right|thumb|Knudehave ved St Fagans i det sydlige Wales.
En knudehave er en havestil, som blev populær i England i 1500-tallet og som i dag betragtes som et element i den formelle engelske have. En knudehave består af forskellige aromatiske og kulinariske urter eller lave hække, såsom buksbom, plantet i linjer, der danner et sammenflettet mønster inden for en kvadratisk ramme på et plant underlag. Mellemrummene mellem disse linjer udfyldes ofte med sten, grus, sand eller blomstrende planter. Traditionelle planter i knudehaver omfatter kortlæbe, merian, timian, ambra, citronmelisse, isop, balsamurt, akantus, katost, kamille, rosmarin, morgenfrue, viol og santolina.
De fleste knudehaver afgrænses i dag af lave hække af buksbom (Buxus sempervirens), som let kan klippes til tætte miniaturehække og forbliver grønne om vinteren, når ikke alle de øvrige planter er synlige eller dekorative. De oprindelige knudehaver anvendte dog ikke lave buksbomhække før slutningen af 1600-tallet.
Historisk var knudehaver placeret tæt ved engelske herregårde, så beboere og gæster kunne betragte de indviklede mønstre fra de øvre etagers vinduer. De fleste haver bestod af kvadratiske afdelinger inden for en overordnet ramme. En lille have kunne bestå af én afdeling, mens større haver kunne rumme seks eller otte afdelinger. Det indre knudemønster kunne dannes af plantebånd i kontrasterende farver, som blev klippet, så de så ud til at flette sig over og under hinanden. I sådanne tilfælde kaldes knuden for en "lukket knude". Når plantebåndene ikke fremstår sammenflettede, kaldes anlægget en "åben knude".
Begrebet knudehave er tæt knyttet til begrebet parterre. I løbet af 1600-tallet blev de to betegnelser ofte anvendt synonymt, ligesom det til dels stadig sker i dag. En knudehave betegner dog teknisk set et haveanlæg med et sammenflettet mønster, mens parterre er en senere fransk betegnelse for enhver formel opdeling af bede.
Eksempler thumb|Knudehaven ved Red Lodge Museum i Bristol.
Nogle tidlige knudehaver er med tiden blevet dækket af græsplæner eller andre landskabelige anlæg, men de oprindelige mønstre kan stadig anes som svage forhøjninger og fordybninger i terrænet. Et eksempel på dette fænomen findes ved Muchalls Castle i Skotland, hvor en knudehave fra begyndelsen af 1600-tallet stadig kan spores i landskabet.
Moderne fortolkninger og restaureringer af knudehaver er blevet etableret i mange tempererede formelle haver verden over, herunder:
Alexandra Hicks Herb Knot Garden, University of Michigan, USA Antony House, Cornwall, England Anzac Square, Dunedin, New Zealand Astley Castle, Warwickshire, England Barnsley House, Gloucestershire, EnglandGloucestershire: the Cotswolds, The Buildings of England redigeret af Nikolaus Pevsner, 2. udgave (1979) , s. 96–100 Bourton House Garden, Gloucestershire, England Brooklyn Botanic Garden, New York City, USA Cleveland Botanical Garden, USA Compton Castle, Devon, England Garden Museum, London Hatfield House, Hertfordshire, England Helmingham Hall, Suffolk, England Knowle, Solihull, England Little Moreton Hall, Cheshire, England Red Lodge Museum, Bristol, England St Fagans, SydWales Stoneleigh Abbey, Warwickshire, England Sudeley Castle, Cotswolds, England Dunbar’s Close Garden, Edinburgh Pitmedden Garden, Aberdeenshire
En knudehave optræder også i Shakespeares skuespil Love's Labour's Lost.
Se også Fransk formel have Fransk renæssancehave
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Typer af haver Kategori:Haveelementer