Michelle Pace (født 1970)Pace, Michelle, 1970. Viaf.org. Hentet 16. oktober 2026 er en maltesisk politolog, hvis forskning beskæftiger sig med EU's relationer til Mellemøsten og Nordafrika samt med demokratisering, migration og konflikter. Fra 2014 til udgangen af 2025 var hun ansat ved Roskilde Universitet (RUC), senest som professor i . I 2026 var hun Visiting Fellow ved Refugee Studies Centre på University of Oxford.
Akademisk karriere og forskning Pace har en mastergrad i internationale studier fra University of Warwick og en ph.d. i euro-middelhavsstudier fra University of Portsmouth. Før hun kom til Danmark, arbejdede Pace i elleve år ved University of Birmingham; tidligere havde hun været ansat ved School of Oriental and African Studies (SOAS) ved University of London. I Birmingham ledede hun blandt andet projekter om demokratiopfattelser i den arabiske middelhavsregion og modsætninger i EU's demokratifremme i Mellemøsten, finansieret af henholdsvis British Academy og det britiske Economic and Social Research Council. Ved Roskilde Universitet modtog hun i både 2015 og 2016 den studenteruddelte undervisningspris Den Gyldne Kaffekande. Hun har desuden været tilknyttet som Associate Fellow ved institutionens Europe Programme og været ikke-resident gæsteprofessor ved Middle East Studies Forum på i Australien. I 2026 var hun desuden tilknyttet Centre for Society and Mental Health ved King's College London og gæsteforsker ved Lunds universitet.
Paces forskning spænder over global politik, sociologi og kritisk socialteori og beskæftiger sig blandt andet med konflikt, fordrivelse, ulighed og migration samt relationerne mellem Europa og Mellemøsten. I bogen The Politics of Regional Identity: Meddling with the Mediterranean (2006) undersøgte hun, hvordan EU's regionalpolitik og forestillinger om identitet er med til at forme Middelhavsområdet, blandt andet gennem studier af Grækenland, Malta og Marokko. Sammen med Somdeep Sen udgav hun i 2019 The Palestinian Authority in the West Bank: The Theatrics of Woeful Statecraft, som på grundlag af etnografiske undersøgelser analyserer det palæstinensiske selvstyres statslignende praksisser og deres betydning for befolkningen på Vestbredden.
Ved Roskilde Universitet var hun dansk projektpartnerleder i EU-forskningsprojekterne SIRIUS (2018–2021) om flygtninges og migranters integration på arbejdsmarkedet og SHAPEDEM-EU (2022–2025) om EU's demokratifremme. Hun var desuden med til at koordinere et forskningsprojekt med blandt andre University College London og Gaza Community Mental Health Programme om langvarig volds indvirkning på unges mentale sundhed og modstandskraft i Gazastriben. I 2024 var hun medforfatter til den tysksprogede artikel Ein neuer Ansatz der EU-Demokratieförderung für die EU-Nachbarschaftspolitik: Ambitionen, Konzepte, Lernkurven i tidsskriftet integration. Artiklen blev udarbejdet som led i -projektet SHAPEDEM-EU og diskuterer nye analytiske tilgange til og videreudvikling af EU's demokratifremme, herunder en såkaldt Democracy Learning Loop.
I december 2025 udkom hendes bog Un-welcome to Denmark: The paradigm shift and refugee integration på Manchester University Press, skrevet af Pace med Sarah El-Abd som medvirkende. Bogen undersøger udviklingen i dansk asyl- og integrationspolitik og konsekvenserne for syriske flygtninge, ansatte i velfærdssektoren og private virksomheder, der medvirker til at støtte dem. Pace udvikler her begrebet unwelcome migrant. Bogprojektet byggede på et Monograph Fellowship fra Carlsbergfondet på 913.482 danske kroner, som hun modtog i 2021.
Offentlige standpunkter Under krigen i Gaza fra 2023 analyserede Pace for Deutsche Welle navnlig Egyptens interesser ved grænseovergangen Rafah og de inden- og udenrigspolitiske grunde til, at den egyptiske regering modsatte sig at modtage større antal palæstinensiske flygtninge. I 2026 kommenterede hun ligeledes Egyptens diplomatiske, sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser i forbindelse med den regionale krig omkring Iran.
I 2025 kritiserede Pace den restriktive og afskrækkende retning i dansk asylpolitik og kædede faldet i antallet af asylansøgninger sammen med, at Danmark var blevet gjort til et mindre indbydende destinationsland for asylansøgere. I forbindelse med krigen i Gaza gik hun ind for en akademisk boykot af israelske universiteter og var medlem af den propalæstinensiske gruppe Academics for Palestine.
Fratræden fra Roskilde Universitet I efteråret 2024 kom Pace under propalæstinensiske protester på Roskilde Universitet i konflikt med universitetsledelsen, efter at hun sammen med kolleger havde forsøgt at formidle en dialog mellem protesterende studerende og ledelsen. Ledelsen forelagde hende senere billeder af demonstranter og bad hende oplyse navnene på de involverede studerende; Pace forklarede, at hun ikke med sikkerhed kunne identificere personerne på billederne. I 2025 blev hun indkaldt til en samtale efter en spontan oplæsning af palæstinensiske digte, som ikke på forhånd var blevet godkendt. Hun korrigerede desuden en meddelelse på læringsplatformen Moodle, hvor et møde arrangeret af Tuesdays for Gaza fejlagtigt var blevet omtalt som et RUC-arrangement.
Den 16. december 2025 meddelte Roskilde Universitet Pace, at universitetet agtede at afskedige hende med henvisning til »samarbejdsvanskeligheder« og »uacceptabel adfærd«. Pace afviste anklagerne som falske og fabrikerede og underskrev efter rådgivning fra fagforeningen Djøf en fratrædelsesaftale. Universitetet erklærede i 2026, at Paces politiske holdninger og offentlige udtalelser ikke havde haft betydning for beslutningen, og at den i stedet skyldtes længerevarende problemer med hendes adfærd over for kolleger og med samarbejdet. Djøf skrev derimod, at den påtænkte afskedigelse efter fagforeningens vurdering ikke hvilede på saglige og rimelige grunde.
Sagen nåede også Folketinget. Den 5. oktober 2026 bad folketingsmedlem Leila Stockmarr (Enhedslisten) i Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget ministeren om en redegørelse for forløbet og grundlaget for Paces afskedigelse. Spørgsmålet omfattede udtrykkeligt, om Roskilde Universitet før eller under forløbet havde været udsat for direkte eller indirekte politisk pres, samt om universitetets håndtering af sagen var i overensstemmelse med regler om blandt andet arbejdsmiljø, partshøring, retssikkerhed og beskyttelse af den akademiske frihed.
Efter offentliggørelsen af Politikens undersøgelse blev sagen på Roskilde Universitet også diskuteret som et spørgsmål om . Dominique Routhier, forsker ved Roskilde Universitet, som sammen med Pace havde underskrevet åbne breve til støtte for protesterende studerende og deltaget i Gaza-relaterede arrangementer, beskrev i et debatindlæg den 9. oktober 2026 en atmosfære præget af frygt og mistillid blandt dele af kollegiet. Han skrev blandt andet, at kolleger havde flyttet diskussioner om sagen fra universitetets e-mailsystem til en gruppe på beskedtjenesten Signal. I en kronik den 11. oktober argumenterede RUC-forskeren Sune Haugbølle og professor Max Weiss for, at sagen viste et behov for at styrke beskyttelsen af forskeres ytringsfrihed og akademiske frihed.
Den britiske forskerorganisation British Society for Middle Eastern Studies (BRISMES) opfordrede i oktober 2026 RUC til at iværksætte en uafhængig undersøgelse af, om afskedigelsesprocessen havde været rimelig, og om Paces lovlige ytringer om Palæstina havde spillet en rolle. Den tidligere RUC-institutleder Gorm Rye Olsen argumenterede derimod i et debatindlæg den 24. oktober for, at forløbet først og fremmest var udtryk for dårlig ledelse og indblanding fra universitetets administrative ledelse, uden at det dermed var påvist, at Pace var blevet udsat for politisk censur.
Referencer
Kategori:Personer fra Malta Kategori:Politologer