Niels Ingvor Marius Rasmus Peter Randløv (født 5. marts 1859 i Tåning, død 26. november 1944 i Esbjerg) var en dansk gårdejer og politiker. Han var medlem af Folketinget valgt i Skanderborgkredsen fra 1903 til 1906 og sognerådsformand i Ovsted-Tåning Kommune i tre år.
R.P. Randløv var søn af gårdejer og tidligere folketingsmedlem Peter Randløv. Han var elev på Gedved Højskole. Fra 1888 til 1919 ejede han Tåning Østergård i Tåning sydvest for Skanderborg. Han var tillige redaktionssekretær og bogholder i Skanderborg fra 1913. I 1933 flyttede han til Esbjerg hvor han boede hos en søn.
Randløv var i seks år medlem af sognerådet i Ovsted-Tåning Kommune, heraf tre år som sognerådsformand. Han var senere formand for Skanderborg Menighedsråd. I sine senere år var han medarbejder ved hjemstavnsårbogen Østjydsk Hjemstavn.
Han stillede op til folketingsvalget 1898 i Skanderborgkredsen, men tabte til Jens Sørensen (Venstrereformpartiet). Han fik 1065 stemmer mod 1157 stemmer til Jens Sørensen.Danmarks Statistik: Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897 i Statistiske Meddelelser 4. Række 3. Bind 4. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1898, side 65
Ved folketingsvalget 1901 stillede han op i Bjerrekredsen, men tabte her stort til Jens Jørgen Jensen-Onsted (Venstrereformpartiet).Danmarks Statistik: Folketingsvalgene den 3. April 1901 med Supplerings- og Omvalg 1898-l901. Statistiske Meddelelser Fjerde Række 13, tiende Bind, andet Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1901, side 29
Det lykkedes ham endelig at blive valgt til Folketinget ved folketingsvalget 1903 hvor han med 859 stemmer vandt over redaktør Hans Rasmussen (Socialdemokratiet) med 749 stemmer og kredsens siddende folketingsmedlem Jens Sørensen som fik 655 stemmer.Danmarks Statistik: Folketingsvalgene den 16. Juni 1903 med Suppleringsvalg i Tiden 1901—03. Statistiske Meddelelser 4. Række 13. Bind 6. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1903, side 27 Han var løsgænger i Folketinget, men var i valggruppe med Det forhandlende Venstre.
Ved folketingsvalgene i 1906 og 1909 tabte han begge gange til Hans Rasmussen.Danmarks Statistik: Folketingsvalgene den 29. Maj 1906 med Suppleringsvalg i Tiden 1903—06. Statistiske Meddelelser 4. Række 22. Bind 1. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1906, side 55Danmarks Statistik: Folketingsvalgene den 25. Maj 1909 med Suppleringsvalg i Tiden 1906—09 i Statistiske Meddelelser 4. Række 31. Bind 6. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1909, side 47
Referencer
Kategori:Folketingsmedlemmer i 1900'erne Kategori:Løsgængere i Folketinget i 1900-tallet Kategori:Sognerådsformænd fra Danmark Kategori:Menighedsrådsmedlemmer