Per Clausen (født 20. februar 1955 i Kongsvinger, Norge) er en dansk politiker fra Enhedslisten. Han har siden 2013 været valgt til byrådet i Aalborg Kommune, hvor han i 2022 blev rådmand for Klima og Energi. Siden 2024 har han været medlem af Europa-Parlamentet.
Mellem 2005 og 2015 repræsenterede han Enhedslisten i Folketinget.
Liv Per Clausen er søn af farveren Frede Aage Clausen og vaskeriejer Grethe Clausen. Han er født i Norge, opvokset flere forskellige steder i Jylland, hvor han endte i Aalborg og tog realeksamen i 1972 fra Poul Paghsgades Skole.
Han har gennem tiden haft mange forskellige beskæftigelser. Blandt andet fabriksarbejder, bilmontør, vaskeriejer, lærer og fagforeningsformand.https://www.ft.dk/medlemmer/mf/p/per-clausen
Bor privat med Susanne i en lille lejlighed og et kolonihavehus i Aalborg.Altid i sort, men glødende rød - Altinget: Klima
Arbejde i fagbevægelsen Per Clausen har siden sin ungdom været politisk aktiv i fagbevægelsen og på den danske venstrefløj.
Han startede i 1970'erne som aktiv i SiD-Fabrik Ungdom og har siden varetaget en række tillidshverv i fagbevægelsen. Han blev i 1994 valgt som fagforeningsformand for Dansk Magisterforening.
Medlem af Folketinget I 2005 blev han valgt til Folketinget for Enhedslisten i Nordjyllands Amtskreds. Her repræsenterede han partiet frem til 2015, hvor han som konsekvens af Enhedslistens rotationsprincip ikke genopstillede.https://politiken.dk/indland/politik/art4800402/EL-%C3%A6ndrer-rotationsregler I Folketinget var Clausen blandt andet EU-ordfører, miljøordfører, sundhedsordfører og gruppeformand.Per Clausen stopper som gruppeformand i Enhedslisten, Politiken.dk, 12. september 2013 Han var i 2014-2015 medlem af Folketingets præsidium.
Per Clausen er kendt for at være en flittig folketingspolitiker og har flere gange fået titlen som den mest ihærdige stiller af § 20-spørgsmål i Folketinget.Enhedslisten stiller flest §20-spørgsmål - TV 2 I 2008 kårede LGBT Danmark Per Clausen som året politiker på baggrund af hans arbejde med at sikre homo-, biseksuelles og transpersoners rettigheder og vilkår.Østjysk politiker valgt til årets homopolitiker
Byrådsmedlem og rådmand i Aalborg Kommune Per Clausen er bosat i Aalborg, hvor han siden 2013 har siddet i Aalborg Byråd. Per Clausen var spidskandidat for Enhedslisten ved byrådsvalget i 2013, og han var dengang med til at sikre partiet tre mandater i en by, hvor partiet aldrig tidligere har været repræsenteret i byrådet. Med 4.641 personlige stemmer stod han for 48% af alle stemmer som Enhedslisten fik ved valget i Aalborg.Per Clausen · Medlem af Europa-Parlamentet (EL) | Paqle
Han blev genvalgt ved byrådsvalgene i 2017 og 2021. Han har været kommunens rådmand for Klima og Energi fra 2022. Allerede i slutningen af 2021 var Clausen fungerende rådmand, da rådmand Lasse Olsen var sygemeldt.
Clausen har været medlem af bestyrelsen i KL (Kommunernes Landsforening) siden 8. marts 2018. Han var desuden medlem af bestyrelsen fra 1. november 2015 til 31. januar 2016 og fra 10. oktober 2017 til 12. februar 2018.
Medlem af Europa-Parlamentet Clausen meddelte i marts 2023, at han stillede op som spidskandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentsvalget i 2024.Per Clausen vil i EU | TV2 Nord Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 blev han valgt med 32.670 personlige stemmer.
Karriere
Uddannelse og erhverv Realeksamen, Poul Paghsgades Skole 1972. Vaskeriarbejder, Farsø 1972-1973. Vaskeriejer, Aulum 1973-1974. Bilarbejder, Gøteborg 1974-1976. Militærnægter, Kompedal 1976. Fabriksarbejder, Aalborg 1977-1981. HF, VUC Aalborg 1980-1981. Cand.phil. i samfundsfag, Aalborg Universitet 1981-1988. Bestyrer, 1000Fryd, Aalborg 1988-1989. VUC-lærer 1990-1994. Undervisningsassistent, Aalborg Universitet 1990-1994. Formand, Dansk Magisterforening 1994-2000. Sekretær, Enhedslisten 2001-2004. Folketingsmedlem, Enhedslisten 2005-2015. Formand, Magistrenes A-kasse 2014-2022. Byrådsmedlem i Aalborg Kommune, Enhedslisten, 2013-nu Rådmand for Klima og Energi, Aalborg Kommune, Enhedslisten, 2022-nu
Parlamentarisk karriere Enhedslistens kandidat i Århus Østkredsen fra 2007, i Aalborg Østkredsen 2002-2007, i Frederiksborg Amtskreds 2000-2002 og i Nordjyllands Amtskreds 1989-2000. Venstresocialisternes kandidat i Nordjyllands Amtskreds 1977-1988.
Tillidshverv Talsmand i Kompedallejren og medlem af De Civile Værnepligtiges forretningsudvalg 1976. Kasserer i SiD-Fabrik Ungdom i Aalborg 1976-1981. Sekretær i Faglig Ungdom i Aalborg 1978-1981. Sekretær i De Arbejdsløses Fællesklub i Aalborg 1977-1981. Medlem af Arbejdsudvalget i Venstresocialisterne i Aalborg 1977-1988. Medlem af Hovedbestyrelsen i Venstresocialisterne 1978-1983 og igen fra 1988 til 1990. Medlem af styrelsen ved Studenterrådet ved Aalborg Universitet 1982-1987. Medlem af præsidiet i Danske Studerendes Fællesråd 1985-1987. Medlem af Dansk Magisterforenings hovedbestyrelse 1989-1994 og 2003-2005. Medlem af hovedbestyrelsen i Enhedslisten fra 1992 til 1999 og igen fra 2001. Medlem af Magistrenes Arbejdsløshedskasses bestyrelse fra 2000.
Referencer
Eksterne henvisninger
Gammelt portrætfoto
Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Enhedslisten Kategori:Personer fra Aalborg Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne Kategori:Politikere fra VS Kategori:Fagforeningsfolk fra Danmark Kategori:Medlemmer af Aalborg Byråd Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2024-2029