Shymkent (kasakhisk: Шымкент, latinsk: Şymkent; fra 1914 til 1924 Tjernjajev; på russisk officielt skrevet Tjimkent indtil 1992) er en by i det sydlige Kasakhstan. Den er en af landets tre byer af republikansk betydning sammen med Astana og Almaty og udgør en selvstændig administrativ-territorial enhed, som ikke er en del af den omkringliggende Turkistan-region.
Med 1.308.120 indbyggere pr. 1. juni 2026 er Shymkent Kasakhstans tredjestørste by efter Almaty og Astana.Statistics of the regions of the Republic of Kazakhstan: Population as of 1 June 2026, Bureau of National Statistics of Kazakhstan. Besøgt 11. juli 2026. Byen er et af landets vigtigste centre for industri, handel, transport, uddannelse og kultur.
Indtil den 19. juni 2018 var Shymkent administrationscentrum i den daværende Sydkasakhstan-region. Byen blev derefter udskilt fra regionen og fik status som by af republikansk betydning. Samtidig blev Sydkasakhstan-regionen omdøbt til Turkistan-regionen, og dens administrationscentrum blev flyttet til byen Turkistan.Dekret fra Kasakhstans præsident om ændringer i landets administrative og territoriale inddeling, 19. juni 2018.
I 2020 var Shymkent udpeget som kulturhovedstad i Fællesskabet af Uafhængige Stater.Shymkent som kulturhovedstad i SNG, Shymkents byadministration, 2020.
Navn og etymologi Navnet Shymkent består af to led. Det iranske og sogdiske ord kent eller kand, som forekommer i navnene på mange centralasiatiske byer, betyder »by«, »bebyggelse« eller »beboet sted«. Det første led, shym eller chim, forbindes med ord for »græs«, »græstørv«, »eng« eller »blomstrende dal«.
Orientalisterne Vasilij Bartold og Eduard Murzajev fortolkede derfor navnet som »byen på engen«, »den grønne by« eller »byen i den blomstrende dal«.Мурзаев, Э. М.: Словарь народных географических терминов. Moskva: Mysl, 1984.
I historiske kilder er navnet blevet skrevet i former som Chimkent, Chimkand, Chimket og Shymkent. I 1914, på 50-årsdagen for det Russiske Kejserriges erobring af fæstningen, blev byen omdøbt til Tjernjajev efter den russiske general Mikhail Tjernjajev. Navnet Tjimkent blev genindført i 1924.
Den 8. september 1992 blev den officielle russiske stavemåde ændret fra Чимкент til Шымкент, som ligger tættere på den kasakhiske udtale.
Geografi Shymkent ligger i det sydlige Kasakhstan nær grænsen til Usbekistan, ved de vestlige udløbere af Tian Shan. Byens centrum ligger omkring 506 meter over havets overflade, og det administrative område dækker omtrent 1.170 km².Information about Shymkent, Kazakh Invest.
Byen ligger omtrent:
100–120 km nord for Tasjkent, Usbekistans hovedstad; 150 km syd for Turkistan; 690 km vest for Almaty; omkring 1.480 km syd for Astana.
Placeringen mellem de centralasiatiske oaser, bjergene og de kasakhiske stepper har siden oldtiden gjort området til et vigtigt knudepunkt for handel og transport.
Floden Badam løber gennem den sydlige del af byen. I centrum udspringer den mindre flod Koshkarata fra en række underjordiske kilder. Flodens bredder er blevet omdannet til et rekreativt område med parker, promenader og sportsfaciliteter.
Syd og sydøst for byen ligger udløberne af bjergkæderne Kazygurt, Karzhantau og Ugam, som er en del af det vestlige Tian Shan.
Klima Shymkent har et kontinentalt klima med visse middelhavslignende træk. Somrene er lange, varme og tørre, mens vintrene er kortere og mildere end i det nordlige Kasakhstan.
Den årlige middeltemperatur er omkring 13 °C. Juli er den varmeste måned med en gennemsnitstemperatur på omkring 26 °C, mens januar har en gennemsnitstemperatur omkring −1 °C. Om sommeren kan temperaturen overstige 40 °C, og under enkelte kuldeperioder kan vintertemperaturen falde til under −20 °C.
Den årlige nedbør er omkring 570–600 mm. Størstedelen falder om foråret og efteråret, mens sommermånederne normalt er meget tørre.Klimadata for Shymkent, Pogoda i klimat. Besøgt 11. juli 2026.
Historie
Oldtid og middelalder Arkæologiske fund viser, at der fandtes bosættelser i området omkring det nuværende Shymkent allerede i det 3. eller 2. århundrede f.Kr. Keramik og andre genstande fundet i området har ligheder med materiale fra Afrasiab, den gamle bebyggelse ved Samarkand.Баранчиков, Е. В.: »Шымкент«. Большая российская энциклопедия. Bind 35. Moskva, 2017, s. 165–166.
Den tidligste kendte skriftlige omtale findes i det persiske historieværk Zafarnama, skrevet af Sharaf ad-Din Ali Yazdi og afsluttet i 1425. I beskrivelsen af Timur Lenks felttog mod Mogulistan omtales begivenheder fra 1365–1366 og en bebyggelse ved navn Chimkent eller Chamankent i nærheden af Sayram.
Byen udviklede sig ved en gren af Silkevejen, hvor handelsruter mellem Tasjkent, Sayram, Turkistan, de kasakhiske stepper og områder længere mod nord mødtes.
I begyndelsen af det 16. århundrede blev området en del af Kasakh-khanatet. I det 17. og 18. århundrede blev byen og dens opland flere gange ramt af dzungariske angreb.
I slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede konkurrerede khanaterne i Bukhara og Kokand om kontrollen med byen. I 1810 blev Shymkent indlemmet i Kokand-khanatet og udviklet til en vigtig befæstet grænseby.
Det Russiske Kejserrige I 1864 blev fæstningen erobret af russiske tropper under general Mikhail Tjernjajev. Shymkent blev derefter indlemmet i Det Russiske Kejserrige og blev administrationscentrum i Tjimkent-distriktet i Syr-Darja-regionen.
Under det russiske styre voksede handelen med Tasjkent, Turkistan og de kasakhiske steppeområder. Opførelsen af jernbanen mellem Orenburg og Tasjkent i begyndelsen af det 20. århundrede satte yderligere gang i byens økonomiske og demografiske vækst.
Byen fik navnet Tjernjajev i 1914, men navnet Tjimkent blev genindført i 1924.
Sovjetperioden I 1930'erne blev Tjimkent et af de vigtigste industricentre i det sydlige Sovjetunionen. Byens blyværk blev taget i brug i 1934 og udviklede sig til en af Sovjetunionens største virksomheder inden for ikke-jernholdig metallurgi.
Samtidig blev den kemiske, farmaceutiske, fødevare-, tekstil- og maskinindustri udbygget.
Under Anden Verdenskrig blev 17 industrivirksomheder evakueret fra Sovjetunionens vestlige områder til Tjimkent. Byens fabrikker producerede blandt andet bly, lægemidler, fødevarer og tekniske olier til den sovjetiske krigsindsats.
Efter krigen fortsatte industrialiseringen. Der blev opført nye boligområder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og kulturbygninger. Befolkningen voksede fra omkring 74.000 i 1939 til over 390.000 i 1989.
Det selvstændige Kasakhstan Efter Kasakhstans selvstændighed blev den officielle stavemåde Shymkent indført den 8. september 1992.
I 2014 blev en række landsbyer og andre bebyggelser i de omkringliggende distrikter indlemmet i byen. Udvidelsen forøgede både byens administrative areal og dens befolkning betydeligt.
Den 19. juni 2018 blev Shymkent udskilt fra Sydkasakhstan-regionen og fik status som by af republikansk betydning. Samme år oversteg byens officielle befolkning én million.
I 2022 blev Turan oprettet som Shymkents femte administrative distrikt.
Administration Shymkent har administrativ status på samme niveau som en region. Byen er ikke underlagt Turkistan-regionens administration, men ledes af sin egen byadministration, et såkaldt akimat.
Byadministrationens leder kaldes en akim. Siden den 5. september 2023 har Gabit Abdimazhitovitj Syzdykbekov været akim i Shymkent.Gabit Syzdykbekov, akim i Shymkent, Kasakhstans officielle regeringsportal.
Shymkent er inddelt i fem administrative distrikter:Akimat of Shymkent city, Kasakhstans officielle regeringsportal.
Abaj-distriktet Al-Farabi-distriktet Enbekshi-distriktet Karatau-distriktet Turan-distriktet
Karatau-distriktet blev oprettet i 2014, mens Turan-distriktet blev oprettet i 2022.
Befolkning Shymkent oplevede en kraftig befolkningstilvækst i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede.
Ifølge folketællingen i Det Russiske Kejserrige i 1897 havde byen 11.194 indbyggere. Befolkningen var vokset til over 74.000 i 1939, omkring 247.000 i 1970 og mere end 390.000 i 1989.
Tilflytning fra landdistrikterne, et højt fødselsoverskud og udvidelsen af bygrænsen bidrog til den fortsatte vækst. I 2018 passerede det officielle indbyggertal én million.
Pr. 1. juni 2026 havde Shymkent 1.308.120 indbyggere.
Byen har en multietnisk befolkning. Kasakher udgør flertallet, mens der også findes store grupper af usbekere og russere samt mindre grupper af aserbajdsjanere, tatarer, tyrkere, koreanere, kurdere, ukrainere og andre folkeslag.
Kasakhisk er statssprog. Russisk anvendes officielt i offentlige institutioner sammen med kasakhisk, mens usbekisk har en betydelig rolle i dele af byens familie-, kultur- og handelsliv.
Økonomi Shymkent er et af det sydlige Kasakhstans vigtigste økonomiske centre. De største erhvervsområder omfatter:
olieraffinering; kemisk og farmaceutisk industri; ikke-jernholdig metallurgi; maskinindustri; fødevareproduktion; tekstil- og beklædningsindustri; produktion af cement og byggematerialer; handel, transport og logistik.
Blandt de største virksomheder er olieraffinaderiet PetroKazakhstan Oil Products, medicinalvirksomheden Khimpharm og cementproducenten Shymkentcement.
Byen rummer den særlige økonomiske zone Ontustik, som blandt andet er rettet mod tekstilproduktion. Desuden findes industriområderne Tassay og Badam samt handels- og logistikcentret Ontustik.
Shymkents bruttoregionalprodukt nåede omkring 5,7 billioner tenge i 2025. Den reale økonomiske vækst blev angivet til omkring 11 procent.Kasakhstans præsidents møde med Shymkents akim om byens økonomiske udvikling, Akorda, juni 2026.
I januar–maj 2026 udgjorde industriproduktionen omkring 666,8 milliarder tenge. Byggeri, detailhandel og investeringer har ligeledes haft betydelig vækst.Socio-economic indicators of Shymkent, Bureau of National Statistics of Kazakhstan, 2026.
Transport Shymkent er et vigtigt trafikknudepunkt mellem Kasakhstan, Usbekistan og andre dele af Centralasien.
Jernbane Byen ligger ved den historiske jernbanelinje mellem Orenburg og Tasjkent og har jernbaneforbindelser til blandt andet Almaty, Astana, Taraz, Turkistan, Kyzylorda og Tasjkent.
Shymkents banegård blev gennemgribende moderniseret i 2023–2024. Bygningens areal blev udvidet, og den daglige kapacitet steg fra omkring 2.000 til 6.000 passagerer.Modernisering af Shymkents banegård, Shymkents transportforvaltning.
Den moderniserede station har nye ventesale, billetkontorer, sanitære faciliteter, lægepost og bedre adgangsforhold for personer med handicap.
Lufthavn Shymkent Internationale Lufthavn betjener både indenrigs- og udenrigsruter.
En ny passagerterminal blev åbnet den 25. december 2024. Terminalen blev finansieret af det private flyselskab SCAT og har et areal på omkring 40.000 m². Lufthavnens kapacitet steg fra cirka 200 til 2.000 passagerer i timen og til en teoretisk årskapacitet på 10–12 millioner passagerer.Udviklingen af Shymkent Internationale Lufthavn, Shymkents transportforvaltning.
Lokal transport Busser er det vigtigste offentlige transportmiddel. Rutenettet forbinder de fem administrative distrikter samt de tidligere landsbyer og forstæder, der er blevet indlemmet i byen.
Shymkent havde et trolleybussystem fra 1969 til 2005. Driften blev indstillet som følge af nedslidt infrastruktur og manglende fornyelse af vognparken.
Byen har vejforbindelser til blandt andet Tasjkent, Turkistan, Taraz og Almaty samt til flere grænseovergange mellem Kasakhstan og Usbekistan.
Kultur og uddannelse Shymkent er et af de vigtigste kulturcentre i det sydlige Kasakhstan. Byens etniske mangfoldighed afspejles i dens kasakhiske, russiske, usbekiske og andre kulturinstitutioner.
Blandt de vigtigste kulturinstitutioner er:
Shymkent-filharmonien, opkaldt efter komponisten Shämşi Qaldaiaqov; Det Russiske Dramateater; Det Usbekiske Dramateater; Opera- og Balletteatret; Shymkent Bymuseum;