Nikolaj Coster-Waldau (født 27. juli 1970 i Rudkøbing) er en dansk skuespiller og producer. Han blev færdiguddannet på Statens Teaterskole i 1993 og havde herefter roller på bl.a. Betty Nansen Teatret, Dr. Dantes Aveny og Teater Mungo Park. På film fik han gennembrud med hovedrollen i Nattevagten (1994). Han har siden haft hovedroller i bl.a. Vildspor (1998), Flugten fra Jante (1999), På fremmed mark (2000), Rembrandt (2003), En chance til (2015) og Smagen af sult (2020).

Waldau fik sit internationale gennembrud, da han spillede rollen som Jaime Lannister i HBO-fantasyserien Game of Thrones fra 2011-2019 efter at have spillet hovedrollen i den amerikanske tv-serie New Amsterdam (2008) og medvirket i film som Black Hawk Down (2001), Kingdom of Heaven (2005), Firewall (2006) og Headhunters (2011). Han har siden medvirket i film og tv-serier som Mama (2013), The Other Woman (2014), The Silencing (2020) og King & Conqueror (2025).

Opvækst Coster-Waldau blev født den 27. juli 1970 i Rudkøbing som søn af Hanne Søborg Coster (d. 2023), bibliotekar, og Jørgen Oscar Fritzer Waldau (d. 1998), kontorfuldmægtig. Han har i interviews udtalt sig om sin fars alkolholproblem, såvel som sine forældres skilmisse og sin fars store fravær under sin opvækst, da han arbejdede i Grønland.http://www.viborg-folkeblad.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080916/MJM/770752084/1634/VSF Hans forældre blev skilt, da han var seks år gammel og de blev gift igen, da han var ti år. Coster-Waldau har to ældre søstre og voksede op hovedsagligt hos sin mor i Tybjerg på Sydsjælland. Han blev student fra Næstved Gymnasium og flyttede efterfølgende til København, hvor han modtog dramaundervisning.

I november 2024 under et interview offentliggjorde Coster-Waldau, at han efter en DNA-test nogle år tidligere havde fundet ud af at Jørgen Fritzer ikke var hans biologiske far og at han var resultatet af sin mors affære. Coster-Waldaus biologiske far var Kjeld Vejrup, tv-tilrettelægger, grundlægger af DRs dokumentarafdeling og tidligere forstander af Filmhøjskolen i Ebeltoft.

Coster-Waldau studerede på Statens Teaterskole i København fra 1989 til 1993.

Karriere

1993-2000: Tidlig karriere og gennembrud Coster-Waldau havde sin teaterdebut som Laertes in Hamlet på Betty Nansen Teatret. I 1994 medvirkede han i Ole Bornedals gyser Nattevagten, som blev en stor dansk succes og hovedrollen som Martin blev senere anset som Coster-Waldaus gennembrudsrolle. I 1997 medvirkede han i sin første engelske film, Bent, og efterfølgende i Simon Stahos Vildspor (1998), som han skrev sammen med Staho. I 1999 medvirkede han i den norske film Flugten fra Jante (1999).

2001-2010: Amerikanske film og tv left|thumb|188x188px|Coster-Waldau ved San Diego Comic-Con i 2011 Coster-Waldau indledte sin karriere i USA med Ridley Scotts Black Hawk Down i 2001, hvor han portrætterede den amerikanske Medal of Honor-modtager Gary Gordon. Coster-Waldau udtalte at "Min første film i USA var Black Hawk Down og en kammerat hjalp mig med at filme mig selv oppe på loftet over min lejlighed i København. Vi sendte det afsted og jeg var heldig." Som forberedelse til optagelserne som soldat deltog Coster-Waldau i et fysisk krævende træningsprogram i det amerikanske Fort Bragg i North Carolina.

Han havde en større rolle i Michael Apted's Enigma (2001) og spillede skurk i actionfilmen My Name is Modesty (2004) (baseret på Modesty Blaise-avisstriben). Scott bragte Coster-Waldau tilbage til 2005-filmen Kingdom of Heaven. Richard Loncraine havde Coster-Waldau medvirkende i både Wimbledon (2004) og Firewall (2005).

I 2007 spillede han hovedrollen som John Amsterdam, en 500 år gammel udødelig drabsefterforsker i New York, som bliver dødelig efter at han møder sin store kærlighed, i den kortlivede Fox-tv-serie New Amsterdam. Serien modtog positive anmeldelser, heriblandt for Coster-Waldaus præstation og evne til at tale amerikansk uden dansk accent, men blev grundet for lave seertal aflyst efter én sæson. Med sin medvirken i serien blev Coster-Waldau optaget i Screen Actors Guild og fik sit medlemskort. Han udtalte sig i 2015 til TV Guide, "Da jeg omsider fik mit SAG-kort var det kæmpestort for mig...Jeg blev så begejstret at jeg straks gik ind på SAGs onlinebutik og købte fire krus med SAG-logoet på. Jeg har stadig de krus!"

I 2009 medvirkede han i Tomas Villum Jensens action-komedie Ved verdens ende, hvor han spillede overfor bl.a. Nikolaj Lie Kaas og Birgitte Hjort Sørensen. Samme år medvirkede han i en reklame for luftfartselskabet SAS' reklamekampagne "Så godt som hjemme".

2011-nu: Internationalt gennembrud right|thumb|Coster-Waldau ved premieren på tredje sæson af Game of Thrones i marts 2013. I perioden 2011 til 2019 spillede Coster-Waldau rollen som Jaime Lannister in HBO-serien Game of Thrones, der var baseret på George R. R. Martins fantasy-romanserie A Song of Ice and Fire. Om sin rolle udtalte han "Hvad er der ikke at synes om om Jaime? Som skuespiller kunne jeg ikke bede om en bedre rolle". For sin præstation modtog han store roser og anerkendelser og modtog nomineringer til Primetime Emmy Award, Screen Actors Guild Award, Critics' Choice Television Award, Saturn Award og People's Choice Award. I 2018 var han blandt ti af de fremtrædende karakterer fra serien, der blev portrætteret på frimærker i Storbritannien.

I 2011 medvirkede han overfor Sam Shepard i Mateo Gils film Blackthorn, som havde premiere ved Tribeca Film Festival. Senere samme år medvirkede han i norske Morten Tyldums Hodejegerne. Filmen blev senere den mest indtjenende norske film nogensinde og modtog positive anmeldelser og en BAFTA Award-nominering i kategorien 'Best Foreign Film'. I 2013 medvirkede Coster-Waldau i gyserfilmen Mama, hvor han spillede begge roller som tvillingebrødrene Lucas og Jeffrey Desange overfor Jessica Chastain. Coster-Waldau udtalte senere at han blev tilbudt rollen af executive producer Guillermo del Toro efter at denne havde set ham i Game of Thrones. Filmen debuterede som nummer ét på den amerikanske box office og indtjente over $140 millioner verdenen over. Samme år spillede han også Sykes, en militærvåbenekspert i science fiction actionthriller-filmen Oblivion. Samme år spillede han også overfor Juliette Binoche i Erik Poppes drama A Thousand Times Good Night.

I 2014 vendte han tilbage til dansk film, da han medvirkede i Susanne Biers thriller En chance til som Andreas, en politibetjent, som må tage et svært valg. I 2016 medvirkede Coster-Waldau i action-fantasy-filmen Gods of Egypt som Horus.

I starten af 2017 medvirkede han i E.L. Katzs sorte komedie Small Crimes, som havde premiere ved South by Southwest filmfestival den 11. marts 2017. Filmen modtog positive anmeldelser. Samme år medvirkede Coster-Waldau også i den danske thriller 3 ting, og i Roman Waughs fængselsdrama Shot Caller, som havde premiere ved Los Angeles Film Festival i juni 2017. I 2017 optrådte Coster-Waldau også i en musikvideo til Zulu Comedy Galla som en del af gruppen Co3, bestående af ham selv, Nikolaj Lie Kaas, Ulrich Thomsen og Josefine Frida Pettersen, hvor de fremførte sangen "Polen smelter" .

Siden januar 2018 har han været global talsperon for L'Oréal Paris' Men Expert-linje af produkter.

I maj 2017 blev det annonceret at han ville medvirke i Brian De Palmas film Domino. Filmen havde premiere den 31. maj 2019. Senere samme år medvirkede han i Jonas Alexander Arnbys Suicide Tourist, som havde premiere ved Zurich Film Festival. Samme år grundlagde Coster-Waldau også produktionsselskabet Ill Kippers. left|thumb|Coster-Waldau ved San Diego Comic-Con i 2019 I 2020 medvirkede han i thrilleren The Silencing, instrueret af Robin Pront. Samme år medvirkede han også i Ole Christian Madsens film Krudttønden, der var baseret på de virkelige hændelser som skete ved terrorangrebene i København i 2015. Filmen var oprindeligt planlagt til at skulle premiere i slutningen af 2019. Filmen havde premiere den 3. maj 2020.

I 2020 var Coster-Waldau også planlagt til at skulle spille Macbeth under en opsætning af Shakespeares tragedie ved Geffen Playhouse, teater i Los Angeles, under instruktion af Matt Shakman. Den 15 .april 2020 annoncerede Geffen Playhouse at dets opsætning af Macbeth, blandt andre, var blevet udsat grundet corona-pandemien.

I november 2023 blev det offentliggjort at Coster-Waldau skulle portrættere den engelske konge Vilhelm Erobreren i den britiske dramaserie King & Conqueror. Han var også executive producer på serien og instruerede et enkelt afsnit. King & Conqueror havde premiere på BBC One og BBC iPlayer den 24. august 2025, og blev siden solgt til flere lande.

I november 2024 medvirkede han i DR-portrætprogrammet En særlig samtale.

Kommende I maj 2025 blev det annonceret at Coster-Waldau vil medvirke i Ole Christian Madsens kommende film Mænd med problemer, hvor han vil spille overfor Ulrich Thomsen og Joachim Fjelstrup. Filmen har ukendt premieredato. Coster-Waldau deltog i optagelser på Mallorca i foråret 2026.

Privatliv Coster-Waldau blev gift med den grønlandske skuespiller, sangerinde og model Nukâka Coster-Waldau (født Motzfeldt) den 6. juni 1998. De mødtes i 1997, da de begge medvirkede i et teaterstykke på Radioteatret. De har sammen to døtre, skuespillere Filippa Coster-Waldau (født 2000) og Safina Coster-Waldau (født 2003).

Coster-Waldau er goodwill-ambassadør for FN med fokus på FN's bæredygtige udviklingsmål og rettigheder for kvinder og pigerCoster-Waldau bliver goodwill-ambassadør i FN . BT. Tilgået 25. februar 2018..

Filmografi +ÅrTitelRolleNoter1994NattevagtenMartin Bork1997BentWolfHemmelighederMadsKortfilm1998VildsporOssyMed-forfatterNattens engelFrankie1999AntenneforeningenRockerKortfilmFlugten fra JanteEspen Arnakke2000På fremmed markHolt2001EnigmaPuckBlack Hawk DownGary Gordon200224 Heures de la vie d'une femmeAnton2003RembrandtKennethManden bag dørenSvend2004My Name Is ModestyMiklosDen gode strømerSuneWimbledonDieter Prohl2005Kingdom of HeavenSheriffThe HeadsmanMartin2006FirewallLiamSupervoksenMartin2007The BakerBjornVidunderlig og elsket af alleMickeDe unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1Sammy2008Kautokeino-opprøretBiskop JuellHimmerlandThomas2009Ved verdens endeSeverin GeertsenOgså co-producer2011HoedjegerneClaes GreveBlackthornJames Jovin2013MamaLucas 'Luke' Desange/Jeffrey DesangeOblivionSykesA Thousand Times GoodnightMarcus2014The Other WomanMarkEn chance tilAndreas2015Klovn ForeverSig selv2016Gods of EgyptHorus2017Small CrimesJoe Denton3 tingMikaelOgså executive producerShot CallerJacob 'Money' HarlonChicken/EggKennethKortfilm2019DominoChristian ToftSelvmordsturistenMax IsaksenGone HollywoodJack DeVoeTv-film2020KrudttøndenRicoThe SilencingRayburn Swanson2021Smagen af sultCarsten2022Against the IceEjnar MikkelsenOgså med-forfatter og co-producer2023The FlashPizzamandUkrediteretGod is a BulletBob HightowerNattevagten 2 - Dæmoner går i arvMartin Bork2024My Father's DaughterSig selvUkrediteretTBAMænd med problemer

TV +ÅrTitelRolleNoterKilder1993Slaget på taskenChristianTV-film1995Who's Hitler?NattevagtenTv-kortfilmLyse tiderTv-kortfilm1997Jacobs listeJacobTV-film2000Lock, Stock...Jordi2 episoder2006Filthy GorgeousAlexTV-film2008New AmsterdamJohn Amsterdam8 episoder2009VirtualityKommendør Frank PikeTV-film2009–10BlekingegadeJan Weimann5 episoder2011–19Game of ThronesJaime LannisterHovedrolle; 56 episoder2015Saturday Night LiveJaime LannisterEpisode: "Taraji P. Henson/Mumford & Sons"2017The Simpsons Markery (stemme)Episode: "The Serfsons"2023–The Last Thing He Told MeOwen7 episodes2024An Optimist's Guide to the PlanetSig selv6 episoder2025King & ConquerorVilhelm ErobrerenHovedrolle

Hæder