Sommer-OL 1896 (, ), formelt Den I Olympiades Lege, var det første sommer-OL i moderne tid, de første lege siden den romerske kejser Theodosius I forbød de antikke olympiske lege i 393 e.Kr., som led i en kristen kampagne mod hedenskab.
På en kongres i Paris i 1894 arrangeret af Pierre de Coubertin blev den Internationale Olympiske Komite (IOC) dannet, og den græske hovedstad Athen blev valgt som værtsby for det første OL. Grækerne havde ikke meget erfaring med at arrangere idrætsstævner, og i begyndelsen havde de også økonomiske problemer, men fik dog det hele klar til tiden.
Efter datidens målestok var arrangementet enormt og havde det hidtil største internationale deltagerantal for et idrætsstævne. På trods af, at mange af datidens topnavne manglede, var legene en folkelig succes i Grækenland. Det sportslige højdepunkt for grækerne var deres egen Spiridon Louis' sejr i maratonløbet. Den mest vindende deltager var den tyske bryder og gymnast Carl Schuhmann.
Efter legene blev de Coubertin og IOC anmodet om efterfølgende fortsat at afholde legene i Athen. Det var bl.a. den græske kong Georg og nogle af de amerikanske deltagere i Athen, der fremkom med forslaget. Men sommer-OL 1900 var allerede blevet tildelt Paris, og hvis man ser bort fra de olympiske mellemlege 1906, vendte OL ikke tilbage til Grækenland før sommer-OL 2004 i Athen.
Valg af værtsby I løbet af 1800-tallet blev der afholdt adskillige "olympiske" idrætsfestivaller i forskellige europæiske lande. De moderne olympiske lege opstod faktisk (også ifølge de CoubertinBijkerk (2004), 457Toohey (2007), 20) i den engelske markedsby Much Wenlock i Shropshire.Mullins, Pierre de Coubertin and the Wenlock Olympian Games Den lokale læge, William Penny Brooks, grundlagde her Much Wenlock Olympiske Lege. De første af disse lege blev afholdt i oktober 1850 med konkurrencer som bl.a. atletik, cricket, fodbold og ringkast. Et andet tidligere tiltag var Zappas-legene, en græsk begivenhed, der havde været afholdt 1859, 1870 og 1876, og som var etableret og organiseret af forretningsmanden og filantropen Evangelis Zappas efter inspiration af oldtidens lege. I den forbindelse havde Zappas også finansieret en genopbygning af Panathinaiko Stadion i marmor.
Pierre de Coubertin havde, blandt andet inspireret af Wenlock- og Zappas-legene, fået ideen til at genoplive de olympiske lege som et internationalt multisportsstævne. Han fremlagde sine ideer i 1894 på en kongres, der blev afholdt på Sorbonne-universitetet i Paris med deltagere fra tolv landes idrætsforbund.
Efter det var blevet besluttet at genoplive de olympiske lege, skulle der vælges en værtsby for de første lege. Flere af deltagerne foreslog London som værtsby, men sammen med den græske delegerede Demetrius Vikelas forslog de Coubertin Athen som en mulighed. Grækenland var OL's oprindelige hjemsted, og kongressen vedtog forslaget enstemmigt. Vikelas blev valgt som den første formand for den netop dannede Internationale Olympiske Komite (IOC).
Organisering Nyheden om de olympiske leges tilbagevenden til Grækenland blev positivt modtaget af det græske folk, de græske aviser og kongehuset. Reaktionen var ifølge de Coubertin: "Kronprins Konstantin erfarede til sin store glæde, at legene vil blive indviet i Grækenland." Han fortsatte med at bekræfte, at "kongen og kronprinsen vil være protektorer for afholdelsen af legene." Konstantin tilbød senere mere end det; han påtog sig med stor begejstring at være præsident for organisationskomiteen for legene.
Imidlertid var landet politisk ustabilt og i økonomiske problemer. Premierministerposten gik hastigt på skift mellem Charilaos Trikoupis og Theodoros Deligiannis i årene op til århundredskiftet. På grund af denne ustabilitet tvivlede både premierminister Trikoupis og Stefanos Dragoumis, præsident for Zappas-legene på landets evne til at håndtere værtskabet. Sidst i 1894 fremlagde organisationskomiteen med Stefanos Skouloudis i spidsen en rapport, der viste at udgifterne til legene ville blive tre gange så høje som de Coubertin oprindelig havde skønnet. De konkluderede, at legene ikke kunne afholdes og tilbød at træde tilbage. Prisen for afholdelsen af legene ville blive 3.740.000 gulddrakmer.
Kronprins Konstantin og IOC-formanden Vikelas satte nu gang i en kampagne for at holde den olympiske bevægelse i live. Deres anstrengelser kulminerede 7. januar 1895, da Vikelas bekendtgjorde, at Konstantin ville blive præsident for en ny organisationskomité. Hans entusiasme fremkaldte en bølge af bidrag fra det græske folk, hvorved der blev indsamlet 330.000 drakmer. Et særligt sæt frimærker skaffede yderligere 400.000, og billetsalget indbragte 200.000 drakmer. På opfordring fra Konstantin indvilgede den rige forretningsmand George Averoff i at betale for renoveringen af Panathinaikos Stadion, hvilket kostede 920.000 drakmer. Averoffs generøsitet blev belønnet med opførelsen af en statue af ham, der blev afsløret den 5. april uden for stadion, hvor den stadig står.
Nogle af legenes idrætsudøvere deltog, fordi de tilfældigvis var i Athen på det tidspunkt, hvor legene blev afholdt, enten på ferie eller i forbindelse med arbejde (f.eks. arbejdede nogle af de britiske sportsfolk for den britiske ambassade). Der var ingen særlig olympisk landsby for sportsfolkene som nutildags; de boede på hoteller eller hos venner.
Der skulle også opnås enighed om de regler, der skulle gælde for legene. Den første regel, som IOC besluttede, var, at legene kun skulle være for amatører. Derfor fulgte alle konkurrencer denne regel, bortset fra fægtekonkurrencerne. Reglerne og regulationerne var ikke ensartede overalt, så organisationskomiteen måtte vælge mellem de regler, som de forskellige idrætsorganisationer brugte. Til juryen, dommerne og legenes leder valgte man at bruge de samme betegnelser som under antikkens lege: Ephor, Helanodic og Alitarc. Prins Georg fungerede som overdommer. Ifølge Coubertin "gav hans tilstedeværelse vægt og autoritet til ephorernes afgørelser."
Konkurrencefaciliteter Konkurrencerne ved legene blev afholdt syv forskellige steder. Panathinaiko Stadion var hovedstedet, hvor fire af de ni sportsgrene (atletik, gymnastik, vægtløftning og brydning) fandt sted. Byen Marathon var udgangspunkt for maratonløbet og endepunkt for de individuelle konkurrencer i landevejscykling, mens banecyklingskonkurrencerne blev afholdt i den nyopførte velodrom, Podilatodromio Neon Falirou. Svømning fandt sted i Zeabugten, fægtning i Zappeion, skydning i Kallithéa og tennis i Athen Lawn Tennis Club samt i midten af velodromen, Podilatodromio Neon Falirou.
Svømmekonkurrencerne fandt sted i havbugten ud for Piræus, fordi arrangørerne ikke ønskede at bruge penge på at lave en pool.
Konkurrencer i yderligere to sportsgrene var planlagt, roning og sejlsport. De skulle finde sted i Faleronbugten, men blev aflyst på grund af stærk blæst.
Fire af konkurrencestederne fra 1896 blev brugt igen til legene i 2004: Velodromen var blev ombygget til fodboldstadion i 1964 og hed derefter Karaiskakis Stadion; det blev brugt til nogle af fodboldkampene. Panathinaiko Stadion blev i 2004 brugt til konkurrencerne i bueskydning, og maratonløbene for mænd og kvinder havde startsted i Marathon og opløb på Panathinaiko Stadion. Endelig blev Zappeion brugt til henholdsvis som indledende base for 2004-organisationskomiteen og som centralt kommunikationscenter under selve legene.
Program
|bgcolor=#00cc33| ● || Åbningsceremoni |bgcolor=#3399ff| ● || Konkurrencer |bgcolor=#ffcc00| ● || Finaler |bgcolor=#ee3333| ● || Afslutningsceremoni
! April ||width=60| 6. ||width=60| 7. ||width=60| 8. ||width=60| 9. ||width=60| 10. ||width=60| 11. ||width=60| 12. ||width=60| 13. ||width=60| 14. ||width=60| 15. |- | Ceremonier ||bgcolor=#00cc33 align=center| ● || || || || || || || || ||bgcolor=#ee3333 align=center| ● |- | Atletik ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● ● ● ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● ● ● ● || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● ● ● ● || || || || || |- | Cykling || || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● || || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● || || |- | Fægtning || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● || || || || || || |- | Gymnastik || || || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● ● ● ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● || || || || || |- | Skydning || || ||bgcolor=3399ff align=center| ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● || || || |- | Svømning || || || || || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● ● ● || || || || |- | Tennis || || ||bgcolor=3399ff align=center| ● ||bgcolor=3399ff align=center| ● || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● || || || || |- | Vægtløftning || ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● ● || || || || || || || || |- | Brydning || || || || ||bgcolor=3399ff align=center| ● ||bgcolor=ffcc00 align=center| ● || || || || |- ! April || 6. || 7. || 8. || 9. || 10. || 11. || 12. || 13. || 14. || 15.
Åbningsceremoni thumb|Åbningsceremonien på Panathinaiko Stadion
Den 6. april blev Den Første Olympiades Lege officielt åbnet. Den var 2. påskedag for den græsk-ortodokse, romersk katolske og protestantiske kirke, og det var også årsdagen for udbruddet af de den græske uafhængighedskrig.
Panathinaiko Stadion var fyldt med ca. 60.000 tilskuere, herunder kong Georg, hans kone Olga og deres sønner. De fleste af de konkurrerende sportsfolk stod linet op på græsplænen, hvert land for sig. Formanden for organisationskomiteen, kronprins Konstantin, holdt en tale, og derefter åbnede hans far officielt legene:
"Jeg erklærer åbningen af de første internationale olympiske lege i Athen. Nationen længe leve. Det græske folk længe leve."
Bagefter opførte 9 orkestre og 150 korsangere den olympiske hymne, komponeret af Spyros Samaras med tekst af Kostis Palamas. Hymnen blev vel modtaget, og tilskuerne krævede den afspillet endnu en gang.
De nutidige olympiske åbningsceremonier indeholder stadig elementer fra denne korte ceremoni. Det er stadig værtslandets statsoverhoved, der officielt åbner legene, og den olympiske hymne (officiel siden 1958) bliver stadig spillet. Andre indslag, såsom landenes indmarch, tændingen af den olympiske ild og aflæggelsen af den olympiske ed er indført siden.
Oversigt over sportsgrene På Sorbonne-konferencen var der blevet foreslået en lang række sportsgrene til programmet i Athen. Den første officielle kundgørelse nævnte bl.a. fodbold og cricket, som dog ikke kom med. Roning og sejlsport var til gengæld programsat, men konkurrencerne måtte aflyses på grund af for stærk vind på konkurrencedagene.
Atletik
Atletikkonkurrencerne, som blev afviklet på Panathinaiko Stadion, var den sportsgren med størst international deltagelse. Der blev konkurreret i tolv discipliner, som alle fortsat er på det olympiske program. Atletikprogrammets højdepunkt var maratonløbet – det første internationale nogensinde. Spiridon Louis, en ukendt vandbærer, vandt konkurrencen og blev den eneste græske mester i atletik, og dermed nationalhelt. Der blev ikke sat verdensrekorder, da meget få topnavne var med. Derudover var løbebanernes kurver meget krumme, hvilket nærmest umuliggjorde hurtige tider. Endvidere valgte man at bruge løbedistancer i metriske mål, hvilket ikke var almindeligt for alle deltagere.
Det amerikanske hold på 10 deltagere, heraf dog kun én national mester, dominerede og vandt ni af de tolv konkurrencer, i alt vandt nationen sytten medaljer. Amerikaneren Bob Garrett var bedste individuelle deltager med to guld- og to sølvmedaljer.
thumb|right|Schuhmann (t.v.) og Georgios Tsitas hilser på hinanden inden finalen i brydekonkurrencen. Brydning