Henry Heerup (født 4. november 1907, død 30. maj 1993) var en dansk kunstner. Hans kunstværker indbefatter blandt meget andet malerier, litografier, stenskulpturer, linoleumssnit, tegninger samt de såkaldte "skraldemodeller", som han komponerede af gammelt skrot og skrammel. Derudover har han skabt en lang række andre værker, heriblandt rumudsmykninger, gavlmalerier, bestillingskunst, bøger, illustrationer til bøger, logoer, ekslibris, bomærker, plakater og tegninger.
Heerup blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1927, 20 år gammel, og var færdiguddannet i 1932. Han deltog aktivt i det danske kunstnermiljø i 1930’erne og fremefter, bl.a. som medlem af den internationalt kendte kunstnersammenslutning COBRA, som bidragyder til tidsskrifter som Helhesten, Aarstiderne og Hvedekorn samt som udstiller på Kunstnernes Efterårsudstilling (1933-40 og 1950-51), Charlottenborgs Efterårsudstilling (1952-62 og 1966), Høstudstillingen (1943-48), Linien (1934 og 1937) m.fl. Derudover har han deltaget på separat- og gruppeudstillinger i ind- og udland mange gange, bl.a. på Venedig-biennalen (1936, 1962 og 1972), på Stedelijk Museum i Amsterdam (1949), på Musée des beaux-arts i Liège (1951), på Palazzo Grassi i Venedig (1960), på Museum des 20. Jahrhunderts i Wien (1963), på vandreudstillingen Danish Abstract Art i USA (1964-65) og på Biennalen i São Paulo (1965). Han har modtaget flere medaljer og anerkendelser, heriblandt Eckersberg Medaillen i 1958, Thorvaldsen Medaillen i 1967, og i 1969 blev han Ridder af Dannebrog. Hans kunst gav ham ikke kun anerkendelse blandt kunstkyndige, men også en stor folkelig popularitet og berømmelse.
Heerup som kunstner Der eksisterer to parallelle opfattelser af Henry Heerup som kunstner. De peger hver især på vigtige aspekter i hans liv og værker, og den ene opfattelse er derfor ikke mere rigtig end den anden.
Den ene opfattelse fokuserer på de milde og livsglade elementer i Heerups kunst – de farvestrålende værker, de idylliske motiver med familier, kærlighed, dyr, nisser, natur o.l. – kombineret med de mange anekdoter om Heerups udadvendte og fredsommelige personlighed, nøjsomme livsstil og pudsige ideer. Heerup bidrog selv aktivt til at iscenesætte netop denne opfattelse af ham. Et godt eksempel herpå er hans dyrkelse af nissen, både som en hyppigt anvendt figur i hans værker – ofte med selvbiografiske træk – og i virkeligheden, hvor han stiftede Nissernes Fagforening, elskede at iklæde sig en nissehue ved festlige lejligheder og påstod, at han jævnligt så nisser liste rundt i sin have. Derudover afviste han ved flere lejligheder at kæmpe for bestemte idealer eller visioner i sin kunst eller på anden vis at have en kunstnerisk eller politisk agenda, bl.a. i et interview i Berlingske Søndag fra 1977:
"Når jeg var med i Cobra, var det som billedhugger, og jeg følte mig hjemme blandt de mennesker, selvom jeg ikke kunne tale med dem, der kom fra Holland, Belgien og Frankrig. […] I Cobra-gruppen sad jeg som den lille nørrebrodreng i hjørnet og drak min røde sodavand, mens de andre skrev fine artikler om alt det de mente og troede på.” Lindgren, Malin (1977): ”Vort højt dekorerede blomsterbarn". I: Berlingske Søndag, 3. sektion – Ugens magasin, forsiden, 30.10.1977.
Den anden opfattelse fokuserer på de nyskabende og til tider provokerende dele af Heerups kunst, som man ofte har en tendens til at glemme. På flere områder valgte Heerup utraditionelle – og i mange samtidiges øjne forargelige – måder at skabe kunst på; ikke mindst når han med sine skraldemodeller bragte gammelt skrot ind i de fine kunstlokaler og udstillede det som kunst.
Fortællingen om den muntre og lettere naive kunstner med sine smukke malerier og dyrkelse af det nære og værdifulde i livet er lige så vigtig for forståelsen af Henry Heerups kunst som fokuseringen på de kunstnerisk interessante og normbrydende kunstværker, og store dele af Heerups kunst rummer denne dobbelthed af leg og uskyldighed på den ene side, provokation og et usædvanligt kunstnerisk talent på den anden.
Heerups kunst Heerup elskede naturen og at være udendørs, og store dele af hans kunst er skabt i det fri i hans arbejdshave. I 1934 og et par år frem benyttede han baghaven til det hus på Rødtjørnevej i Vanløse, han og hans familie lejede, hvorefter han lejede den tomme grund overfor. Da denne grund blev for lille, købte han en grund på Kamstrupvej i Rødovre, der fra 1946 til hans død i 1993 fungerede som hans atelier, galleri og salgssted.
Heerup var en særdeles alsidig kunstner. Han arbejdede ikke kun med mange forskellige typer af kunst – malerier, stenskulpturer, grafisk kunst m.m. – han opfandt også sin egen kunsttype, ”skraldemodellen”, og blandede de øvrige kunstformer på nye måder. Udover sine egne kunstværker, skabt frit af hans fantasi og inspiration, har han udført en lang række bestillingsopgaver såsom logoer, bomærker, ekslibris, plakater og illustrationer.
Stenskulpturer thumb|En skulptur af Heerup ved kunstsamler, ostegrosserer, museumsstifter og -leder Knud W. Jensens grav i Humlebæk Heerup gik kun kortvarigt på Billedhuggerskolen, hvorefter han fik at vide, at han savnede forudsætninger for at blive billedhugger.Hansen, Allan Daugaard (1996): HEERUP 1907-1993. En billedkunstners liv fortalt af en ven. Valby: Borgens Forlag. S. 107. Ikke desto mindre var det hans stenskulpturer, der gav ham den første berømmelse, og han har skabt et stort antal stenskulpturer i vidt forskellige størrelser og udformninger.
Heerup gjorde sig mange tanker om den måde, han skabte stenskulpturer på. Flere steder beskrev han det at hugge i en sten som en slags befrugtning af stenen eller forløsning af de motiver og figurer, der lå gemt i stenen. Han tog afsæt i stenens former, kanter, farvenuancer o.l. og huggede den figur ud, stenens udseende som udgangspunkt lagde op til. Han kaldte bl.a. stenen for "naturens hårdkogte æg", da det at hugge sig ind til den figur, der gemte sig i stenen, mindede ham om, når man graver sig ind til blommen i et hårdkogt æg med en ske. I Min arbejdsbog fra 1966 beskrev han sin tilgang til det at hugge stenskulpturer på følgende måde:
"Stenens natur, dens styrke og tyngde giver respekt, og kun ved hjælp af kærlighed kan man overvinde den modstand, som den yder ved bearbejdningen. Graniten er "Naturens hårdkogte æg”, og netop i dette materiale må stenskulpturen blive en sammensmeltning af naturens og kunstnerens vilje. Stenens tiltrækkende kraft ligger deri, at den med sin form og farve viser, hvad jeg ønsker at se. Mangfoldige organiske former ligger der, og vil fødes."Heerup, Henry; Jørgen Brynjolf (udgiver) (1966): Min arbejdsbog. København: Grafodan. Grafodans nytårsserie, nr. 5, s. 16.
Heerup malede ofte på sine stenskulpturer, hvis stenens form indbød til det. Eksempelvis malede han jævnligt afgrænsede felter på stenen i markante farver, så figuren fik grønne øjne, en rød mund, et rødt hjerte el.lign. Denne fremgangsmåde gik imod normen i den fremherskende, modernistiske tradition, hvor de forskellige kunstgenrer blev holdt adskilt, og derfor kunne Heerups sammenblanding af maleriet og stenskulpturen virke provokerende. Muligvis har Heerup hentet inspiration til ideen med at male på sine stenskulpturer fra datidens diskussioner om, hvorvidt Jellingstenene muligvis har været bemalet.
Heerups første kone, Emilie Westh, var fra Bornholm. I deres unge år gav hun ham kælenavnet "Hugga", der på bornholmsk betyder at hugge, fordi Heerup på daværende tidspunkt var meget optaget af at hugge stenskulpturer. Efterhånden begyndte også mange af Heerups øvrige venner og bekendte at kalde ham Hugga. Han brugte også selv i flere sammenhænge navnet Hugga om sig selv, bl.a. i sangbogen Fløjte Huggas Billedbog fra 1953, hvor flere af hans egne blokfløjtekompositioner er udgivet.
Udvalgte værker Millehoved (1932, Statens Museum for Kunst) Uglesøjle (1933, Statens Museum for Kunst) Skraldemand (ca. 1934, Holstebro Kunstmuseum) Kvindetempel (1935, Fyns Kunstmuseum) Barn i stol (1935, Louisiana) Frugtbarhedshornet (1935, Louisiana) Glad barn (1941, Fyns Kunstmuseum) Mor-Barn (Heerup Museum) Cylinderrelief (1977, Heerup Museum)
Skulpturelle udsmykninger: John Christensen monumentet, Assistens Kirkegård, København (1946) Tivoli, København (1958) Bispebjerg Hospital, København (1962) Vesterbro Ungdomsgård, København (1963) Gl. Rådhusplads, Esbjerg (ca. 1964) Heerups Have, Louisiana (ca. 1964-72) Køge Bugt Strandpark (1968-82)
Malerier Allerede kort tid efter, at Heerup havde forladt Kunstakademiet, udviklede han en karakteristisk malestil, som han fastholdt livet igennem. For ham startede maleriet med en komposition, et redskab han til fulde mestrede og udnyttede. Ud fra kompositionen opstod der farvede felter, der blev holdt sammen af en eller flere konturstreger, evt. i kontrastfarver. Alle figurer har lige ret og befinder sig helt fremme på billedfladen. Det var således ikke et perspektivisk rum, men derimod et fortællingens rum uafhængigt af tid og sted, som oftest var Heerups ærinde.
Heerup var tilknyttet den internationalt kendte kunstsammenslutning CoBrA. Han havde dog ikke som sine kolleger i CoBrA en ekspressiv malemåde med løse, følelsesprægede penselstrøg og hidsige farveblandinger. Udover en række abstrakte værker, især fra 1940’erne, foretrak Heerup det figurative, som ofte antog næsten ornamentiske former.
Han valgte jævnligt genbrugsmateriale som lærred for sine malerier, og udover lærred og masonit har han bl.a. malet på pap, døre, haveborde, blikplader, bobborde, malerpaletter, gamle bakker, låg, finérplader m.m. Han lod sig inspirere af det valgte lærreds karakter og tilstand og indføjede nøglehuller, skæve kanter og lignende særpræg i den overordnede komposition.
Udover malerier har Heerup malet flere store rumudsmykninger både indendørs på offentlige bygningers vægge og udendørs på husgavle og facader.
Udvalgte værker Malerier: Selvportræt (1924) Vanløse-madonna (1934, Nordjyllands Kunstmuseum) Pattebarnet (1934, Holstebro Kunstmuseum) Nanna i stol (1936, dep. Holstebro Kunstmuseum) Kvindesolen skinner (1940, Holstebro Kunstmuseum) Livsfrise (1952, Holstebro Kunstmuseum) Rembrandt-fantasi (1956, Louisiana) Elskende par i hjerteskoven (1963, Gladsaxe Kommune) Selvportræt (1971, Heerup Museum) Cykel i sne (1960, Heerup Museum)
Malede udsmykninger: Hjortøgades Børnehave, København (1944) Mælkegavl, Sølvgade, København (1952-53) Løjtegårdsskolen, Tårnby (1963-64) Radiumstationen, København (1965-66, senere Kræftens Bekæmpelse) Kofoeds Skole, Amager (1976)
Skraldemodeller Heerups udprægede nøjsomhed og samlergen kommer særligt til udtryk i de figurer, han komponerede af gammelt skrammel og skrot fundet på lossepladsen, i vejkanten og lignende steder. Udtrykket ”skraldemodel” er hans eget, og ideen med at skabe kunst af skrald kom til ham ganske tidligt.
Særligt de første skraldemodeller, han udstillede, skabte stor og langtfra altid positiv opmærksomhed, da tanken om at udstille skrald og skrot i fine kunstlokaler virkede særdeles provokerende på mange. Ikke mindst skabte skraldemodellen Rotten opmærksomhed, da den blev udstillet første gang på Liniens udstilling i 1934. Heerup havde fundet en rotte i en kælder, lakeret den og sømmet den fast til en træliste. Øverst på trælisten placerede han en guldramme på langs, så den og trælisten kom til at minde om et kors. Ifølge Allan Daugaard Hansen, en af Heerups gode venner, havde Heerup medlidenhed med den forfulgte rotte og naglede den derfor fast til et kors som en association til Kristus.Hansen, Allan Daugaard (1996): HEERUP 1907-1993. En billedkunstners liv fortalt af en ven. Valby: Borgens Forlag. S. 107.
Om det at skabe skraldekunst har Heerup udtalt, at: