Laurentius Johannes Cramer (1748 5. januar 1796) var en dansk handelsmand og bankkommissær. Han tjente tillige som meddirektør for Asiatisk Kompagni fra1773 til 1776 og igen fra 1791{ til 1796. Han var også medlem af de 32 Mænds Forsamling og fungerede som kirkeværge ved Frederiks Tyske Kirke på Christianshavn.
Ungdom og baggrund Cramer blev født i 1748 som søn af en sognepræst i Slesvig.
Karriere Den 15. januar 1769 blev Cramer optaget som kompagnon i Niels Rybergs handelshus. Den 31. oktober 1775 forlod han igen firmaet. Samme år tog han borgerskab som grosserer i København og etablerede sit eget handelshus. Det skiftede navn til Cramer & Sønner i forbindelse med at han optog sine to sønner som kompagnoner i foretagendet.
I 17761779 tjente Cramer som meddirektør for Asiatisk Kompagni. I 1784 blev han igen valgt som en af virksomhedens direktører. Han beholdt denne gang posten frem til sin død. I 179396 var han deliberationskommitteret ved Kjøbenhavns Brandforsikring.
Familie og privatliv Cramer var gift med Henrikke Margrethe Decker, som var datter af en sognepræst i Holsteen. De boede i en ejendom ved Gammel Strand i 1787. Den 14. juli 1794 blev Cramer medlem af det Kongelige Skydeselskab. Hans skydeskive har som motiv et skib og to statuer af Merkur og Neptun. Fra 1786 og frem til sin død tjente Cramer endvidere som kirkeværge ved Frederiks Tyske Kirke.
Cramer døde den 5. januar 1796. Han er begravet i krypten under Frederiks Tyske Kirke. Hans enke døde blot et par måneder senere. De blev overlevet af fem af deres børn.
Handelshuset blev fortsat af sønnerne Laurentius Nicolas Cramer og Peter Wilhelm Cramer. Det blev dog hårdt ramt under handelskrisen i 1799. I 1802 blevet det reddet fra en truende konkurs med hjælp fra Ernst Schimmelmann. Cramers datter Elisabeth Hendrine Cramer (1779-1836) blev gift med godsejeren Johan Andreas Bruun de Neergaard. Hendes søster Jeanette Dorothea Cramer blev gift med silke- og klædekræmmer Peter Thomsen (1770—1844). Hun døde under deres første barns dfødsel den 22. februar 1794. Datteren Johanne Margrethe Thomsen blev senere gift med eheimelegationsraad J. H. Sick i 1812.
Referencer
Eksterne henvisninger Laurentius Johannes Crame i Business Encyclopedia of the Oldenburg Monarchy
Referencer
Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Købmænd fra Danmark