Mount Homa er en sammensat vulkan beliggende i det vestlige Kenya. Den danner en bred halvø på den sydlige bred af Winambugten, der er en forlængelse af Victoriasøen. Denne halvø definerer Homabugten, og bjergtoppen ligger omkring 20 km nord for byen af samme navn.

Selvom der ikke har været dokumenterede udbrud i Holocæn tid, har vulkanen et aktivt geotermisk felt med vandtemperaturer, der der når helt op til 80 °C. Man mener det kommer af varme, der genereres af et magmakammer under Homa, og viser, at vulkanen stadig potentielt er aktiv.

På luosproget betyder Got Uma eller Gud Marahuma "berømt bjerg".

Bjerget er dannet af karbonatitlava og stammer fra Miocæn til Pleistocæn tid. Sammen med den aktive i Tanzania er de blandt de meget få karbonatitvulkaner i verden.

Homahalvøen er en del af Homa Bay Amt. Landsbyen Kanjira (Kanjera) er opkaldt efter det palæontologiske område Kanjera, som først blev udgravet af Louis Leakey i 1930'erne. Det er et af de ældste kendte Oldowan-fundsteder, dateret til at være ca. 2 millioner år gammelt. left|thumb|250px|Mount Homa ved Victoriasøen, Kenya. Udsigt over Winam-bugten mod syd.

Referencer

Kategori:Kenyas geografi