Franske forfatninger omfatter de forfatninger og forfatningslove, der siden Den Franske Revolution har reguleret Frankrigs styreform og statslige organisation.
Frankrig har siden vedtagelsen af sin første skrevne forfatning i 1791 haft en usædvanlig omskiftelig forfatningshistorie. Gennem skift mellem konstitutionelt monarki, republik og kejserrige er en række forskellige forfatninger blevet vedtaget som følge af revolutioner, statskup og politiske omvæltninger.
Den gældende Frankrigs forfatning af 1958 danner grundlag for Den Femte Republik. Forfatningen etablerede et regeringssystem, der almindeligvis betegnes som semipræsidentialisme, og er den længst gældende franske forfatning siden revolutionen.
Historisk oversigt
Siden vedtagelsen af den første skrevne forfatning i 1791 har Frankrig haft en række forskellige forfatninger, som afspejler landets skiftende styreformer. Efter Den Franske Revolution vekslede Frankrig gennem det 19. århundrede mellem konstitutionelt monarki, republik og kejserrige, og de politiske omvæltninger blev ledsaget af nye forfatninger eller forfatningslove.
Den Tredje Republik (1870–1940) skabte den længste periode med parlamentarisk kontinuitet siden revolutionen. Efter Anden Verdenskrig blev Tredje etableret i 1946, men de hyppige regeringsskift førte til vedtagelsen af Frankrigs forfatning af 1958, som indledte Den Femte Republik og styrkede den udøvende magt.
Den nuværende forfatning er fortsat grundlaget for Frankrigs politiske system. Den er ændret adskillige gange, men dens grundlæggende institutionelle struktur er bevaret.
thumb|left|600px|Jacques-Louis Davids skildring af Tennisbaneeden den 20. juni 1789, hvor Nationalforsamlingen svor ikke at skilles, før Frankrig havde fået en forfatning. Eden blev et afgørende skridt i den franske revolutions forfatningsmæssige udvikling.
Oversigt over franske forfatninger
Forfatning Vedtaget Statsform Regeringssystem Periode Hovedtræk Forfatningen af 1791 1791 Konstitutionelt monarki Parlamentarisme (tidlig) 1791–1792 Frankrigs første skrevne forfatning. Forfatningen af 1793 1793 Republik Forsamlingsstyre – Vedtaget, men aldrig sat i kraft. Forfatningen af 1795 1795 Republik Direktoriet 1795–1799 Etablerede Direktoriet. Forfatningen af år VIII 1799 Republik Konsulat 1799–1802 Indførte Konsulatet med Napoleon Bonaparte som førstekonsul. Forfatningen af år X 1802 Republik Konsulat på livstid 1802–1804 Napoleon blev konsul på livstid. Forfatningen af år XII 1804 Kejserrige Kejserstyre 1804–1814/1815 Oprettede Det Første Kejserrige. Forfatningschartret af 1814 1814 Konstitutionelt monarki Parlamentarisme (begrænset) 1814–1815 og 1815–1830 Gældt under restaurationen. Tillægsakten af 1815 1815 Kejserrige Kejserstyre 1815 Gældt under De Hundrede Dage. Forfatningschartret af 1830 1830 Konstitutionelt monarki Parlamentarisme 1830–1848 Grundlag for Julimonarkiet. Forfatningen af 1848 1848 Republik Præsidentialisme 1848–1852 Etablerede Den Anden Republik. Forfatningen af 1852 1852 Kejserrige Kejserstyre 1852–1870 Grundlag for Det Andet Kejserrige. Forfatningslovene af 1875 1875 Republik Parlamentarisme 1875–1940 Bestod af tre forfatningslove. Forfatningen af 1946 1946 Republik Parlamentarisme 1946–1958 Grundlag for Den Fjerde Republik. Forfatningen af 1958 1958 Republik Semipræsidentialisme 1958– Grundlag for Den Femte Republik.
Betydning
Frankrigs forfatninger afspejler landets politiske udvikling siden revolutionen og illustrerer skiftende opfattelser af forholdet mellem den lovgivende og den udøvende magt. Udviklingen fra de tidlige revolutionære forfatninger til Frankrigs forfatning af 1958 har haft stor betydning for den komparative statsret og studiet af regeringsformer.
Den gældende forfatning fra 1958 danner grundlag for et regeringssystem, som almindeligvis klassificeres som semipræsidentielt, og indgår derfor ofte som et centralt eksempel i sammenlignende analyser af parlamentarisme, præsidentialisme og semipræsidentialisme.
Se også
Frankrigs forfatning af 1958 Fransk politik Den Franske Revolution Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder Parlamentarisme Præsidentialisme Semipræsidentialisme
Litteratur
Elgie, Robert. Semi-Presidentialism: Sub-Types and Democratic Performance. Oxford University Press, 2011. . Heywood, Andrew. Politics. 2. udgave. Palgrave Macmillan, 2002. . Sartori, Giovanni. Comparative Constitutional Engineering: An Inquiry into Structures, Incentives and Outcomes. 2. udgave. Macmillan, 1997. .
Noter
Kategori:Frankrigs historie Kategori:Frankrigs politik Kategori:Statskundskab