thumb|right|Ruffersken (c.1656). Udsnit med muligt selvportræt Johannes Vermeer (eller Jan Vermeer og i samtiden Joannis ver Meer Johan Vermeer og Joannis van der Meer; 31. oktober 1632 - 15. december 1675) var en nederlandsk kunstmaler, der regnes som en af den nordeuropæiske baroks mest talentfulde malere. Han var aktiv i den Den hollandske guldalder, hvor landet var inde i en periode af uset politisk, økonomisk og kulturel storhed.
Kun 35 malerier er med sikkerhed malet af Johannes Vermeer. Det måske mest berømte er Pige med perleørering (også kaldet Nordens Mona Lisa). Vermeers malerier er i dag udstillet på bl.a. Rijksmuseum i Amsterdam; Mauritshuis i Den Haag; Kunsthistorisches Museum i Wien; Städelsches Kunstinstitut i Frankfurt og Gemäldegalerie i Dresden, men er ikke repræsenteret på danske museer.
Vermeer begyndte med historiske motiver, men vendte sig mod genrebilledet. Han specialiserede sig i interiørscener fra middelklassens liv og var en moderat fremgangsrig provinsiel genremaler. Tilsyneladende aldrig særligt velstående - måske fordi han malede så få malerier - efterlod han gæld ved sin død.
Liv Han levede hele livet i Delft. De eneste kilder til hans liv er registre, få officielle dokumenter og kommentarer fra andre kunstnere.
Ungdom Den 31. oktober 1632 blev Johannes døbt i den reformerte kirke. Faren, Rejnier Janszoon, var fra middelklassen og arbejdede med tekstiler: silke og caffa (en blanding af silke og bomuld eller uld). Som lærling i Amsterdam boede Reijnier på det fashionable strøg Sint Antoniebreestraat, hvor også malerne boede. I 1615 giftede han sig med Digna Baltus, og i 1620 fik de en datter, Gertruy. I 1625 sloges Reijnier med en soldat Willem van Bylandt, som døde fem måneder efter af sine sår. Reijnier var begyndt at handle med malerier, og i 1631 lejede han værtshuset Den flyvende ræv. I 1641 købte han "Mechelen" et større værtshus på torvet opkaldt efter den belgiske by. Det var en betydelig økonomisk byrde. Da Vermeer senior døde i 1652, fortsatte sønnen farens kunstforretninger.
Giftermål og familie I 1653 ægtede Johannes Reijnierszon Vermeer i stilhed Catherina Bolnes i den fredelige nabolandsby Schipluiden. Catherina var fra en katolsk familier, i modsætning til de fleste i Nederlandende, der bekendte sig til calvinistisk kristendom. Det er sandsynligt, at Johannes Vermeer konverterede til katolicismen efter Catherinas mor Maria Thins' ønske. Maria Thins syntes selv at have været dybt religiøs. Han blev som Maria Thins begravet i den protestantiske kirke. Han malede mellem 1670 og 1672 Allegori over den katolske tro, en refleksion over troen på nadveren. Maleriet kan have været et bestillingsværk fra en katolsk mæcen eller fra den nærliggende, næsten skjulte (schuilkerk) jesuitkirke, som Maria Thins havde et nært forhold til. Der er omstændigheder, der tyder på, at Vermeer brød med sin familie som følge af sin konvertering.
Johannes og Catherinas fik fjorten børn, hvoraf tre døde, før de blev døbt (optegnet som "barn af Johan Vermeer"), og mellem 1653 og 1660 flyttede den nye familie og den hastigt voksende børneflok ind i Maria Thins rummelige hus på Oude Langendijk, hvor Vermeer fik atelier på anden sal. Testamenter, som er skrevet af slægtninge, nævner ti børn: Maria, Elisabeth, Cornelia, Aleydis, Beatrix, Johannes, Gertruyd, Franciscus, Catharina og Ignatius. Adskillige af navnene var bibelske, og sandsynlig blev den yngste, Ignatius, opkaldt efter grundlæggeren af jesuittordenen.
I 1672 blev Nederlandene ramt af et rampjaar – et annus horribilis med krig og ruin. Ludvig af Frankrig invaderede de Forenede Nederlande sydfra (Den fransk-hollandske krig), og fra vest angreb en engelsk flåde og to tyske biskopper (Den tredje anglo-nederlandske krig) og forårsagede mere ødelæggelse. Mange indbyggere gik i panik; domhuse, skoler, butikker m.m. lukkede. Der gik adskillige år, før det begyndte at lysne. Maria Thins, der var forholdsvis velhavende og sandsynligvis i betragtelig grad havde understøttet familien økonomisk, led i den forbindelse et stort tab, da hendes ejendom i nærheden af Schoonhoven blev oversvømmet for at forhindre den franske hær i at krydse den hollandske vandlinje. Det betød manglende lejeindtægter.
thumb|Jan Vermeers gravsten. I 1674 foretog Vermeer adskillige forretningsrejser på vegne af Maria Thins til Gouda og senere til Amsterdam. I Amsterdam snød han hende sandsynligvis, idet han lånte et større beløb ved uden hendes vidende at bruge hende som kautionist. Vermeer havde store økonomiske problemer og døde kort efter – ifølge hans kone som følge af den dårlige økonomi. Den 15. december blev han begravet i den protestantiske gamle kirke. Hans kone angav, at hans tidlige død skyldes de mange økonomiske bekymringer forårsaget af kunstmarkedets kollaps, som havde undergravet hans økonomi både som kunsthandler og som kunstmaler. Da hun nu stod tilbage med 11 uforsørgede børn og uden understøttelse, anmodede hun retten om at befri hende for Vermeers gæld. Til at bestyre boet udpegede rådhuset Anton van Leeuwenhoek. Opgørelsen viste, at huset havde otte værelser på første sal, fyldt med malerier, tegninger, tøj og møbler m.m. I atelieret var der to stole, to staffelier, tre paletter, ti lærreder, et skrivebord, et egetræsbord og en mindre træskab med skuffer. Nitten af Vermeers malerier var testamenteret til hans kone Catharina og hendes mor. Hun solgte to af billederne til bageren Hendrick van Buyten for at betale en stor gæld (for brød eller lån).
Maria Thins døde i 1680 og blev begravet ved siden af Johannes Vermeer i den gamle kirke. Catherina døde i 1687 under et besøg hos sin datter Maria Vermeer.
Børn thumb|right|Pigen med perleøreringen, ca.1665. Måske Vermeers mest berømte maleri. Måske hans førstefødte datter, Maria, stod model. Hun ville da have været 11 år. thumb|right|Pigeansigt, c.1666/7. Måske hans anden datter, Lijsbeth, stod model. Hun ville da have været 9-10 år. Ingen af deres børn synes at være blevet kunstnere.
Maria Vermeer (ca.1654- efter 1713) Antagelig opkaldt efter Maria Thins. Maria Vermeer var muligvis model for Pigen med perleøreringen. I juni 1674 giftede hun sig med Johannes Gilliszoon Cramer, søn af en velstående silkehandler. Ægteskabet blev efter traditionen indgået i Schipluiden og sandsynligvis ved en katolsk ceremoni. De fik fire børn, Maria Cramer (f.1683) og sønnerne Aegidus Cramer (f.1685), Aegidus Cramer (f.1687) og Aegidus Cramer (f.1690) – grunden til, at alle tre sønner fik samme navn, er, at den første døde inden den næste blev født. Den sidste og overlevende søn blev døbt i Jesuitmenigheden i Delft. Datteren Maria blev i 1715 gift med Hugonis ('Hugo') Carolus van der Velde og fik fire børn: Jacobus Joannes van der Velde (f.1717), Maria Theresa van der Velde (f.1719), Joannes van der Velde (f.1721) og Hugo van der Velde (f.1727) – alle døbt i Delft. Af de syv af Johannes Vermeers døtre var det kun Maria og Beatrix, der blev gift. Elizabeth ('Lijsbeth') Vermeer (f.1657-efter 1713) Opkaldt efter Maria Thins søster, der var nonne i Louvain. Har muligvis poseret for Pigeansigt Cornelia Vermeer (1659-27. december 1660). Begravet i den gamle kirke i Delft. Aleydis Vermeer (1660-1749 i Haag). Døde tilsyneladende i fattigdom. Beatrix Vermeer. (1661-1702) Måske opkaldt efter sin oldemor Beatrix Gerrits Voucks (c.1585-c.1656) Gift i 1685 med Johan Christophorus Hopperus fra Bøhmen. De fik datteren Elisabeth Catharina Hopperus (f. ca.1685) Johannes Vermeer (f.1663) deres sjette barn og første søn. Tilsyneladende advokat i Bruges. Gift med Maria Anna Frank (f. ca. 1663). De fik en søn Johannes Antonius ('Jan') Vermeer, der blev opfostret af Maria Vermeer i Delft, hvor han giftede sig med pige derfra og flyttede til Leiden og fik fem børn, der blev katolsk døbt. Børnene var Johannes Vermeer (f.1715), Maria Janse Vermeer (f.1716), Jacobus Vermeer (f.1719), Jacobus Vermeer (f.1722), Cornelia Vermeer (f.1725) Gertruy Vermeer (1664-efter 1713) Sandsynligvis opkaldt efter Johannes Vermeers eneste søster, 1620-1670. Franciscus Vermeer (1665 – efter 1708) overlæge i Charlois, en landsby syd for Rotterdam, gift omkring 1690 med Maria de Wee. Dødfødt eller tidligt dødt barn (1667) Navn og køn er ukendt. Begravet i den nye kirke i Delft. Dødfødt eller tidligt dødt barn (1668) Navn og køn er ukendt. Begravet i den gamle kirke. Catharina Vermeer. (f.1669) Sandsynligvis opkaldt efter sin mor. Ignatius Vermeer. (1672 – efter 1713) Sandsynligvis opkaldt efter Ignatius Loyola, grundlæggeren af jesuittordenen. Dødfødt eller tidligt dødt barn (1673) Navn og køn er ukendt. Begravet i den gamle kirke. Et fjortende barn (1674- 1678). Navn og køn er ukendt. Begravet i den nye kirke.
Slægt
Bedsteforældre: Jan Reynersz. (c.1565, Antwerpen-1597, Delft) Cornelia ('Neeltge') Goris (c.1567, Antwerpen-1627, Delft)
Balthasar ('Balten') Claesz Gerrits Beatrix Gerrits Vouck
Forældre: Rejnier Janszoon (1591, Delft-1652, Delft) – fra 1640 kaldet Vermeer. Digna Baltens (1595, Antwerpen-1670, Delft)
Eftermæle Vermeer var en respekteret kunstner i sin hjemby Delft, men næsten ukendt uden for. Den omstændighed, at en lokal mæcen Pieter van Ruijven købte en stor del af hans værker, mindskede muligheden for, at hans berømmelse bredte sig. Desuden var hans produktion af begrænset omfang: Han havde ikke elever, hans familiære forpligtelser med de mange børn kan have taget hans tid, lige som arbejdet som kunsthandler, kromand og driften af familiens virksomheder. Han brugte ligeledes tid som formand for kunstgildet, og den omhu han brugte på sine malerier, må også have taget megen tid.
I sin tid var han kendt og respekteret i Delft og Haag, men hans berømmelse svandt efter hans død, så han knapt blev nævnt i Arnold Houbrakens store opslagsværk om det hollandsk maleri fra 1600-tallet. I to århundreder blev han sjældent nævnt i oversigter over nederlandsk kunst – om end han aldrig, som det siges, blev helt glemt: han omtales med ros, i det 17. og 18. århundrede. Men det er kun siden midten af det 19. århundrede, at hans malerier har vækket samme begejstring som i dag. Det er heller ikke et tilfælde, at opblomstringen i interessen for Vermeer faldt sammen med impressionisterne, som også malede klart oplyste billeder og rene ublandede farver, og realismen som også var optaget af hverdagsmotiver. Det var den franske socialist og journalist Thoré Bürger (1806-1869) som indledte den nye påskønnelse af Vermeer. Det skal nævnes, at Thoré-Bürger ikke var uvildig i sin prise af Vermeer, men at han som samler af Vermeers værker havde økonomiske interesser i kunstnerens relancering.B. Broos (1998), "Vermeer: Malice and Misconception," in Vermeer Studies, ed. by Ivan Gaskell and Michiel Jonker, National Gallery of Art Washington D.C., Yale University Press, New Haven, London, pp. 18- 31. Han fremførte, at de realistiske elementer i hollandsk 17-hundredetalskunst passede fint med de æstetiske kvaliteter, som blev fremført af Jules Champfleury (1821-1889) og Joseph-Pierre Proudhon (1809-1865) og i kunstretninger fremført af Barbizon-skolen og Gustave Courbet (1819-1877).
Særligt Pierre-Auguste Renoir (1841-1919), Vincent van Gogh (1853-1890) og Salvador Dali (1904-1989 – se hans maleri Vermeers spøgelse (1934) og Kniplersken (1954)) fandt stor inspiration i den genopdagede Vermeer. Også den danske maler Vilhelm Hammershøi (1864-1916) var stærkt inspireret heraf.
Kunsthistoikeren Thoré-Bürger udgav et essay, hvori han tilskrev Vermeer 66 billeder. I dag er antallet nede på 34-37, der med rimelig sikkerhed kan henføres til Vermeer. Men i takt med, at antallet af malerier er mindsket, er Vermeers omdømme vokset støt, så han i dag anses som en af de vigtigste malere fra den nederlandske guldalder.