thumb|FOAs hovedsæde er på Staunings Plads i København.https://www.foa.dk/forbund/kontakt-foa/find-ansatte-i-forbundshuset

FOA er et dansk fagforbund under FH. FOA organiserer især kommunalt ansatte, mens en mindre del er privatansatte.

FOA organiserer mere end 50 faggrupper, og blandt dem findes blandt andet social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, handicaphjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagoger, ambulancepersonale, køkkenpersonale, kantineledere, brand- og redningspersonale og au pairs.https://www.foa.dk/om-foa/sektorer Fælles for medlemmerne er, at de leverer service i det danske velfærdssamfund.

Navneændring De tre bogstaver, FOA, blev første gang anvendt i 1993; dengang var bogstaverne en forkortelse for Forbundet af Offentlige Ansatte.

Men siden 2005 er FOA en forkortelse for FAG og ARBEJDE.FOA - Fag og Arbejde | lex.dk – Den Store Danske Navneændringen skete som følge af en fusion med et andet fagforbund.

Organisation FOA har 30 afdelinger.https://www.foa.dk/afdelinger Som interesseorganisation for lønmodtagere forhandler FOA overenskomster, fører faglige sager og giver medlemmer råd og vejledning om deres rettigheder.Råd og regler om arbejdsforhold og ansættelsesvilkår | FOA Endvidere er FOA høringsberettiget, når det gælder lovgivning om løn- og arbejdsvilkår.

FOA's øverste myndighed er kongressen, som indkaldes hvert 4. år i oktober/november. Mellem kongresserne er hovedbestyrelsen den øverste myndighed. Hovedbestyrelsen består af 61 personer. Den daglige politiske ledelse vælges på kongressen og består af 12 personer.

FOA udgiver medlemsbladet Fagbladet FOA,www.fagbladetfoa.dk.

Historie FOA's historie strækker sig mere end 100 år tilbage i tiden: 1899 Københavns Kommunale Arbejderforbund (KKA) blev stiftet. Samme år blev også forbundet Københavns Tjenestepigeforening oprettet. 1920 Københavns Kommunale Arbejderforbund (KKA) blev til Dansk Kommunalarbejderforbund (DKA). 1947 Husassistenternes Forbund ændrede navn til Husligt Arbejderforbund (HAF). 1992 Husligt Arbejderforbund (HAF) og Dansk Kommunal Arbejderforbund (DKA) besluttede at sammelægge de to forbund. 1993 Ved fusionen opstod Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA).https://www.foa.dk/forbund/om-foa/foas-kongresser/ekstraordinaer-kongres-2002/foas-foerste-formand 2005 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Pædagogisk Medhjælperforbund (PMF) holdt sin fusionerende kongres, og forbundene organiserede tilsammen 204.000 medlemmer. Ved fusionen opstod Danmarks største offentlige forbund, der omfattede ca. 60 forskellige faggrupper. Det nye forbunds navn blev FAG og ARBEJDE. På trods af navneændringen blev forkortelsen FOA beholdt.https://www.foa.dk/forbund/om-foa/foas-historie/2000erne/stiftende-kongres-foafag-og-arbejde 2019 FOA overgik fra at være medlem af Landsorganisationen i Danmark, LO, til at blive medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.Hvem er FH’s medlemmer? - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Rækken af forbundsformænd Poul Winckler (1993 - 2002) Dennis KristensenUtilfreds Dennis Kristensen forlader LO's daglige ledelse | FOA (2002 - 2018)https://www.dr.dk/nyheder/penge/dennis-kristensen-stopper-som-foa-formand-men-fortsaetter-som-ok-forhandler Mona Striib (2018 - )https://www.foa.dk/forbund/om-foa/foas-historie/2010erne/2018-dennis-kristensen-gaar-af

Medlemstal FOA har i 2026 ca. 163.000 medlemmer.

Referencer

Eksterne henvisninger FOA's hjemmeside

Kategori:Fagforbund under FH Kategori:Etableret i 2005 Kategori:A-kasser i Danmark