right|thumb|Hugo, abbed af Cluny, kejser Henrik IV og grevinde Matilda af Toscana, 1115. Kejseren og grevinden bærer kjortler og kapper kantet med bånd af guldbroderi. Grevinden bærer et slør af linned draperet over håret.

Mode i Europa i 1100-tallet havde et enkelt snit og adskilte sig kun i detaljer fra beklædningen i de foregående århundreder. Efterhånden som århundredet skred frem, blev tøjet mere kropsnært og mere ens for mænd og kvinder, en udvikling som fortsatte i det 1200-tallet. Mænd bar knælange tunikaer til de fleste aktiviteter, mens mænd fra overklassen bar lange tunikaer sammen med hoser og slag eller kåbe. Kvinder bar lange tunikaer eller kjoler. Tætsiddende pasform, fyldige skørter og lange, udsvajede ærmer var karakteristiske for overklassens mode hos både mænd og kvinder.

Generelle tendenser right|thumb|En kriger bærer en bliaut eller tætsiddende ydre tunika med fyldigt skørt og brede ærmer over lange blå hoser. Beklædningen under bliauten har stribede ærmer. Bæltet er viklet om livet og bundet foran.

Oversigt Som i de foregående århundreder eksisterede to beklædningsstile side om side for mænd: en kort (knælang) dragt, som udsprang af en sammensmeltning af den daglige dragt fra det sene Romerriget og de korte tunikaer båret af de indvandrende barbarfolk, samt en lang (ankellang) dragt, som nedstammede fra den romerske overklasses beklædning og var påvirket af byzantinsk dragt.Boucher, François: 20,000 Years of Fashion, Harry Abrams, 1966, s. 164–172

Stoffer og pelsværk Uld forblev det vigtigste materiale til beklædning for alle samfundsklasser, mens undertøj af linned, som var mere behageligt mod huden og kunne vaskes og bleges i solen, blev stadig mere almindeligt. Silke var meget kostbart, men let tilgængeligt for velhavende personer. Silke fra Byzans blev handlet i Pavia via Venedig, og silke fra Al-Andalus nåede Frankrig gennem Spanien. I det foregående årtis sidste år havde den normanniske erobring af Sicilien og det Første korstog åbnet yderligere handelsruter for østlige tekstiler og modepåvirkninger i Europa.

Pels blev båret som indvendigt for for varme. Gråværk (egernpels) var særligt populær og ses ofte i illuminerede manuskripter, hvor den fremstilles som et hvidt og blågråt stribet eller ternet mønster i de velhavendes kapper.

Bliaut

En ny fransk mode for både mænd og kvinder var bliaut (eller bliaud), en lang ydre tunika med fyldigt skørt fra hoften og ærmer, der sad tæt til albuen og derefter vidnede sig ud i trompetform. Tidlige bliauter var moderat tætsiddende og blusede let ud over bæltet ved taljen. Senere blev bliauten syet tæt til kroppen fra skuldrene til hofterne, og bæltet eller livremmen blev viklet to gange om taljen og bundet foran på maven.

Mænds beklædning

thumb|Tvillingerne fra Hunterian Psalter viser to personer i knælange tunikaer over chausses og sko med spidse snuder. England, ca. 1170.

Skjorte, braies og chausses

Undertøjet bestod af en indertunika (fransk chainse) eller skjorte med lange, tætsiddende ærmer samt underbukser eller braies, som normalt var lavet af linned. Tilpassede stofbenklæder kaldet chausses eller hoser, fremstillet som separate beklædningsdele til hvert ben, blev ofte båret sammen med tunikaen. Stribede hoser var populære.

I denne periode begyndte især middel- og overklassen at bære længere og mere tætsiddende hoser, som nåede op over knæene. Tidligere havde de været løsere og båret sammen med underbukser, der gik fra knæet til anklen. De nye hoser blev båret med underbukser, som kun nåede til eller over knæet, og de var brede nok øverst til, at underbukserne (eller broger) kunne stoppes ned i dem. De blev holdt oppe ved at være fastgjort til underbuksernes livbånd.Bradfield, s. 19.

Den bedre pasform gjorde benbånd, som tidligere ofte blev brugt til at holde hoserne oppe, overflødige. I England fortsatte nogle mennesker – både rige og fattige – dog med at bruge benbånd helt frem til Richard 1. af Englands regeringstid.Bradfield, s. 23. Efter 1200 blev de stort set opgivet.Bradfield, s. 27.

Ydre tunikaer og dubletter Over undertunikaen og hoserne bar mænd en ydre tunika, som nåede til knæene eller anklerne og blev spændt ind med et bælte om livet. Tætsiddende bliauter af uld eller i stigende grad silke havde brede ærmer ved håndleddet og kilesyede skørter. Mænd bar bliauter, der var åbne foran og bagpå til livet eller åbne i sidesømmene.

På mode kom også korte, tætsiddende beklædningsstykker til overkroppen, båret under tunikaen: dubletter, fremstillet af to lag linned, samt en tidlig form for vatteret og polstret jupe eller gipon.

Den ærmeløse surcot eller cyclas blev introduceret i denne periode som beskyttelse over rustningen (særligt mod solen) under korstogene."Dress and Adornment", s. 489. I det næste århundrede blev den almindelig som civil beklædning.

Rektangulære og cirkulære kapper blev båret over tunikaen. De blev fæstnet på højre skulder eller midt foran.

Hovedbeklædning

Mænd fra overklassen gik ofte uden hat. Chaperonen, i form af en hætte med en skulderlang kappe, blev båret i denne periode, især af landbefolkningen og de lavere samfundslag. Den tætsiddende linnedhætte (coif) bundet under hagen optrådte først sent i århundredet. Små runde eller let kegleformede huer med oprullet skygge blev også brugt, og stråhatte blev båret ved udendørs arbejde om sommeren.

Kvinders beklædning right|thumb|Figuren Grammatica viser den trompetærmede bliaut, der var karakteristisk for den senere del af 1100-tallet. Fra Hortus Deliciarum, ca. 1180.

Chemise og tunika Kvinders beklædning bestod af en undertunika kaldet en chemise, chainse eller særk, som normalt var lavet af linned. Over denne bar man en eller flere ankellange eller gulvlange tunikaer (også kaldet kjoler eller kjortler).

Kvinder fra arbejderklassen bar ankellange tunikaer med bælte om livet.

Ved det franske hof bar kvinder en løstsiddende tunika kaldet en cotte eller den tætsiddende bliaut over en fyldig chemise med tætsiddende ærmer. Bliauten havde et udsvajet skørt og ærmer, der sad tæt til albuen og derefter udvidede sig mod håndleddet i trompetform. En bliaut, som tilsyneladende var skåret i ét stykke fra halsudskæring til søm, ses på en søjleskulptur i Saint-Maurice-katedralen i Angers; den har synlig snøring i siderne og et bælte placeret ved den naturlige talje.

En ny mode, bliaut gironé, opstod midt i århundredet. Denne kjole var skåret i to dele: en tætsiddende overdel med et fint plisseret skørt fastgjort til et lavt placeret taljebånd.

Den tætsiddende bliaut blev undertiden båret med et langt bælte eller en livrem (fransk ceinture), som var viklet omkring en let hævet talje og bundet over maven. Livremmen kunne være udsmykket med kvaster eller metalbeslag i enderne.

I England var den moderne dragt bred ved håndleddene, men uden den markante trompetformede udvidelse fra albuen, som var typisk for Frankrig.

Frisurer og hovedbeklædning Gifte kvinder bar i overensstemmelse med kristen skik slør over håret, som ofte var midterskilt og faldt ned i lange fletninger. Disse kunne forlænges med kunstigt hår eller hår købt fra afdøde personer, en praksis som moralister fordømte.

I middelalderen havde hår stor kulturel betydning og kunne bruges til at signalere social status og forskelle mellem mennesker.

Hoveddugen blev introduceret i England sent i århundredet. Den bestod af et stykke linned, som dækkede halsen (og ofte også hagen) og blev fastgjort omkring hovedet under sløret.Payne, Blanche: History of Costume from the Ancient Egyptians to the Twentieth Century, s. 159–168Bradfield, s. 25.

Stilgalleri

Kvinde bærer en bliaut skåret i ét stykke fra halsudskæring til søm og snøret i siderne over en chemise med tætsiddende ærmer. Udenpå bærer hun en kappe, som er bundet med en dobbelt snor. Cathédrale Saint-Maurice d'Angers, mellem 1130 og 1160.Snyder, Janet, "From Content to Form: Court Clothing in Mid-Twelfth-Century Northern French Sculpture", i Désirée Koslin og Janet E. Snyder (red.): Encountering Medieval Textiles and Dress: Objects, Texts, and Images, Macmillan, 2002, , s. 85–101 Bliaut gironé har et fint plisseret skørt, der er fastgjort til et dekorativt taljebånd placeret ved hofterne. Bliauten bæres med en knyttet livrem eller ceinture. Cathédrale Notre-Dame de Chartres, mellem 1130 og 1160. Detalje af den knyttede livrem, som bæres sammen med bliaut gironé i Chartres. Skørtets linning kan ses over den knyttede livrem. Eva spinder iført en lang bliaut med lige ærmer og et slør af linned, ca. 1170. To kvinder fra Hunterian Psalter. Kvinden til venstre bærer slør og kappe. Den unge kvinde til højre har håret utilsløret, og hendes bliautærmer er brede ved håndleddene, som det ses i engelsk mode omkring 1170. Dronning Eleonora af England, siddende længst til venstre, bærer et slør, som dækker størstedelen af hendes krop.

Arbejdsbeklædning

Høslæt. Manden til højre arbejder kun iført linned-braies, ca. 1170. Mand der graver har stukket sin lange tunika op for at lette arbejdet. Han bærer den sammen med chausses og ankellange sko, ca. 1170. Mænd der beskærer vinstokke bærer korte tunikaer og chausses. Manden til venstre bærer en hætte over en linned-coif, Normandiet, ca. 1180. Mænd der høster druer. Manden til højre bærer braies og en coif, Normandiet, ca. 1180.

Se også Mode i Europa i 1200-tallet Mode i Europa i 1300-tallet Mode i Europa i 1400-tallet

Referencer

Litteratur

Bradfield, Nancy. Historical Costumes of England: 1066–1968. 3rd Edition. 1970. "Dress and Adornment." The New Encyclopædia Britannica. 15th edition. Volume 17. 1994, 478–528. Koslin, Désirée and Janet E. Snyder, eds.: Encountering Medieval Textiles and Dress: Objects, texts, and Images, Macmillan, 2002, Laver, James: The Concise History of Costume and Fashion, Abrams, 1979 Payne, Blanche: History of Costume from the Ancient Egyptians to the Twentieth Century, Harper & Row, 1965. No ISBN for this edition; ASIN B0006BMNFS

Eksterne henvisninger

Kategori:Modehistorie Kategori:Middelalderens kultur