Aleister Crowley, født Edward Alexander Crowley (født 12. oktober 1875 i Royal Leamington Spa, Warwickshire, død 1. december 1947) var en af de ledende skikkelser inden for 1900-tallets okkultisme, kendt som verdens ondeste mand.Get To Know Aleister Crowley, The Wickedest Man In The World På trods af et dårligt omdømme, der forfulgte både Crowley selv og hans idéer, har han øvet en stærk indflydelse på nyreligiøse bevægelser, magi og populærkultur. Crowley har udgivet værker inden for stort set alle litterære genrer, herunder lyrik, essays og selvbiografi. Udover sin interesse for okkult filosofi og praksis var Crowley også en habil skakspiller og bjergbestiger.
De tidlige år thumb|Crowley blev født i Clarendon Square nr 30 i Leamington Spa. Crowley voksede op som søn af en velhavende ølbrygger. Hans senere fjendtlighed mod kristendommen bundede i forældrenes fanatiske religionsudøvelse som medlemmer af Plymouthbrødrene, en sekt, der opstod i Irland i 1820'erne under en apokalyptisk vækkelse.
The Confessions of Aleister Crowley (1969) og The World's Tragedy (1920) forbliver de eneste kilder til Crowleys barndom, og hans biografer har således haft en tendens til at følge Crowley i hans vægtning af en barndom martret af religiøs intolerance, svigtende helbred og det britiske skolevæsen.Richard Kaczynski Perdurabo. The Life of Aleister Crowley, New Falcon Publications 2002, s. 16. Men frem til ti-tolvårsalderen synes Crowleys liv at have været godt og trygt, og han nød rigdommens privilegier.Kaczynski 2002, s. 16.Marco Pasi "Crowley, Aleister" in Wouter J. Hanegraaff (ed.) Dictionary of Gnosis and Western Esotericism vol. 1, Brill Academic Publishers 2005, s. 281 Familien Crowley havde fire tjenestefolk, hvilket socialt placerede dem på niveau med læger og advokater, der holdt mindst tre tjenestefolk.
Efter hans fars tidlige død i 1887, blev opdragelsen varetaget af hans mor og hendes familie, der fremstod som meget intolerante - formentlig en nøgle til forståelse af den voksne Crowleys bastante afvisning både af kristendommen og af sociale normer og autoriteter.Pasi 2005, s. 281 Han beskrev senere sin mor som "En hjernedød bigot af den mest indskrænkede, åbenlyse og umenneskelige slags."John Symonds & Kenneth Grant (ed.) The Confessions of Aleister Crowley, Jonathan Cape 1969, s. 36
Tiden i Cambridge 1. oktober 1895 lod han sig immatrikulere ved Trinity College i Cambridge,Edward Alexander Crowley fra Venn hvor han påbegyndte et studie i matematik, fysik og filosofi, men sprang tidligt i forløbet fra, for i stedet at kaste sig over engelsk litteratur, Martin Booth A Magickal Life, Coronet 2001, s. 49 der ikke var en del af det akademiske forløb på det tidspunkt. Selvom han aldrig færdiggjorde sit akademiske studie, havde det en dyb indvirkning på ham. I denne tid fik han også råderet over sin fars arv, og kunne leve det overklasseliv, han anså som sin ret. Ofte udgav han sig for at være adelig, og tog for sig af de sensuelle nydelser, der var tilgængelige. Han skiftede navn til Aleister Crowley, der lød irsk; på den tid gjorde Yeats og George Moore alt irsk populært. Crowley skændtes med Yeats, og påstod senere, at Yeats var jaloux, fordi Crowley var en bedre lyriker. Crowley skrev store mængder lyrik, som han udgav på eget forlag. Senere gik han over til at forfatte okkulte skrifter.Jan Bojer Vindheim: Vestens mysterier (s. 120), forlaget Ex Libris, Oslo 1990,
Biseksualitet I december 1896 var Crowley i Stockholm, hvor han ved midnat nytårsaften indtrådte i det, han kaldte the Military Order of the Temple, en eufemisme for Crowleys opdagelse af sin egen biseksualitet: "Det var en erfaring af frygt og smerte sammen med en vis spøgelsesagtig rædsel, og alligevel var det på samme tid en nøgle til den reneste og mest ophøjet åndelige ekstase, der er til."Symonds & Grant 1969, s. 123 I oktober 1897 mødte Crowley, midt i en eksistentiel krise, Herbert Charles Jerome Pollit, en fin de siècle-kunstner, der dansede i Footlights Dramatic Club som kvindeimitator under kunstnernavnet Diane de Roughy. "Jeg levede sammen med Pollitt som hans hustru i et halvt års tid, og han gjorde mig til en poet." Kaczynski 2002, s. 34
Ny åndelig interesse Julen 1897 blev holdt i Amsterdam, hvor Crowleys eksistentielle krise, der fik ham til at opgive en planlagt karriere som diplomat, også rystede hans barnetro. Det eneste alternativ til Gud og Kristus, den indtil da temmelig afskærmede Crowley kendte, var djævlen. I marts 1898 købte Crowley således en bog med den passende titel The Book of Black Magic and of Pacts af den amerikanske okkultist Arthur Edward Waite.Kaczynski 2002, s. 35 Hvad han troede, var en satanisk introduktion, viste sig allerede i forordet at være noget helt andet, et åndeligt alternativ tilbudt i skoler, der værnede om den gamle esoteriske videnskab.Arthur Edward Waite The Book of Black Magic and of Pacts. Including the Rites and Mysteries og Foetic Theurgy, Sorcery, ad Infernal Necromancy, George Redway 1898, s. viii Crowley skrev til Waite efter mere information, og i april fik han til svar, at han skulle hengive sig til bøn og kyskhed. Waite opfordrede Crowley til at læse den tyske mystiker Karl von Eckartshausens værk Die Wolke vor dem Heiligthume (1802).Kaczynski 2002, s. 36
Poetiske værker Crowleys nye åndelige interesse såede splid mellem ham selv og Pollit, og det kom til et brud. Men gennem Pollits dekadente fin de siècle-cirkel mødte Crowley forlæggeren Leonard Charles Smithers (1861-1907), der efter eget udsagn trykte alt det, andre ikke ville røre med en ildtang,Kaczynski 2002, s. 40 bl.a. de tre sidste værker af Oscar Wilde, der skrev om Smithers, at "Han elsker førsteudgaver, særligt af kvinder: små piger er hans passion. Han er den mest lærde erotoman i Europa. Han er også en vidunderlig ledsager og en kær ven."George Sims The Rare Book Game, Holmes Publishing Co. 1985, s. 47Miriam J. Benkowitz Aubrey Beardsley. An Account of His Life, G.P. Putnam's Sons 1981, s. 136 Hos Smithers udkom i 1898 Crowleys første digtsamling, Aceldama. A Place to Bury Strangers In, der blev forbigået i pressen. En anmelder skrev dog, at selvom digtsamlingen er tilpas musikalsk, kan den ikke anbefales unge mennesker, da der i den er en nerve af "skepticisme og tøjlesløshed, hvorfor den skal behandles med varsomhed."Percy Reginald Stephensen The Legend of Aleister Crowley. Being a Study of the Documentary Evidence Relating to a Campaign of Personal Vilification Unparalleled in Literary History Mandrake Press 1930, s. 36 Senere i 1898 udkom endnu en digtsamling, White Stains, der ligesom Aceldama kom i et oplag på kun 100 eksemplarer. White Stains er blevet beskrevet som pornografisk, men skal nok snarere læses inden for dekadencens forståelsesramme, hvor en selvpromoverende stil ofte er blandet med en hedonistisk forkastelse af religion opbygget omkring et frastødende tema; et tema, der senere forfines i den groteske ode Leah Sublime,Leah Sublime - Poetry of Aleister Crowley - The Libri of Aleister Crowley - Hermetic Library der delvis optager selvbiografiske scener, delvis genoptager dekadente tematikker fra White Stains, denne gang blandet med legende humoristiske rim, der fuldstændig dekonstruerer odens ophøjethed.
Bjergbestigning og Golden Dawn Træning og forberedelse Efter tre år i Cambridge bevægede Crowley sig videre. Selvom han havde fulgt de obligatoriske kurser og ubesværet bestået sine eksamener på Trinity College, mødte han ikke op til de afsluttende eksamener. Efter sin krise i 1897 havde Crowley erkendt, at al verdslig stræben er forfængelig. Derfor havde han opgivet tanken om at blive skakmester og et arbejde inden for diplomatiet; derfor opgav han også tanken om en akademisk grad. Bjergbestigningen skal altså heller ikke ses som en verdslig beskæftigelse hos Crowley, men derimod som en måde at opnå kontrol over kroppen på; en åndelig gestus.
Sommeren 1898 tilbragte Crowley sammen med den engelske bjergbestiger Oscar Eckenstein (1859-1921) i de schweiziske alper på Schönbühl-gletsjeren, hvor Crowley undergik en hård træning med henblik på at bestige K2 i Himalaya. Eckenstein lå i strid med den engelske bjergbestigersammenslutning, Alpine Club, fordi de ikke ville anerkende hans nye type pigsko, der skulle overflødiggøre ishakken. Alpine Club anså Eckensteins nytænkning for en uværdig "kunstig hjælp".Kaczynski 2002, s. 43 Til gengæld anså Eckenstein og Crowley Alpine Clubs guidebøger for ubrugelige og udtryk for sammenslutningens middelmådige talent. Crowley beskyldte sammenslutningen for "at intrigere giftigt, uærligt og misundeligt mod bjergbestigning og bjergbestigere, der ikke brugte guider."Symonds & Grant 1969, s. 293 Men værst var det nok, at Eckenstein og Crowley begge helt utvivlsomt var dygtige klatrere. Den engelske læge, eventyrer og bjergbestiger, Thomas George Longstaff måtte, efter at have set de nye pigsko i brug, erkende, at Crowley var en dygtig, omend utraditionel klatrer. Jeg har set ham klatre op ad den farlige og svære højre (rigtige) side af Mer de Glace...alene, som var det en spadseretur. Formentlig den første og måske eneste gang denne vanvittige, farlige og svære tur er blevet gjort.Tom Longstaff This is My Voyage Charles Scribner's Sons 1950, s. 24
thumb|250px|Boleskine House ved Loch Ness har tilhørt både Crowley og Jimmy Page. Foto fra ejendommens gravplads, 2002. I august 1898 steg Crowley ned til Zermatt for en tiltrængt pause fra træningen med Eckenstein. Her mødte han kemikeren Julian L. Baker, som han kunne diskutere alkymiens finere pointer med. Tilbage i London introducerede Baker Crowley til George Cecil Jones i oktober. Begge var medlemmer af den okkulte orden Golden Dawn, og underviste Crowley i astralprojektion og ritualer omkring pentagrammet, som Crowley i en note til The Palace of the World ledsager med ordene: "De, der anser dette ritual som blot et værktøj til at påkalde eller fordrive ånder, er ikke værdige til at besidde det. Korrekt forstået er det de vises sten."The Palace of the World Den lyriske kommentar til ritualet kan også findes i Liber ABA. Book 4 Crowley var en lærenem elev og gjorde i løbet af kort tid så store fremskridt, at både Baker og Jones mente, at han var en passende kandidat til Golden Dawn. Fredag d. 18. november 1898 blev Crowley initieret til ordenens introduktionsgrad.Kaczynski 2002, s. 13 Oplæringen skete også ved hjælp af Allan Bennet, hvis undervisning bestod i en introduktion til ceremoniel magi. Det var under deres fælles eksperimenter, Crowley begyndte at eksperimentere med narkotiske stoffer som del af den magiske praksis.
Efter bare et halvt år havde Crowley nået første ordens højeste grad (philosphus) og var blevet initieret yderligere fire gange.Kaczynski 2002, s. 53 Crowley fandt denne skuffende. De hemmeligheder, han sværgede at holde, havde han allerede kendt længe; og hans håb om at møde store intellektuelle ånder blev grundigt skuffet. Et andet medlem, feministen Maude Gonne beskrev ordenen som "selve indbegrebet af triviel engelsk middelklasse."Maude Gonne MacBride A Servant of the Queen. Reminiscences, Victor Gollancz, s. 248