thumb|Stammens folk gik tit i tøj vævet af strimlet og behandlet inderbark af ene. Af barken lavede de også måtter og tæpper Nuu-chah-nulth (nootka) er et oprindeligt folk navnlig bosat i British ColumbiaDuff, Wilson: The Indian History of British Columbia. Vol. 1. The Impact of the White Man. Anthroplology in British Columbia. Memoir No. 5. Eight printing. Victoria, 1992. men også i Washington.BC First Peoples 12 Teacher Resource Guide (Revised September 2023). First Nations Education Steering Committee and First Nations Schools Association. Vancouver. 2022. Stammen er delt i de nordlige, centrale og sydlige nuu-chah-nulther, der igen er underinddelt i et antal mindre grupper eller First Nations. De i alt 14 nuu-chah-nulth First Nations i British Columbia i 2026 var ahousaht, pitidaht, ehattesaht, hesquiaht, hupacasaht, huu-ay-aht, ka:´yu:´k´t´h´t, mowachaht, nuchatlaht, tla-o-qui-aht, toquaht, tsehaht, uchucklesaht og yuulu?it?aht. Makaherne lever som den eneste gruppe nuu-chah-nulther i USA som følge af grænsetrækningen mellem USA og Canada.

Stammens sprog, nootkan (eller nootka), og dets dialekter er udviklet fra grundsproget wakashan.Muckle, Robert J.: The First Nations of British Columbia. An Anthropological Survey. University of British Columbia Press. 2007.

Nuu-chah-nultherne er tættest genetisk beslægtet med yakimaerne i Washington og nuxalkerne og haidaerne i British Columbia.Schurr, Theodore G. and Douglas C. Wallace: ”Genetic Prehistory of Paleoasiatic Speaking Populations of Northeastern Siberia and their Relationships to Native Americans.” I Kendall, Laurel and Igor Krupnik (Eds.): Constructing Cultures Then and Now. Celebrating Franz Boas and the Jesup North Pacific Expedition. Arctic Studies Center, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution. Washington, D.C.. 2003. Pp. 239-258.

I 1835 var nuu-chah-nultherne en mellemstor indfødt nation med ca. 7.500 indbyggere, men som følge af bl.a. introducerede sygdomme var befolkningen halveret til 3.500 i 1885. Befolkningstallet var på ca. 10.000 midt i 2020erne.

Stammens territorier thumb|Makaherne er den eneste af stammens grupper bosat i USA. Deres levevis, med f.eks. hvalfangst, lignede meget de candiske nuu-chah-nulthers Stammen gør krav på et traditionelt hjemland i British Columbia, der stort set omfatter den vestlige halvdel af Vancouver Island fra kysten omkring Barkley Sound og cirka 125 kilometer nordpå til Nootka Island med byen Nootka. Visse nuu-chah-nulth First Nation gør separat krav på mindre områder af stammens fælles-territorium. Dele af stammens landkrav bliver endvidere anfægtet af de oprindelige folk i f.eks. ‘namgis (nimpkish) -, wei wai kum/kwiakah - og laich-kwil-tach First Nation.Map_room_ind_peoples_land_BC_treaty_negotiations2_1676908064001 Som andre kyststammer i British Columbia krævede nuu-chah-nultherne også ejerskab af store havområder, som de værdsatte mindst lige så meget som landområderne.

I USA har makah gruppen holdt til i et reservat på den allernordvestligste spids af Washingtons Stillehavskyst med Cape Flattery på Olympic-halvøen siden 1855.Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. II. Washington. 1904. Vancouver Island ligger blot 15 kilometer borte på den anden side af Juan de Fuca-strædet.American Indians and Alaska Natives in the United States. United States Census Bureau. 2010.

Stammens traditionelle levevis thumb|Om vinteren holdt familierne til i kystbyer med rummelige storhuse eller langhuse, nogle med dekorerede vægge Nuu-chah-nultherne ernærede sig af især laks, fersk som tørret, men også andre saltvandsfisk. Fiskeliner på over 150 meters længde fremstillede fiskerne af lange strimler sammenbundne tangplanter. Fra kanoer jagtede de havpattedyr som sæler med harpuner.Densmore, Frances: Nootka and Quileute Music. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 124. Washington. 1939. Hvaler blev jagtet på samme måde for både kødet og hvaloliens skyld, mens visse knogler blev forarbejdet til redskaber. Muslinger, krabber og andet spiseligt i vandkanten indgik i familiernes kost ligesom f.eks. rødder og andre dele af vilde planter.

Om vinteren søgte stammens First Nations tilflugt i hver deres kystboplads eller –by af rummelige storfamiliehuse eller klanhuse af træplanker. Der kunne bo op til 1.000 mennesker i en vinterby. Hvert hus ejede særlige og nidkært forsvarede rettigheder til f.eks. bestemte fangstpladser, kystområder, sange og ceremonier. Alle huse havde deres egen leder, og titlen som hus-høvding gik i arv. En bestemt hushøvding i en kystby kunne have større rang eller indflydelse end de øvrige, men generelt prøvede man at tage vigtige beslutninger i enighed. På andre årstider drog folk mere frit omkring i deres territorium, ikke sjældent ad vandvejen og i mindre familiegrupper. Nogle tog planker fra vinterhuset med i kanoen og byggede interimistiske småhytter at bo i på de nye opholdssteder, eller de brugte tilgængelige materialer på lokaliteten. thumb|Stammen brugte kanoer som denne, men skelnede mellem seks forskellige slags; en makah krigskano var mindst 14 meter lang Status og rang var af betydning for nuu-chah-nultherne, og det kom til udtryk i bl.a. deres klædedragt og personlige udsmykning. Flere af dem bar små næsesmykker. Efter kontakt med de hvide købte de kobbergryder og lavede finger- og øreringe samt armringe af dem. Højtrangerede folk ejede måske klæder af havodderskind, andre af sælskind, mens de fleste gik i jævnt tøj vævet af bark blødgjort på en speciel måde og skåret i smalle strimler. Ved ødselt at uddele gaver til de indbudte gæster under en potlatch eller en anden fest vandt en person respekt og gjorde sit navn kendt viden om.

Stammen lå i krig med andre indfødte folk og holdt krigsfanger som slaver eller solgte dem. Velhavende hvalfanger-familier vides at have haft op til 10 slaver. Under kamp kunne makah krigere bære en form for brynje af et skind med påsatte stykker hårdt træ. Våben som pile og krigskøller fik påsmurt galde, der angiveligt gav dødbringende sår.

Stammens historie thumb|Tordenfugl griber en hval. Makah kunst thumb|Young Doctor, en makah nuu-chah-nulth der hjalp Frances Densmore med at dokumentere og optage folkets sange i 1920erne Nuu-chah-nultherne var de første indfødte i British Columbia til at se hvide folk, da den spanske skibsfører Juan Perez ankrede op ved Vancouver Island i 1774 og handlede lidt med dem. Efter et par andre skibsbesøg tog mowachaht nuu-chah-nultherne ved Nootka Sound imod James Cook i 1778. De sejlede ud til ekspeditionens skibe i over 30 kanoer, hvorfra de holdt taler og sang op mod besætningen. Først et par dage senere vovede de sig ombord.Begg, Alexander: History of British Columbia. Toronto. 1894. I bytte for især havodderskind sikrede de indfødte sig eftertragtede metaller. Nogle dage senere indledte de deres handel med de hvide ved langsomt at nærme sig skibet, mens de stod op i kanoerne og sang og angav rytmen med håndbevægelser og pagajslag mod kanosiderne. En overlevering i stammen beretter om mødet med Cook, og om hvordan nuu-chah-nultherne prøvede at forklare eksistensen af de hvide fremmede og disses store skibe med afsæt i deres egen erfaringsverden. Stammens navn for de hvide sømænd var mamathni: ”Deres huse bevæger sig over vandet”.

I en årrække tiltog nuu-chah-nultherne ved Nootka Sound sig en form for monopol på handel med de hvide, og de fungerede bl.a. som leverandører af europæiske varer til nogle af fastlandets mere isolerede First Nations. Pelsopkøbere fra en række nationer bemærkede nuu-chah-nulthernes forkærlighed for især kobber, men også jern, mens f.eks. købeperler sjældent fristede dem.Berg, Maxine: ”Sea Otters and Iron: A Global Microhistory of Value and Exchange at Nootka Sounc, 1774-1792.” Past and Present. 2019. Supplement 14. Pp. 50-82. Mere end 400 skibe kom til Nootka Sound for at erhverve skind til bl.a. det kinesiske marked i årene efter Cooks besøg. Engang i 1790erne var den lokale havodderbestand hårdt truet af nuu-chah-nulthernes intensiverede jagt på pelsdyrene, og europæerne søgte leveringsdygtige handelspartnere andre steder på Stillehavskysten.

Fra 1840erne virkede forskellige missionærer i British Columbia, men nuu-chah-nultherne afskrev ikke uden videre deres egen tro og egne ceremonier og højtider. Omkring samme tid nåede haidaernes tradition med at lave rigt udskårne totemspæle stammen, der som en af de sidste i British Columbia opgav kunsten engang i starten af 1900-tallet.Jonaitis, Aldona: ”The Invention and Perpetuation of Culture. The Boasian Legacy and Two 20th Century Women Totem Pole Carvers.” I Kendall, Laurel and Igor Krupnik (Eds.): Constructing Cultures Then and Now. Celebrating Franz Boas and the Jesup North Pacific Expedition. Arctic Studies Center, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution. Washington, D.C., 2003. Pp. 349-360.

Stammen mærkede mere og mere til eksistensen af de hvide og provinsen British Columbia i sidste halvdel af 1900-tallet. Fra 1876 fastlagde den canadiske Indian Act rammerne for næsten alt i nuu-chah-nulthernes liv, fra økonomi til skolegang og kulturelle udfoldelser. Potlathes blev forbudt i 1884.

Flere restriktive love i Indian Act blev ændret eller slettet i 1951 og 1985. Fra 1949 har nuu-chah-nultherne kunnet stemme til provinsvalg, og i 1956 vedtog Canada, at de oprindelige folk er canadiske statsborgere med stemmeret til forbundsstatsvalg; dog med begrænsninger til 1960. Nuu-chah-nultherne på Vancouver Island arbejder på at få større selvbestemmelse efterBC First Nations Land, Title, and Governance. Teacher Resource Guide. Vancouver. 2019. First Nations Education Steering Committee and First Nations Schools Association. British Columbia anerkendte deres ret til dette i 2019.Declaration on the Rights of Indegenous Peoples Act Action Plan. 2022-2027. British Columbia. (Intet årstal).

Referencer

Kategori:Etniske grupper i Canada Kategori:Britisk Columbia Kategori:Oprindelige amerikanere Kategori:Folkeslag i Nordamerika