Peter Sandøe (født 7. marts 1955) er en dansk professor i bioetik. Han er centerleder ved Det Biovidenskabelige Fakultets Center for Bioetik og Risikovurdering. Sandøe er erklæret tilhænger af utilitarisme (nytteetik), som det fremgår af hans bog om etisk prioritering:

Uddannelse 1984: mag.art. i filosofi fra Københavns Universitet 1988: ph.d. i filosofi fra Oxford Universitet

Arbejde 1992–1997: Leder af Bioetisk Forskningsgruppe ved Københavns Universitet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik 1997: Udnævnt til forskningsprofessor i bioetik ved Det Biovidenskabelige Fakultet 2002: Permanent professorat samme sted

Tillidshverv Han var formand for Det Dyreetiske Råd i perioden 1992 til 2012, og valgtes i 2000 til præsident for EurSafe.

Fratrædelse og inhabilitet Den 17. juni 2012 meddeler DR, at Sandøe trækker sig fra posten som formand for Det Dyreetiske Råd på grund af tvivl om hans habilitet på områdetDR: Peter Sandøe trækker sig som dyreetisk formand Jf. også en dobbeltsidet artikel i Politiken, den 17. juni 2012, PS side 10: I statens og svineindustriens tjeneste. Peter Sandøe trak sig tilbage som formand for Det Dyreetiske Råd efter afsløringen af, at han havde modtaget penge fra svineindustrien uden at deklarere det.

Bibliografi Peter Sandøe har skrevet indlæg i mange forskellige tidsskrifter og har som medforfatter bidraget med belysning af etiske forhold omkring dyr i flere bøger. Han er engageret i tværfagligt arbejde, der sammenknytter synsvinkler fra naturvidenskab, sociologi og filosofi. Siden 1990 har hovedvægten i hans forskningsindsats ligget på emner inden for bioetik specielt vedrørende forhold dyrehold, bioteknologi og fødevareproduktion.

Han har offentliggjort 74 artikler i tidsskrifter med "peer-review", flere end 200 andre videnskabelige arbejder og mere end 150 indlæg, som henvender sig til en bredere offentlighed.

Siden 2000 har hans arbejde omfattet flere end 50 foredrag og indbudte, mundtlige oplæg på internationale konferencer og workshops.

Noter

Eksterne henvisninger Peter Sandøes publikationer

Kategori:Videnskabsfolk fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog