Cirkus Baldoni er et dansk omrejsende cirkus, der turnerer på Sjælland og øerne. Det blev etableret i 2001 med første turne i 2002. Siden 2006 har de også turneret på Færøerne. I november og december er Cirkus Baldoni på turné med Baldoni's Julecirkus, der spiller indendørs. Cirkus Baldoni har siden 2018 anvendt et to-masters telt med plads til 422 tilskuere.
Den årlige forestilling byder på optrædender af en række internationale artister.
Historie René Mønster (født 1965) arbejdede i årene omkring 1990 i Cirkus Arena bl.a. et par sæsoner som tryllekunstner med kunstnernavnet "Ron Marvin". I 1995 etablerede han først et børneteater og i 1998 Cirkusteatret, der kombinerede cirkus og teater. Han startede Cirkus Baldoni i 2001, der havde første sæson året efter.
René Baldoni drev cirkusset med hustruen Thessa Daniella (født 1959) indtil 2014. Parret blev skilt året efter. I dag driver René Baldoni cirkusset med Camilla Frimann, som han blev gift med i 2024.
Eksterne henvisninger
Cirkus i Danmark (cirkus-dk.dk)
Baldoni Kategori:Etableret i 2001