Centralregionen i Malawi, har en befolkning der i 2023 blev anslået til 8.533.900, og dækker et område på 35.641 km². Hovedstaden er byen Lilongwe, som også er den nationale hovedstad. Regionen ligger på vestbredden af Malawisøen og grænser op til nabolandene Zambia og Mozambique. Chewafolket udgør i dag størstedelen af befolkningen.
Geografi Centralregionen grænser mod nord til Nordregionen, mod øst til Malawisøen, mod sydøst af Sydregionen, mod sydvest til Mozambique og mod øst til Zambia .
Centralregionen ligger langs den vestlige kant af den Østafrikanske Rift. Malawisøen dækker det meste af Riftdalen med en smal slette langs dens vestlige bred. En stor del af regionen ligger på et plateau, kendt som Centralregionplateauet eller Lilongwesletten. Plateauet har et areal på 23.310 kvadratkilometer. Et bælte af bakker og skrænter adskiller plateauet fra Riftdalens lavland mod øst. Floderne Dwangwa, Bua og Lilongwe afvander plateauet og munder østpå ud i Malawisøen.
Regionens sydvestgrænse er bjergrig, og består bl.a. af den nordlige ende af Kirkbjergene og det 2.198 meter høje bjerg Dedza.
Administration Af de 27 distrikter i Malawi ligger 9 i centralregionen: Dedza, Dowa, Kasungu, Lilongwe, Mchinji, Nkhotakota, Ntcheu, Ntchisi og Salima.
Etniske grupper Ved Malawis folketælling i 2018 var fordelingen af befolkningen i den centrale region efter etnisk gruppe som følger:
71,5% Chewa 14,6% Ngoni 4,9% Yao 3,2% Tumbuka 3,1% Lomwe 0,9% Tonga 0,5% Sena 0,4% Sukwa 0,4% Mang'anja 0,2% Nyanja 0,1% Nkhonde 0,1% Lambya 0,2% Andre
Referencer
Kategori:Regioner i Malawi Kategori:Malawis geografi