen Dyhr valgt til ny formand for SF uden modkandidater. Ved folketingsvalget i 2015 indkasserede SF et nyt valgnederlag, idet partiet med 4,2% af stemmerne blev reduceret til 7 mandater. Ved kommunalvalget i november 2017 fik SF 5,7 % af stemmerne i kommunerne og 7,3% af stemmerne i regionerne.