United States Immigration and Customs Enforcement (ICE) er en amerikansk myndighed, der blev oprettet i 2003 kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 Myndigheden er en immigrations- og toldmyndighed, der hører under . ICE blev etableret for at beskytte USA mod grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig indvandring.

Opgaver ICE består dels af Homeland Security Investigations, der står for at stoppe blandt andet menneskesmugling, narkotikahandel og cyberkriminalitet, der går ind over grænserne, og dels af Enforcement and Removal Operations, der tilbageholder og udviser personer, der ikke har lov til at opholde sig i landet. ICE er repræsenteret i over et halvt hundrede lande.

ICE har flere beføjelser end det almindelige politi, når det kommer til krav om identifikation og begrundelser for arrestationer. De behøver blandt andet ikke at bære kropskameraer og identifikationsmærker, og de fleste bærer ansigtsmasker. Dette for at undgå, at deres personlige oplysninger deles på internettet. De kan desuden foretage administrative anholdelser uden en domstolsudstedt arrestordre. De må dog ikke trænge ind i private hjem uden en dommerkendelse eller et samtykke, medmindre der er tale om en nødsituation. Der er formelt set ingen tidsbegrænsning, når det kommer til tilbageholdelse af personer.

Myndighedens opgaver ændrede sig under præsident Donald Trump fra at skulle forhindre international terrorisme til at forhindre ulovlig immigration. Antallet af anholdelser er steget under Donald Trumps anden præsidentperiode fra ca. 8000 om måneden i slutningen af Joe Bidens periode som præsident (4. kvartal 2024) til ca. 20.300 om måneden i andet kvartal 2026. I maj 2025 foretog ICE ca. 32.700 anholdelser. I maj 2025 sad ca. 50.000 personer i ICE's fængsler.

Kritik ICE har været udsat for kritik efter dets aktioner i både Californien og Minnesota, hvor betjente fra blandt andre ICE har dræbt flere personer under deres operationer. Medlemmer af den føderale regering har kaldt de dræbte for "nationale terrorister", der var "skyld i deres egen død grundet aggressiv adfærd". ICE's ageren har medført protester i flere amerikanske byer, eksempelvis Minneapolis, Chicago og Los Angeles. I Minnesota gennemførtes en generalstrejke 23. januar 2026. i Minneapolis har ICE eksempelvis dræbt Renee Nicole Good og sygeplejersken Alex Pretti, hvilket har adstedkommet protester over hele landet.

Ifølge en opinionsmåling siger 60 % af amerikanerne, at det er "gået for vidt", 72 % anser det for uacceptabelt, at ICE bruger folks udseende eller sprog som pejlemærke for, hvem, der skal tjekkes og 61 % kritiserer, at ICE-agenter bruger ansigtsmasker. Blandt republikanske vælgere har 72 % et positivt syn på ICE, mens det kun gælder 13 % af de demokratiske vælgere.

Ifølge Human Rights Watch krænker ICE flere rettigheder såsom en fair rettergang og retten til at søge asyl.

Referencer

Eksterne henvisninger

Immigration and Customs Enforcement