Gansu (simplificeret kinesisk: 甘肃, traditionel kinesisk: 甘肅, Hanyu Pinyin: Gānsù, Wade-Giles: Kan-su, Kansu eller Kan-suh) er en provins i Folkerepublikken Kina. Den ligger mellem Qinghai, Indre Mongoliet og Huangtu-plateauet og grænser op til Mongoliet i nord. Huang He-floden løber gennem den sydlige del af provinsen. Gansu har en befolkning på omkring 26 millioner (2004) og har en stor koncentration af huikinesere. Hovedstaden i provinsen er Lanzhou, der ligger i den sydøstlige del af Gansu. Provinsen har store mineralforekomster, og mange planter som bruges indenfor kinesisk medicin vokser i området.

Administrative enheder i Gansu Gansu er inddelt i tolv bypræfekturer og to autonome præfekturer (tallene i parrentes svarer til kortet: Bypræfekturet Lanzhou (7) (兰州市); Bypræfekturet Jinchang (4) (金昌市); Bypræfekturet Baiyin (6) (白银市); Bypræfekturet Tianshui (12) (天水市); Bypræfekturet Jiayuguan (2) (嘉峪关市); Bypræfekturet Wuwei (5) (武威市); Bypræfekturet Zhangye (3) (张掖市); Bypræfekturet Pingliang (13) (平凉市); Bypræfekturet Jiuquan (1) (酒泉市); Bypræfekturet Qingyang (14) (庆阳市); Bypræfekturet Dingxi (10) (定西市); Bypræfekturet Longnan (11) (陇南市); Det autonome præfektur Linxia Hui for huikinesere (8) (临夏回族自治州); Det autonome præfektur Gannan for tibetanere (9) (甘南藏族自治州). thumb|left|

Myndigheder Den regionale leder i Kinas kommunistiske parti er Lin Duo. Guvernør er Ren Zhenhe, pr. 2021.

Kategori:Provinser i Kina