"Bohemian Rhapsody" er en sang af det britiske rockband Queen. Den er skrevet af Freddie Mercury til bandets album A Night at the Opera fra 1975. Sangen har intet omkvæd, men består i stedet af fire hoveddele: En ballade-del, en guitarsolo, en opera-agtig passage og en hård rock-del. På udsendelsestidspunktet var det den dyreste single, der nogensinde var lavet, og den er stadig en af de mest gennemarbejdede indspilninger i den populære musiks historie.
Da den blev udgivet som single, blev "Bohemian Rhapsody" en kommerciel succes, som lå øverst på den britiske singlehitliste i ni uger, og den havde solgt mere end en million eksemplarer i slutningen af januar 1976. Den blev efter forsangeren Freddie Mercurys død igen nummer et i 1991 og forblev det i fem uger. Dermed endte den med at blive Storbritanniens tredjemest sælgende single nogensinde. Den toppede også hitlisterne i flere andre lande, heriblandt Canada, Australien, New Zealand, Irland og Holland, hvilket hjalp den til at blive en af de bedst sælgende singler nogensinde. I USA blev sangens bedste placering oprindeligt i 1976 en niendeplads, men den vendte tilbage og nåede op som nummer to i 1992, efter at den havde været med i filmen Wayne's World, der genoplivede dens amerikanske popularitet. I oktober 2012 har den solgt mere end tre millioner digitale downloads i USA og er den ældste sang, der har nået dette antal. På både Spotify og YouTube har nummeret over 1 mia. afspilninger.
Selvom anmeldelserne i starten var blandede, er "Bohemian Rhapsody" en af Queens mest populære sange. Rolling Stone har placeret sangen som nummer 163 på deres liste over "de 500 bedste sange nogensinde". I 2012 placerede "HotFor" sangen som nummer tre på deres liste over de 100 bedste sange, og sangen blev den højest placerede Queen-sang på listen.hotfor.wordpress.com "Bohemian Rhapsody" toppede listen over 'Nationens yndlings nummer-et' i de sidste 60 år i en undersøgelse lavet af tv-stationen ITV, der sendte et program om dette den 15. juli 2012. Undersøgelsen blev lavet blandt den britiske befolkning, og sangen slog andre sange som Michael Jacksons "Billie Jean", Adeles "Someone like You" og Oasis' "Don't Look Back in Anger". Ved udgivelsen blev singlen støttet af en video, som mange kendere anser som værende banebrydende.
Historie og indspilning thumb|right|Komponisten bag sangen "Bohemian Rhapsody", Freddie Mercury under en koncert i 1979. Freddie Mercury skrev det meste af "Bohemian Rhapsody" i sit hjem på Holland Road i Kensington i Vestlondon. Sangens producer, Roy Thomas Baker, mindedes, hvordan Mercury engang spillede ballade-delen fra starten af sangen på et klaver for ham: "Han spillede begyndelsen af sangen på klaver, derefter stoppede han og sagde, 'Og det er her opera-delen kommer ind!' Derefter tog vi ud for at spise aftensmad." Guitaristen Brian May fortalte, at bandet syntes, at Mercurys udkast til sangen var "fængslende og originalt og værd at arbejde med." Meget af Queens materiale blev skrevet i studiet, ifølge May, men "hele [denne sang] var i Freddies hjerne", inden de begyndte indspilningen. Musikforskeren Sheila Whiteley siger, at "titlen hænger meget sammen med datidens rock-ideologi, individualismen i bohemekunstnerens verden, med rapsodien der bekræfter de romantiske idealer i art rock." Da Judith Peraino kommenterede på bohemianismen, sagde hun: "Mercury tilsigtede (..) at [denne sang] skulle være en 'mock opera', noget uden for normen af rocksange, og den følger en bestemt operaagtig logik: Omkvæd med flere vokalspor vekslende med arie-agtige soloer, hvor følelserne er voldsomme, og handlingen er forvirrende."
Ifølge Chris Smith (en ven af Mercury og keyboard-spiller i Smile, forløberen for Queen, i en kort periode) begyndte Mercury at udvikle "Bohemian Rhapsody" allerede i slutningen af 1960'erne; Mercury plejede at spille dele af sange, han havde skrevet, ved klaveret, og et af hans stykker, blot kendt som "The Cowboy Song", indeholdt tekstdele, der kom med i den endelige version af "Bohemian Rhapsody", da den blev produceret mange år senere i 1975. Mere specifikt var det frasen "Mama.... just killed a man."Ifølge et interview med Chris Smith til dokumentarfilmen Queen: Days of our Lives (BBC, 2011)
Indspilningen begyndte i Rockfield Studio 1 nær Monmouth den 24. august 1975 efter en tre ugers øveperiode i Herefordshire. Undervejs mens sangen blev til, brugte bandet yderligere fire studier (Roundhouse, SARM (East), Scorpion og Wessex). Ifølge nogle af bandets medlemmer forberedte Mercury sig mentalt på sangen på forhånd og instruerede bandet gennem hele forløbet. Mercury brugte et Bechstein koncertflygel, som han også spillede på i den tilhørende video og på den efterfølgende turné i Storbritannien. Den avancerede struktur i sangen betød, at den blev indspillet i flere forskellige sektioner, hvor man med et trommeslag sikrede, at alle lagene blev holdt synkroniseret.
May, Mercury og Taylor sang angiveligt deres vokaldele igen og igen i ti-tolv timer om dagen. Hele stykket tog omkring tre uger at indspille, og i nogle dele var der 180 separate overdubs. Da studierne på den tid kun rådede over 24-spors analoge bånd, var det nødvendigt at overdubbe de tre stemmer mange gange og "presse" dem sammen via en række del-mix i flere omgange. Slutresultatet bestod af et bånd, der var genbrugt otte gange. De forskellige båndstumper med de ønskede del-mix på skulle splittes op (klippes med barberblade og sættes sammen i den korrekte sekvens ved brug af tape. May mindedes, at han holdt et stykke op for lyset, og at han kunne se gennem det, fordi de havde indspillet så intensivt.
thumb|left|Denne type bånd blev brugt til indspilningen og manuelle klipninger af sangen. Producer Baker mindedes, at Mays guitarsolo blev lavet på bare ét spor frem for på flere spor. May sagde, at han ønskede at komponere "en lille melodi, der ville blive et modspil til hovedmelodien; jeg ønskede ikke blot at spille melodien". Guitaristen sagde, at de bedste stykker, han har lavet, blev frembragt ved denne arbejdsmetode, hvor han tænkte på melodien, før han spillede den: "fingrene har det med at være forudsigelige, med mindre de bliver styret af hjernen."
Komposition og analyse Sangen består af seks dele: Indledning, ballade, guitarsolo, opera, hård rock og afslutning. Denne struktur med klart markerede ændringer i stil, lyd og tempo var unormal for rockmusik. En forløber for denne struktur var brugt af bandet i "My Fairy King" og "The March of the Black Queen".
Indledning (0:00–0:49) Sangen begynder med et "lydtapet" i en a cappella-indledning i B-dur og 4/4 lavet som en flersporsoptagelse kun af Mercury, selvom videoen viser alle fire medlemmer, der mimer til denne del. Lyrikken stiller spørgsmålstegn ved, om livet er "virkeligt" eller "bare en fantasi", inden den konkluderer at der ikke er "nogen mulig flugt fra virkeligheden."
Efter 14 sekunder intoneres flyglet, og Mercurys vokal veksler med de andre vokaldele. Fortælleren introducerer sig selv som "bare en stakkels dreng", men erklærer, at han "ikke har behov for medfølelse", for "hvad der kommer let, går let" ("easy come, easy go"); en kromatisk bevægelse op og ned på "easy come, easy go" fremhæver den drømmeagtige fornemmelse. Slutningen af denne del er markeret med introduktionen af bassen og det gennemgående krydshåndede klaverostinat i B-dur.
Ballade (0:49–2:35) thumb|right||Flygel magen til det, Freddie Mercury brugte i videoen til sangen. Klaverets B-durs-ostinat sammen med Deacons basguitar fungerer som begyndelse på denne del af sangen. Efter to gennemspilninger af temaet sætter Mercurys vokal ind. Gennem hele denne del udvikler sangdelen sig fra en blødt sunget harmoni til en følelsesladet solosang af Mercury. Heri fortæller hans figur til sin mor, at han lige har "dræbt en mand" med "en pistol mod hans hoved" og ved at gøre dette har smidt sit liv væk. Denne "bekendelsesdel", forklarer Whiteley, "bekræfter den omsorgsfulde og livgivende kraft af det feminine og behovet for syndsforladelse." Den kromatiske basgang foretager en modulering til E-dur og underbygger fornemmelsen af desperation. Det er på dette tidspunkt (1:19), at Taylors trommer træder ind (med 1-1-2-rytmen, som også kendes fra "We Will Rock You" i balladeudgave), og fortælleren foretager for anden gang en bøn til sin mor i den ændrede toneart, idet det gennemgående tema genbruges. Fortælleren udtrykker anger over at "gøre dig ked af det" og anmoder sin mor om at "fortsætte som om intet egentlig er sket" ham. En kort, nedadgående variation i klaver-ostinatfrasen forbinder til to gentagelser af ostinaten i B-dur en gang til, hvilket indvarsler sangens andet vers.
Idet balladen forsætter i andet strofe, udtrykker fortælleren, hvor træt og nedslået, han er, af sine gerninger (May falder ind på guitar og efterligner klaverets øverste stemme efter 1:50). May efterligner et klokketræ under linjen "sender rystelser gennem kroppen" ("sends shivers down my spine") ved at spille på strengene på sin guitar på den "forkerte" side af guitarens stol. Fortælleren siger farvel til verden ved at bebude, at han skal gå og forbereder sig på at "se sandheden i øjnene" og indrømmer "Jeg vil ikke dø / somme tider ville jeg ønske, at jeg slet ikke var blevet født" ("I don't want to die / I sometimes wish I'd never been born at all"). Her begynder guitarsoloen, der efterhånden foretager en modulering med en hurtig serie af basnedgange, der bringer tonearten ned til A-dur og lægger op til "opera"-delen.
Guitarsolo (2:35–3:03) Idet Mercury synger den tonemæssigt stigende linje "I sometimes wish I'd never been born at all", stiger musikken i intensitet, hvilket fører frem til en guitarsolo spillet og komponeret af May. Soloen fungerer som bro mellem balladen og opera-delen. Intensiteten fortsætter med at stige, men da basgangen afslutter sin nedgang og markerer den nye toneart, stopper musikken brat ved 3:03, undtagen en dæmpet, staccato ottendedelsnode med tonen A på flyglet.
Opera-delen (3:03–4:07) En hastig serie af rytmiske og harmoniske ændringer introducerer en opera-agtig mellemsektion, der indeholder størstedelen af den gennemarbejdede flerspors-vokal, der beskriver fortælleres nedstigning til helvede. Idet den underliggende puls i sangen fastholdes, varieres dynamikken meget fra takt til takt, fra udelukkende Mercurys stemme akkompagneret af flygel til et flerstemmigt kor, der akkompagneres af tromme, bas, klaver og pauke. Koreffekten blev skabt ved at lade May, Mercury og Taylor synge deres vokaldele kontinuerligt i ti til tolv timer om dagen, hvilket resulterede i 180 selvstændige spor, der blev overdubbet. Disse overdubs blev kombineret til det endelige resultat via en række del-mix. Ifølge Roger Taylor kunne Mays, Mercurys og hans egne stemmer tilsammen skabe en stor vokal spændvidde: "Brian kunne komme ret langt ned, Freddie havde en kraftfuld stemme i midten, og jeg var god til de høje dele." Bandet ville skabe "en lydmur, der startede dybt og gik hele vejen op." Bandet bruge en klokke-effekt under teksterne "Magnifico" og "Let me go". Endvidere holder Taylor med den høje stemme sin tone lidt længere end de andre på "Let me go".
I teksten til denne del refereres der til en række klassiske figurer og begreber, herunder Scaramouche, fandango, Galileo Galilei, Figaro og Bismillah, mens rivaliserende grupper kæmper om fortællerens sjæl. Peraino kalder denne sekvens både en "komisk rettergang og et overgangsritual (...) et kor anklager, et andet forsvarer, mens helten beskriver sig selv som ydmyg, men listig." Sangens indledning bliver parafraseret med den kromatiske bevægelse op og ned på "I'm just a poor boy, nobody loves me." Denne del slutter med koret for fuld udblæsning med teksten "Beelzebub has a devil set aside for me!" på en B-durs-blokakkord. Roger Taylor kroner den sidste akkord med en falset B-tone i femte oktav.