thumbnail|250px|Ivy League-universiteternes placering i det nordøstlige USA. Ivy League var oprindelig en amerikansk fodboldliga med hold fra universiteter på den amerikanske østkyst, men betydningen har i dag ændret sig til også at henvise til disse universiteters akademiske niveau og i daglig tale til, at noget er af høj kvalitet.

Syv af de otte universiteter i Ivy League blev grundlagt før den amerikanske uafhænglighedserklæring. Ivy er engelsk for vedbend, en plante som ofte dækker de gamle universitetsbygningers mure. Universiteterne i ligaen er kendetegnet ved at være små og blandt de bedst placerede og mest søgte på de amerikanske ranglister over universiteter, hvorfor de ofte anses for ekstremt prestigefyldte.

Medlemmer Brown University, i Providence, Rhode Island, grundlagt i 1764 under navnet College of Rhode Island. Columbia University i New York, New York, grundlagt i 1754 under navnet King's College. Cornell University, i Ithaca, New York, grundlagt i 1865. Dartmouth College, i Hanover, New Hampshire, grundlagt i 1769. Harvard University, i Cambridge, Massachusetts, grundlagt i 1636 University of Pennsylvania, i Philadelphia, Pennsylvania, grundlagt i 1740 under navnet Academy of Philadelphia. Princeton University, i Princeton borough and Princeton township, New Jersey, grundlagt i 1746 under navnet College of New Jersey. Yale University, i New Haven, Connecticut, grundlagt i 1701 under navnet Collegiate School.

Se også Public Ivy

Eksterne links

Kategori:Universiteter i USA