thumb|Parti med stedsegrønne træer og bro i Botanisk Have i Aarhus (aug. 2017) Botanisk Have (Tidl. Haven ved Vesterbro) i Aarhus er en park, og tidligere botanisk have, på Vesterbro i Aarhus Midtby. Der er et væksthuse i haven med planter fra alle klimazoner, inklusiv et tropehus, samt en café, butik, og flere mødelokaler. Haven fungerer som rekreativt område med fri adgang.
Botanisk Have ligger i umiddelbar tilknytning til Den Gamle By i Aarhus i området mellem Vestre Ringgade, Hjortensgade, Møllevejen, Mønsgade og Eugen Warmings vej. Haven er på cirka 21,5 hektar, hvoraf Den Gamle By udgør 5 hektar.Mogens Weinreich: Kend din by II, Østjysk Hjemstavnsforening 2007.
Historie Botanisk Have begyndte i 1873 da Aarhus by udlejede et areal til et nystiftet haveselskab, senere kendt som Det Jydske Haveselskab. Oprindeligt blev haven kaldt for Haven ved Vesterbro.Mogens Weinreich: Kend din by II, Østjysk Hjemstavnsforening 2007.
I 1948 blev der etableret en friluftsscene i havens vestlige hjørne, i form af en amfiscene. Her var der underholdning for børn gennem en årrække, hvor den i dag mest bruges til forskellige årlige arrangementer for interesserede grupper. I 2021 blev amfiscenen reetableret i et stort rennoveringsprojekt.
I 1970 blev der opført et væksthus, tegnet af C. F. Møller. Under en tiltrængt renovering i 2011-14, blev der tilføjet et ny tropehus, og det gamle tropehus blev omdannet til café, butik, og mødelokaler. C. F. Møller Architects stod for renoveringsprojektet.
I 2007, blev første etape af en udvidelse af Den Gamle By sat i gang; et stort bygge- og anlægsarbejde i flere etapper, som først var færdigt i 2023. Også dette projekt beslaglage et større areal af Botanisk Have, selvom væsentlige dele af udvidelsen foregik under jorden.
Fredning Botanisk Have blev, efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening i 2014Fredningsforslag i Aarhus kommune, Botanisk Have i Aarhus aarhus.dn.dk december 2014 fredet i 2015, men kommunen ankede afgørelsen, da rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S) mente at fredningen ville spænde ben for kommunens handlemuligheder.Botanisk Have fredet: Rådmand vil anke afgørelsen tv2ostjylland.dk 20. dec 2015 I november 2017 stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet fredningen af Botanisk Have.Årelang kamp er slut: Aarhus' grønne hjerte fredes for altid tv2ostjylland.dk 24. nov 2017 I 2019 godkendte fredningsnævnet dog opførelsen af en 3000 m2 stor lege- og aktivitetsplads i parken. Legepladsen blev indviet i september samme år.
Fredningen omfatter ikke det konkrete indhold i Botanisk Have, kun selve arealet og samme høje biodiversitet. Området har i dag kun status som park, og de botaniske elementer vedligeholdes ikke.
Havens indhold thumb|upright=.83|Slyngplanter. Der er flere tematiske sektioner i Botanisk Have. (juni 2015) Der er flere sektioner i den botaniske have, hver med deres særpræg og plantetyper:
Blomsterdalen (med undersektionerne Rosenhaven, Sirgræsser, liljer og skyggetålende planter, og Danske plantesamfund) Temahaven Slyngplanter Væksthusene Stenbedene Rhododendron og surbundsplanter Arboretet (den største del af haven, med træer fra tempererede egne og store græsplæner) Bøgeskoven
Hertil en række faciliteter:
Poppelpladsen (parkeringsplads omkranset af store popler) Amfiscenen (inklusiv toiletbygning) Legepladser (en lille småbørns-legeplads og en stor til alle aldre)
I 2014 blev de nyrenoverede væksthuse med et nybygget tropisk hus indviet og åbnet. Væksthusene i Aarhus Botanisk Have ejes af Aarhus Universitet og administreres af Steno Museet.
Både væksthusene og den udendørs have, er i dag omlagt til formidling og rekreative formål og har ikke længere nogen forskningsmæssig betydning.
Som led i budgetforhandlingerne for 2012 besluttede byrådet at nedlægge tre plejekrævende bede i Botanisk Have, heriblandt de mange rosenbede i Blomsterdalen. På baggrund af dette dannede en gruppe af frivillige borgere Botanisk Haves Venner, en gruppe som meget gerne vil bevare bedene og i dag passer dem uden aflønning.
Galleri
Referencer
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside for Væksthusene og Botanisk Have Aarhus Kommunes hjemmeside om Botanisk Have Botanisk Haves Venner
Kategori:Haveanlæg i Aarhus Kategori:Botaniske haver i Danmark Kategori:Fredede arealer i Danmark