Freja Kirk (født 4. januar 1987) er en dansk sanger. Hun deltog i 2012 i første sæson af The Voice, hvor hun endte på femtepladsen.https://www.voguescandinavia.com/articles/freja-kirk-will-join-danish-dancing-with-the-stars-in-first-female-couple
Hun debuterede i 2014 med albummet Monophobia og har siden udgivet albummene Pussyfield (2019), Sloppy seconds (2020) og Hey Freja (2025).
Hun deltog i 2021 i den attende sæson af TV 2s dansekonkurrence Vild med dans, hvor hun dansede med den professionelle danser Claudia Rex. Kirk og Rex blev det første kvindelige dansepar i det danske Vild med dans’ historie.
I 2026 debuterede Kirk som skuespiller og producerede ligeledes flere sange til Aveny-T's teaterstykker Mandebilleder.
Privat Kirk blev gift med Sus Wilkins, skuespiller og danser, den 4. september 2021 i Toscana. Parret havde kendt hinanden i et par år inden de i 2013 mødtes igen under optagelserne til The Voice, hvor Wilkins var hyret som danser til Kirk's optræden. De indledte et forhold i sommeren 2013. De blev forlovet i december 2018, hvor Kirk friede til Wilkins. I august 2023 annoncerede Wilkins at parret efter en fælles beslutning skulle skilles efter 10 års samliv.
I foråret 2023 fik Kirk foretaget en top-operation (bilateral ), hvor hun fik fjernet sine bryster. Kirk udtalte senere, at hun igennem hele sit voksne liv ikke havde brudt sig om sine bryster, men afviste at hendes beslutning havde noget at gøre med at hun ønsker at være en mand. Kirk fik foretaget operationen ved en privatklinik i Sverige.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Sangere fra Danmark