hører under/er omfattet af/synonym til det hypotetiske LENR (Low Energy Nuclear Reactions): thumb|højre|250px|Visualisering af konceptet med kompaktifiering af ekstra dimensioner af rumtiden i DST-modellen. thumb|venstre|220px|Illustration af repulsionseffekten i den ioniserede tilstand (DST-model). Nukleær metamorfose er et fysisk fænomen, der studeres inden for rammerne af forskning i kærnereaktioner ved lav energi (LENR). Begrebet eller fænomenet er ikke videnskabeligt anerkendt.
Denne proces indebærer transmutation af kemiske grundstoffer uden samtidig emission af intens ioniserende stråling (gammastrålning). Ifølge undersøgelser kan dette fænomen induceres af mekanisk belastning, såsom revnedannelse i faste materialer eller kavitationsprocesser i væsker og porøse medier. En af de teoretiske tolkninger af disse mekanismer bygger på modellen for deformeret rumtid (DST).
Egenskaber Kendetegnet ved nukleær metamorfose er emissionen af neutroner i fravær af gammastråling. Denne særskilte egenskab gør det mallig at skelne den fra konventionelle kærnereaktioner, hvor neutronproduktion generelt er forbundet med en intens gammaemission, hvilket tyder på en ikke-konventionel reaktionsmekanisme.
Et andet rapporteret fænomen er produktionen af kemiske grundstoffer med en anden isotopsammensætning end den naturlige. For eksempel har forskning i stål med mikrometrisk porøsitet vist dannelsen af kobber med et omvendt isotopforhold under indvirkning af ultralyd sammenlignet med naturlige standarder.
Teori Den teoretiske base bygger på modellen for deformeret rumtid (Deformed Spacetime, DST). Ifølge denne model kan Minkowski-rumtid undergå en lokal deformation, når energitætheden overstiger en vis kritisk tærskelværdi. Under disse betingelser ændres kronotopens geometri, hvilket muliggør kærnereaktioner via ikke-stærke interaktioner, uden at det er nødvændigt at overvinde Coulomb-barrieren på den måde, som forudsiges af standard kernefysik.
Flere videnskabelige litteraturgennemgange er blevet publiceret for at sammenfatte disse data, især arbejder af Fabio Pistella, som analyserer fænomenologien omkring nukleær metamorfose som en egenskab ved kernematerie underkastet lokale deformationer.
Eksperimentel forskning thumb|højre|250px|Animation, der viser vækst- og implosionscyklussen for en kavitationsbubbla. thumb|venstre|220px|Diagram over dimensionelt kollaps (Dimension Collapse) under implosionen af en kavitationsbubbla. Forskningen fokuserer på to hovedområder: piezonukleære reaktioner i faste materialer og ultraljudskavitation i væsker. **Faste materialer:** Arbejder ved universitetet i Cagliari har analyseret brud i bjergarter (granit, basalt) under tryk og rapporteret neutronemissioner, der tolkes som bevis på nye typer kærnereaktioner. Ved Politecnico di Torino er disse emissioner blevet studeret som mulige seismiske forstadier. **Væsker:** Et studie ved National Taiwan Normal University rapporterede et overskud af energi i kavitationssystemer. I 2024 beskrev de samme forfattere i tidsskriftet Scientific Reports omdannelsen af grundstoffer i vand under indvirkning af bobleimplosioner.
Anvendelser og udvikling Processen ville kunne anvendes til neutralisering af radioaktive isotoper. Eksperimenter med Nikkel-63 har vist en acceleration af dets henfald under indvirkning af ultralyd. Nyere resuméer sigter mod at identificere fælles træk i disse fænomener med henblik på deres overordnede fysiske tolkning. Baserat på disse teorier er udviklingen af nukleære metamorfosereaktorer (RaM) blevet foreslået.
International finansiering I 2020 afsatte Den Europæiske Union ca. 10 millioner euro via programmet Horizon 2020 (FET Proactive) til studier af LENR og nukleær metamorfose. Följande konsortier blev oprettet: **CleanHME:** Koordineres af Szczecin Universitet (Polen). **HERMES:** Med deltagelse af det franske nationale forskningsråd (CNRS) og Imperial College London.
Referenser
Kategori:Kernefysik Kategori:Kerneenergi