Stødov-Fejrup er en landsby på det nordvestlige Helgenæs, beliggende syd for Mols Bjerge og Djursland. Landsbyen består af de oprindelige landsbyer Stødov og Fejrup, der er vokset sammen til én samlet bebyggelse. Bebyggelsen ligger i Helgenæs Sogn samt Syddjurs Kommune og hører til Region Midtjylland.

I landsbyen finder man Helgenæs Kirke, halvøens eneste af sin slags, og Kulturhuset Helgenæs Præstegård der er landsbyens kulturelle samlingssted.

Stødov-Fejrup er en karakteristisk forteby, idet huse og gårde er beliggende langs det centrale vejforløb, Bygaden og Mølletoften, der omkranser et åbent område i midten. Terrænet rundt om Stødov-Fejrup er bakket, og de små veje i og tæt ved landsbyen bugter og snor sig omkring i landskabet. Fejrup Strand er et sommerhusområde knap én kilometer vest for landsbyen. Området ligger adskilt fra Stødov-Fejrup af et mindre bakkeområde og en plantage med udsigt til Begtrup Vig og Aarhus Bugt.

Etymologi Landsbynavnene benævnes med anderledes stavemåder tilbage i tiden. I 1360 omtales Fejrup som Fæghædorph, mens Stødov i 1574 kaldes Storebye. Betydningen af "Fæghæ" er uklar, men det kan stamme fra det gamle ord feghær, der kan oversættes til "dødsmærket" eller "dødsindviet". Ordet har relation til den nu udtørrede Fejrup Sø, hvor der formentlig har fundet menneskeofringer sted i Jernalderen. Dorph stammer fra tysk og er siden blevet fordansket til -rup, hvilket betyder "landsby" på begge sprog. Stødov kommer formentligt af de gammeldanske ord støt og ov (høj, bakke) og betyder derfor "den sammenpressede høj"., s. 122

Historie Fejrup (Fæghædorph) nævnes første gang i 1360, idet Marsk Stigs barnebarn, Stig Andersen Hvide, skænkede landsbyen til Aarhus Stift for at stiftet kunne finansiere og oprette et alter (viet til Jomfru Maria) i domkirken. Ejerskabet over lokaliteterne på Mols og Helgenæs skiftede derefter hænder gennem en længere tidsperiode, fortrinsvis mellem Hvideslægten og kongen., s. 40

Et udpluk af begivenheder de følgende århundreder:

1500-2000-tallet Erik Lykke (godsejer på Erik Lykke) solgte Stengaard og Hedegård, i hhv. Fejrup og Stødov, til kongen. Stengaard købtes af Gunde Rosenkrantz i 1661, og samme år købte Mogens Friis fire gadehuse i Fejrup og 11 gadehuse i Stødov. Året efter anskaffede Aarhus Domkapitel, ved en byttehandel med arvingerne af handelsmanden Stefan Rohde, to gårde i Fejrup og ni gårde i Stødov mod at donere matrikler fra Grundfør og Spørring til arvingerne. I 1663 overtog den københavnske borger og købmand Niels Aagesen flere landejendomme på Helgenæs, herunder én gård, en halvgård og ét gadehus i Fejrup. Samme år udfærdigede Mogens Friis et skøde til kongen på 12 husmandssteder i Stødov, og kongen overtog desuden fire huse i Fejrup. I 1664 byttede Niels Aagesen sig til gods fra Aarhus Domkapitel og afstod bl.a. otte gårde i Stødov, og i 1668 fik Hans Arenfeldt erhvervet tre gårde i Stødov og én i Fejrup. Hans Jacobsen fik skøde på fem Stødov-gårde og én Fejrup-gård i 1668, men Kronen forbeholdt sig råderetten over vildtbanen, og tillod ham ikke at jage på sine områder. I 1703 erhvervede herremanden Jørgen Arenfeldt, kendt som "Heksejægeren på Rugård", fire jordløse huse i Fejrup og 12 tilsvarende i Stødov. Sognepræsten Rasmus Hirtznack købte to gårde i Stødov og Fejrup-gårde i 1725 inklusiv de landsbyhuse, der fandtes på arealerne. Ditlev Bering, handelsmand fra Randers, fik skøde på en Stødov-gård i 1734, og samme gård blev senere erhvervet på en auktion af Henrik Boesen i 1767.

I perioden 1800-1860 fandt en ny fordeling af landbrugsjord sted i Stødov-Fejrup, den såkaldte udskiftning, hvor flertallet af gårde blev flyttet fra selve landsbyen og ud på sydlige markarealer mellem en ås og landevejen fra Ørby til Stødov. I forbindelse med, at gårdene på matriklerne 7, 10 og 11 udflyttedes, opkøbte mølleren Poul Jeppesen matriklernes inderste arealer og opførte Møllegården med tilhørende mølle, der fik navnet Helgenæs Mølle. Jeppesen købte senere Fejrupgård og solgte derfor Møllegården i 1866, der opkøbtes af Jens Tørslev fra Begtrup. Tørslev grundlagde et rugbrødsbageri på gården og videreførte landsbyens købmandshandel frem til 1877, hvor den blev solgt til Christen Laursen Hejgaard. I 1882 brændte hele Møllegården ned og forsvandt, men Hejgaard opførte en ny bygning på brandtomten og gjorde denne til købmandsforretning. Helgenæs Mølle overlevede branden og solgtes videre i 1898.

Søndergård (opført som selvejergård i 1688) beboedes kun af én familie fra og med 1865. Marinus Mikkelsen Nielsen ejede gården fra 1907-1928, og efterfølgende blev den solgt til Niels Meller, der ejede gården i 30 år frem til 1958. Sønnen fik herefter ejerskab over Søndergård og solgte den videre til Åge Petersen i 1977, der udlejede den til et kollektiv. I 1993 opkøbte Lars Telling gården og rev stuehuset ned, hvorefter han erstattede det med et nyt.

Åben landsby

Siden 2015 har Stødov-Fejrup afholdt åben landsby hvert år, hvor man inviterer gæster udefra til at besøge udvalgte huse, haver og værksteder til forskellige aktiviteter. Man kan bl.a. se og købe kunsthåndværk, vintagetøj, smykker, planter mm. og opleve levende musik, havevandring, bueskydning og vinsmagning. Formålet med arrangementet er at gøre op med evt. fordomme om at bo på landet og at have en bolig i et tyndtbefolket område.

Litteratur

Kilder

Kategori:Helgenæs Kategori:Lokaliteter i Syddjurs Kommune