Tamnavulin er en producent af single malt skotsk whisky, der blev grundlagt i 1966.

Destilleriet drives af Whyte & Mackay, som ejes af det filippinsk-baserede Alliance Global.

Historie I 1966 opførte Tamnavulin-Glenlivet Distillery Co. Ltd, et datterselskab af Invergordon Distillers Ltd., Tamnavulin som svar på den stigende efterspørgsel på maltwhisky fra blendere som Whyte & Mackay, Crawfords og Mackinlay's.

I 1993 opkøbte Whyte & Mackay Invergordon Distillers, herunder destillerierne Bruichladdich, Isle of Jura og Tullibardine.

Tamnavulin blev midlertidigt lukket (mothballed) i maj 1995.

I 2007 opkøbte United Spirits Whyte & Mackay, og destilleriet genoptog driften.

I 2014 solgte United Spirits Whyte & Mackay til det filippinsk-baserede Alliance Global for £430 mio.

Sammen med Invergordon producerer det whisky til Whyte & Mackays blended skotske whisky-mærker.

Drift Med ni gæringskar (washbacks) og seks stills er Tamnavulin udstyret til at producere op til 4,3 millioner liter alkohol om året. Destillationsvandet kommer fra naturlige underjordiske kilder.

Destilleriet har i øjeblikket ikke et besøgscenter og er lukket for offentligheden.

Produkter I 2016 blev Tamnavulin relanceret i Storbritannien som single malt i anledning af destilleriets 50-års jubilæum. I 2019 blev en Sherry Finish lanceret, og i 2020 udkom tre rødvinsfadlagringer: en fransk Cabernet Sauvignon, en spansk Grenache og en tysk Pinot Noir. En Tempranillo-vinfadlagring blev ligeledes produceret til salg i internationale lufthavne. I 2021 blev en amerikansk Cabernet Sauvignon-fadlagring tilføjet til rødvinsserien, og i 2022 blev en hvidvinsfadlagring, Sauvignon Blanc, lanceret.

Referencer

Kategori:Destillerier i Skotland Kategori:Whisky fra Skotland Kategori:Etableret i 1966