I nordisk mytologi er Lævateinn et våben fremstillet af Loke, nævnt i digtet Fjölsvinnsmál fra den Ældre Edda. Navnet Lævateinn forekommer ikke i den oprindelige håndskriftlæsning, men er en emendation af Hævateinn foretaget af Sophus Bugge og andre.

Våbnet er nødvendigt for at dræbe hanen Víðópnir på toppen af træet Mímameiðr, for at den søgende kan fuldføre sin opgave, ifølge den vise portvagt Fjölsviðr, digtets titelkarakter.

Lævateinn er blevet tolket forskelligt som enten et spyd (eller et andet projektilvåben), et sværd eller en stav af forskellige kommentatorer og oversættere. Flere kilder forklarer det bogstaveligt som en "stav", der forårsager skade, men nogle af disse samme kilder hævder samtidig, at navnet er en kenning for sværd. Andre foretrækker at betragte det som en magisk stav (en sejd-stav) og mener, at det kan være misteltenpilen, der dræbte Balder.

Belæg Lævateinn er det eneste våben, der kan besejre hanen Víðópnir, som forklaret af Fjölsvith, den "meget vise" portvagt, i digtet Fjölsvinnsmál.. "Svipdagsmol (II Fjolsvinnsmol)" str. 41–42. p. 245. "The Lay of Filolsvith" str. 26–27. Lopt, våbnets skaber, henviser til Loke.. Notes to "Svipdagsmol (II Fjolsvinnsmol)" str. 42.

Navn og betydninger Hævateinn, den uændrede form af våbnets navn som forekommer i manuskriptet, er blevet forklaret som "sikkert rammede spyd/pil" af Árni Magnússon i 1787,. "Fiöl-svinns mál" str. 26–27. 1: 294–295 og gengivet som "en pils navn / der aldrig svigter sit mål" af A. S. Cottle i 1797.. "The Fable of Fiolsuid".

Lævateinn, emendationen hvor første bogstav ændres fra H til L, blev foreslået af Sophus Bugge i 1860/1861, senere trykt i Bugges udgave af Ældre Edda (1867),. "Svipdagsmál II: Fjölsvinnsmál" str. 25–26. . og tolket som "sårende stav", eller "skadelig gren", eller "Ødelæggelsens stav".. str. 26–27. .

Retfærdigvis kan Lævateinn eller læ-stav have tre mulige betydninger, og de sidstnævnte engelske oversættelser udnytter kun én af dem. De tre betydninger af læ (nominativ af læva) er: "list", "bedrag" og "skade".Cf. "læ" s.v. Cleasby=Vigfussons Dictionary (1874). Våbnets navn forklares også som "stav uden bedrag" uden yderligere forklaring af Einar Ólafur Sveinsson., note 41

Teorier Stammen Laeva- i våbnets navn anses for at være genitivformen af Lae-, som også forekommer i Lokes tilnavn Lægjarn, hvor læ betyder "bedrag, svig; bane" osv.

Våbentype Identifikationen af våbnets type er ikke entydig blandt kommentatorer og oversættere.

Hævateinn blev tolket som et spyd/pil (spiculum) af Árni Magnússon og A. S. Cottle i 1700-tallet.

Derimod forklarede Finnur Jónsson det som et sværd, ligesom andre redaktører i begyndelsen af 1900-tallet, p. 216, and index, og det blev specifikt hævdet at være det samme som jætten Surts flammesværd af Henrik Schück.

Andre mener, at Hævateinn eller Lævateinn sandsynligvis var en magisk stav fremstillet af Loke, f.eks. Albert Morey Sturtevant, samt en undersøgelse af sejd-stave, der citerer Rudolf Simek., citerer Simek (2006), s. 185.

Henry Adams Bellows forklarede Lævateinn som "sårende stav", men afviste en identifikation med mistilteinn eller "misteltenen, som Balder blev dræbt med".. Notes to "Svipdagsmol (II Fjolsvinnsmol)" str. 42. For yderligere at komplicere sagen hævder f.eks. Lee M. Hollander, at selvom Lævateinn bogstaveligt kan oversættes som "Ødelæggelsens stav", anses det etymologisk for at være en kenning for et sværd.

I Adolfo Zavaroni og Reggio Emilias fortolkning af digtet er Lævateinn en kølle ("ondskabskølle"), mens det er Viðofnir, der ejer en samling stave (spådomsstave), hvoriblandt han opbevarer sin segl. Faktisk betyder ordet völr i teksten bogstaveligt "afrundede stænger", selvom oversættere billedligt har tolket ordet som hanens fjerdragt.f.eks. . "Svipdagsmol (II Fjolsvinnsmol)" str. 46. p. 246: "segl.. fundet blandt Vithofnirs fjer".

Noter

Referencer

Litteratur

Kategori:Artefakter i nordisk mytologi Kategori:Mytologiske sværd Kategori:Loke